Mens du sov: Trump tillod grove brud på sikkerheden i Det Hvide Hus

Stik imod råd fra embedsmænd har omkring 25 personer fået sikkerhedsgodkendelse til Det Hvide Hus. I Mozambique er over 1.000 mennesker ramt af kolera. Og så afviser det britiske parlament fire nye brexit-forslag. Det er blandt nattens nyheder fra udlandet.

Omkring 25 personer har ifølge en whistleblower fået særlig sikkerhedsclearing til Det Hvide Hus imod embedsmændenes råd, herunder præsident Donald Trumps datter Ivanka Trump. Arkivfoto.      Fold sammen
Læs mere
Foto: CARLOS BARRIA

En whistleblower siger, at Trump-administrationen er gået imod sikkerhedsfolk og har givet en række personer adgang til Det Hvide Hus, selv om de på papiret ikke burde kunne få det.

Omkring 25 personer skal således have fået særlig sikkerhedsclearing imod embedsmændenes råd - deriblandt præsidentens datter Ivanka og hans svigersøn Jared Kushner.

Det omtales som »grove brud« på sikkerheden.

Anklagerne kommer fra Tricia Newbold, som har haft ansvaret for at udstede sikkerhedsakkrediteringer for flere seniorrådgivere i Det Hvide Hus.

Newbold siger til demokrater i Kongressen, at hun har udarbejdet en liste over mindst 25 personer, som i første omgang havde fået afvist deres ansøgninger om sikkerhedsgodkendelser.

Årsagerne har angiveligt været »diskvalificerende faktorer« i ansøgernes baggrund - blandt andet bekymring omkring udenlandsk indflydelse, narkotikamisbrug, kriminel adfærd, pengeproblemer eller interessekonflikter.

Men ifølge Newbold omgjorde højtstående medarbejdere i Det Hvide Hus embedsmændenes beslutninger.

Newbold havde en lederstilling i Det Hvide Hus i en afdeling for personalesikkerhed. Hun har arbejdet for både republikanske og demokratiske præsidenter. Hun har arbejdet med sikkerhedsgodkendelser i 18 år.

Det skriver Washington Post og New York Times. Læs mere her.

Det Hvide Hus har indtil videre ikke kommenteret de beskyldninger, som Newbold har fremsat.

I Kongressen er Kontrolkomitéen ved at efterforske sikkerhedsgodkendelser, som er udstedt af Trump-administrationen - blandt andet til præsidentens svigersøn, den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn og den tidligere rådgiver Rob Porter.

/ritzau/Reuters

Over 1000 mennesker har fået kolera i cyklonramte Mozambique

Mindst 1052 mennesker er ramt af den smitsomme sygdom kolera i Mozambique, som blev hærget af en cyklon i midten af marts.

Det oplyser landets sundhedsministerium i en ny rapport mandag.

Tallet markerer en massiv stigning fra 139 tilfælde for fire dage siden.

Tidligere mandag meddelte direktøren for Mozambiques sundhedsmyndigheder, Ussene Isse, at kolera har krævet sit første dødsoffer i landet.

Onsdag bliver en massiv vaccinationskampagne rullet ud. Den skal hjælpe myndigheder og nødhjælpsarbejdere til at forsøge at afværge en decideret epidemi.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ankommer omkring 900.000 koleravacciner til byen Beira tirsdag.

»Vaccinationen mod kolera begynder i Beira onsdag,« siger sundhedsdirektør i Mozambique Ussene Isse.

Den centrale by Beira er hårdest ramt. Den tegner sig for 959 af de i alt 1052 registrerede koleratilfælde.

Byen, der har mere end en halv million indbyggere, registrerede 247 tilfælde af kolera på 24 timer mellem søndag og mandag morgen.

Kolera overføres via forurenet drikkevand eller mad og forårsager akut diarré.

WHO forventer, at antallet af koleratilfælde vil stige i den kommende tid.

»De næste par uger er afgørende. Også hastigheden er afgørende, hvis vi skal redde liv og begrænse lidelserne,« udtaler WHO's chef for afrikanske anliggender, Matshidiso Moeti.

Cyklonen Idai ramte Mozambique den 14. marts. Den har skabt voldsomme ødelæggelser og indtil videre kostet over 700 mennesker livet i Mozambique, Malawi og Zimbabwe. Mindst 518 mennesker er døde alene i Mozambique.

Samtidig er flere hundredtusindvis af mennesker gjort hjemløse. Mange er tvunget til at benytte sig af beskidte vandforsyninger.

Eksperter har advaret om, at ødelagte vandforsyninger og mangel på sanitet i overfyldte huse skaber ynglepladser for vandbårne sygdomme som kolera.

For at kontrollere udbruddet er store mængder drikkevand og vandrensningsudstyr blevet leveret til de berørte områder.

/ritzau/AFP

Det britiske parlamentet afviser fire nye brexit-forslag

Det britiske parlament skulle mandag aften tage stilling til fire retningsgivende alternativer til premierminister Theresa Mays skilsmisseaftale med EU.

Alle fire forslag blev nedstemt.

Forslagene handlede om en permanent toldunion, en brexitaftale formet efter norsk model, en folkeafstemning, der skulle bekræfte brexit inden en udtræden af EU, samt en forlængelse af forhandlingsperioden i henhold til artikel 50.

Forslaget om toldunionen tabte med snævert flertal. 273 stemte for, og 276 stemte imod.

Planen efter den norske model, som også kaldes Fællesmarkedet 2.0, ville indebære, at briterne forlader EU, men bevarer den frie bevægelighed og bidrager til EU-budgettet.

Mandagens afstemninger er ikke bindende, kun vejledende. Det er samme metode, som blev anvendt i parlamentet i onsdags, hvor i alt otte forslag var til afstemning. De blev ligeledes stemt ned.

Kort efter at resultatet stod klart sent mandag aften, meddelte det konservative parlamentsmedlem og tidligere minister Nick Boles, at han trækker sig fra partiet.

Nick Boles har længe forsøgt at finde et kompromis i brexit-kaosset. Han har blandt andet fremlagt en plan, der skulle sikre Storbritannien tætte bånd med EU efter brexit.

»Jeg har givet alt i et forsøg på at finde et kompromis,« sagde en følelsesladet Boles til parlamentet.

»Jeg accepterer, at jeg har fejlet. Jeg har først og fremmest fejlet, fordi mit parti nægter at indgå et kompromis.«

Tirsdag vil den britiske regering holde to kabinetsmøder. Møderne om brexitkrisen vil vare i alt fem timer, siger en regeringskilde.

De særlige møder efterfølges af et traditionelt møde med premierminister Theresa May og hendes nøgleministre.

Andre mulige forslag, som kan komme til afstemning, er ifølge mediet Politico:

En ny formulering af den såkaldte bagstopper vedrørende den irske grænse, at forlade EU den 19. maj med en ny aftale, at forlade EU den 12. april uden en aftale og at søge optagelse i frihandelsorganisationen EFTA og forblive en del af Det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS).

Oprindeligt skulle Storbritannien være trådt ud af EU den 29. marts, men briterne har fået udskudt exitdatoen til den 12. april.

/ritzau/Reuters

Du kan også læse gennemgangen fra Berlingskes Poul Høi her.

Højesteret i Venezuela vil retsforfølge oppositionsleder

Venezuelas Højesteret har taget det første skridt mod at kunne retsforfølge oppositionslederen i landet, Juan Guaidó.

Højesteretsdommer Maikel Morero har natten til tirsdag dansk tid således anmodet landets nationalforsamling om at ophæve Juan Guaidós parlamentariske immunitet.

Ifølge landets Højesteret bør Guaidó retsforfølges for at have overtrådt et udrejseforbud.

Guaidó forlod Venezuela 23. februar trods et forbud mod at forlade landet.

Inden han vendte tilbage til Venezuela 4. marts, besøgte han en række sydamerikanske lande. Her forsøgte han at samle støtte til sin kamp for at vælte præsident Nicolás Maduro.

Derudover anklages oppositionslederen for at have opfordret til vold i forbindelse med demonstrationer mod præsident Maduro.

Guaidó har parlamentarisk immunitet i kraft af sin rolle som formand for nationalforsamlingen.

Oppositionslederen har udfordret Maduro på posten som præsident ved i januar at erklære sig selv for midlertidig præsident i landet.

Han får blandt andet opbakning fra USA, EU og flere sydamerikanske lande.

Guaidó affejer forespørgslen fra Højesteret, som han betegner som en illegitim instans, der støtter Maduro.

Den seneste måned har Venezuela ikke blot været plaget af den politiske krise i landet, men også af gentagne og omfattende strømnedbrud.

Det har betydet, at skoler er blevet lukket, og at arbejdsdagene i det offentlige og private er blevet forkortet.

Samtidig kæmper store dele af befolkningen med mangel på adgang til vand. Derudover er store dele af landets internet- og telenetværk brudt sammen.

Præsident Maduro har annonceret en plan for rationering af strømmen den kommende måned.

Men der er usikkerhed i befolkningen omkring, hvad planen konkret kommer til at betyde.

Natten til tirsdag har Maduro desuden afsat den siddende minister for elektricitet og indsat den erfarne ingeniør Igor Gaviria i stedet.

/ritzau/AP

Canada oplever den globale opvarmning i dobbelttempo

I Canada går den globale opvarmning dobbelt så hurtigt som i resten af verden. Særligt i den nordlige del af landet stiger temperaturerne i hastigt tempo.

Det viser en ny rapport fra den canadiske regering, som bliver udgivet tirsdag, skriver lokale medier. Rapporten udgives af regeringskontoret for miljø- og klimaforandringer.

De gennemsnitlige temperaturer i Canada er steget med 1,7 grader siden 1948.

Det er omkring det dobbelte af den gennemsnitlige temperaturstigning på verdensplan, som ligger på 0,8 grader.

»Og temperaturerne vil stige yderligere i fremtiden som følge af menneskelig aktivitet,« står der i rapporten.

I den nordlige del af landet nær den nordlige polarcirkel står det endnu værre til. Her er temperaturerne steget med 2,3 grader i samme tidsperiode.

De drastiske temperaturstigninger kan få en lang række konsekvenser, lyder det i rapporten.

Herunder en smeltende iskappe, stigende vandstande, oversvømmelser, hedebølger og et øget antal skovbrande.

»Scenariet med en begrænset temperaturstigning kan kun lade sig gøre, hvis Canada og resten af verden reducerer CO2-udledningen til nulpunktet tidligt i den anden halvdel af dette århundrede,« advarer rapporten.

Canadas liberale regering med premierminister Justin Trudeau i spidsen har gjort klimaudfordringerne til en af regeringens vigtigste politiske prioriteter.

Mandag indførte regeringen en særlig skat for udledning af drivhusgasser. Den bliver pålagt fire af landets provinser, som ifølge regeringen ikke har taget problemet seriøst nok.

Som en del af Parisaftalen fra 2015 forpligtede Canada sig til at reducere landets udledning af drivhusgasser med 30 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 2005.

/ritzau/AFP