Mens du sov: Trump hylder kongresmedlem for overfald på journalist

Den amerikanske præsident hylder kongresmedlem for overfald på journalist. Tyrkisk politi leder efter journalists lig uden for Istanbul. Glade canadiere tømmer cannabis-butikker efter legalisering. Få overblikket over nattens nyheder her.

Arkivfoto: Overfaldet, som den amerikanske præsident ved et vælgermøde i Montana hyldede, skete ved et vælgermøde 24. maj sidste år, da en journalist fra avisen The Guardian stillede spørgsmål om Republikanernes planer for den offentlige sygesikring. I stedet for at svare på spørgsmålene overfaldt politiker Greg Gianforte journalisten, holdt ham i halsgreb og slog ham flere gange. Fold sammen
Læs mere
Foto: YURI GRIPAS

Donald Trump hylder kongresmedlem for overfald på journalist

USA's præsident, Donald Trump, hyldede torsdag det amerikanske kongresmedlem Greg Gianforte for et overfald på en journalist sidste år. Det skete ved et vælgermøde i den amerikanske delstat Montana.

- Enhver fyr, der kan lave en bodyslam ... det er min fyr, lød det fra Donald Trump. Tilskuerne i Missoula kvitterede med klapsalver og højlydt latter.

- Han er en fremragende fyr. En hård negl, fortsatte Trump.

Overfaldet skete ved at vælgermøde 24. maj sidste år, da en journalist fra avisen The Guardian opsøgte politikeren og stillede spørgsmål om Republikanernes planer for den offentlige sygesikring.

Donald Trump, præsident i USA

»Enhver fyr, der kan lave en bodyslam ... det er min fyr.«


I stedet for at svare på spørgsmålene overfaldt Greg Gianforte journalisten, holdt ham i halsgreb og slog ham flere gange.

Efterfølgende forklarede Gianforte politiet, at det var reporteren, der havde startet slagsmålet ved at lange ud efter politikeren og skubbe ham ned på gulvet.

I en erklæring lød det fra politikeren, at "den venstreorienterede" journalist blandt andet havde opført sig provokerende ved at skubbe en båndoptager ind i ansigtet på ham.

Men vidner og optagelser fra overfaldet bakkede op om journalistens version af sagen, og den republikanske politiker måtte efterfølgende undskylde offentligt.

I juni 2017 erklærede Greg Gianforte sig skyldig i overfaldet. Som straf blev han idømt 40 timers samfundstjeneste og et 20 timers kursus i vredeshåndtering.

Derudover skulle han betale 50.000 dollar - svarende til godt 325.000 kroner - til en organisation, der fremmer pressefriheden.

Politiske kommentatorer fra blandt andet avisen The New York Times og CNN skriver på Twitter, at det er usædvanligt, at en præsident på den måde bakker op om en "kriminel".

/ritzau/AP

Tyrkisk politi leder efter journalists lig uden for Istanbul

Mere end to uger efter at den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi forsvandt i Istanbul, udvider politiet i Tyrkiet eftersøgningen til også at gælde en skov uden for byen samt et område nær Marmarahavet.

Her mener politiet, at de jordiske rester af Khashoggi kan være forsøgt gemt af vejen. Det oplyser to anonyme, tyrkiske embedsmænd til nyhedsbureauet Reuters.

Den 60-årige saudiarabiske journalist og kritiker af styret i Saudi-Arabien har ikke været set, siden han 2. oktober gik ind på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul.

Journalisten flygtede fra Saudi-Arabien til USA i 2017 og levede frem til sin forsvinden i eksil i USA. Men i forbindelse med et forestående bryllup var Khashoggi mødt op på konsulatet for at ordne nogle papirer.

Hans forlovede blev uden for og ventede i 11 timer, men Khashoggi kom aldrig ud igen. Ifølge anonyme, tyrkiske embedsmænd blev Khashoggi dræbt og parteret under sit besøg på konsulatet. Det afviser Saudi-Arabien.

Myndighederne har undersøgt, hvilke biler der forlod konsulatet den 2. oktober. Herefter er det lykkedes at spore bilernes ruter og stop undervejs.

Ud fra disse informationer mener tyrkiske efterforskere, at Khashoggis drabsmænd kan have efterladt dele af hans lig i skoven Belgrad og i byen Yalova cirka 90 kilometer syd for Istanbul.

- Efterforskningen har givet os en mistanke om, at hans jordiske rester kan være efterladt i Yalova eller i Belgrad. Politiet undersøgerne nu områderne, oplyser en af de unavngivne kilder til Reuters.

Et hold af tyrkiske efterforskere fik tidligere på ugen accept fra Saudi-Arabien til at undersøge det saudiarabiske konsulat. Ifølge Tyrkiet var konsulatet blevet rengjort og væggene malet på ny, før efterforskerne blev lukket ind.

Alligevel lykkedes det politiet at sikre "mange spor" fra konsulatet, oplyser de to embedsmænd.

Anonyme embedsmænd i den tyrkiske regering mener, at der på konsulatet blev fundet spor efter drab og partering af Jamal Khashoggi.

/ritzau/

Glade canadiere tømmer cannabis-butikker efter legalisering

Adskillige canadiere fortsatte torsdag i stor stil med at udnytte landets legalisering af cannabis, der trådte i kraft natten til onsdag.

Således var der torsdag endnu en gang lange køer ved flere af de canadiske cannabis-butikker. Flere butikker har også meldt udsolgt allerede på andendagen for den landsdækkende legalisering.

Blandt de canadiere, der er godt tilfredse med legaliseringen, er 41-årige Genevieve Depres. Hun var allerede onsdag på plads for at få fingre i rusmidlet, der altså var forbudt for blot to døgn siden.

- Jeg ryger ikke normalt, men fordi det var en historisk dag for Canada, så tænkte jeg, at jeg ville prøve, siger hun.

Hun røg cannabis med et lavt indhold af det aktive stof THC.

- Hold da op, det er for fedt, lyder reaktionen fra Genevieve Depres, der torsdag var vendt tilbage til en butik for at købe mere cannabis.

Genevieve Depres, canadier i cannabis-kø

»Jeg ryger ikke normalt, men fordi det var en historisk dag for Canada, så tænkte jeg, at jeg ville prøve«


Og selv om de fleste var glade for legaliseringen, så var der lidt utilfredshed over de lange køer og over priserne.

- Det var et helvede. Det var koldt. Men vi havde det sjovt nok alligevel ved at snakke med de andre i køen og ved at dele joints, siger 30-årige Alexandre, der stod i kø i syv timer i Montreal.

Priserne spænder vidt fra 5,25 canadiske dollar (26 kroner) per gram i Quebec til 18,99 canadiske dollar (94 kroner) per gram i Saskatchewan.

Til sammenligning kostede et gram på gaden i Canada 6,79 canadiske dollar (34 kroner) forud for legaliseringen.

Også i den canadiske by Edmonton var der godt gang i salget torsdag. Det udnyttede en niårig pige ved at opstille en lille bod med småkager.

Det er kendt, at man kan blive lækkersulten efter at have indtaget cannabis, og det var øjensynligt også tilfældet i Edmonton. I hvert fald blev småkagerne udsolgt rigtig hurtigt, lyder det fra den niårige Elina Childs.

Canada og Uruguay er de to eneste lande, der har legaliseret cannabis.

/ritzau/AFP

Californien vil genoverveje omstridte livstidsdomme

Myndighederne i den amerikanske delstat Californien vil på ny se på de livstidsdomme, som op mod 4000 indsatte har fået. Det viser retsdokumenter, som nyhedsbureauet AP har fået adgang til.

Det betyder, at et større antal livstidsdømte indsatte i Californiens fængsler kan have udsigt til prøveløsladelse.

Fælles for dem er, at de er fundet skyldige i tre lovovertrædelser og har fået livstid efter Californiens såkaldte "three strikes"-lov.

En mulig prøveløsladelse kan kun komme på tale for personer, der er dømt for ikkevoldelige forbrydelser.

Vælgerne i Californien stemte for to år siden ja til forslaget om at genoverveje de hårde livstidsstraffe. Men det er endnu ikke blevet til lov, fordi en domstol også skulle tage stilling i spørgsmålet.

Michael Romano, der er direktør for organisationen Stanford Three Strikes Project, betegner delstatsregeringens beslutning om nu at udarbejde et lovforslag som "en kæmpe ting".

- Det er en monumental beslutning. Det er en af de største beslutninger om straffe, der er truffet under Brown-styret, siger han med henvisning til Californiens guvernør, Jerry Brown.

Romano har været forsvarer for flere indsatte, der er blevet idømt livstid for tre ikkevoldelige forseelser.

Han fortæller, at det blandt andet er folk, der har stjålet en flaske shampoo i en butik, været i besiddelse af knap et halvt gram metaamfetamin eller har stjålet en cykel på gaden. En meget stor del af de dømte er sorte, og mange er sindslidende.

Statistisk set er "three strikes"-dømte blandt den gruppe indsatte, der sandsynligvis ikke vil begå ny kriminalitet, siger Romano.

Han henviser til fængselsvæsnets tal fra 2012, hvor 2200 mennesker, der var dømt efter "three strikes"-loven, blev prøveløsladt. Mindre end 11 procent af dem var tilbage i fængslet fire år senere.

For andre indsatte gælder det, at 45 procent af de prøveløsladte er tilbage i fængsel efter fire år.

/ritzau/AP

Præsidentkandidat beskyldes for forsøg på valgfusk i Brasilien

Den yderliggående højrefløjspræsidentkandidat Jair Bolsonaro beskyldes for at stå bag en omfattende smædekampagne mod sin modstander i kampen om præsidentposten i Brasilien, den venstreorienterede Fernando Haddad.

Beskyldningerne kommer fra Fernando Haddad, skriver nyhedsbureauet dpa.

Smædekampagnen spreder angiveligt falske nyheder og rygter om modstanderen og er ifølge Haddad ulovligt støttet af Bolsonaro-støtter.

- Jeg har aldrig set noget lignende. Det er et forsøg på valgsvindel, siger Fernando Haddad på en pressekonference i São Paulo torsdag.

Præsidentkandidaten påstår, at kampagnen koster "millioner af real". En brasiliansk real er 1,76 kroner værd.

Nogle af de falske historier, der især cirkulerer på den krypterede beskedtjeneste WhatsApp, går på, at en sejr til Haddad vil koste en million mennesker jobbet, og at børn over fem år tilhører staten.

Tidligere på ugen sagde Fernando Haddad, at hans rival "opildner til vold" og er en fare for demokratiet. Det skyldes blandt andet Bolsonaros planer om at slække på våbenlovene i Brasilien.

- Jeg mener, at den største trussel for kontinentet er Bolsonaro.

- Min modstander opildner til vold og en voldtægtskultur, sagde Haddad med henvisning til en episode, hvor Bolsonaro har sagt til en kvindelig politiker, at hun ikke havde gjort sig "fortjent" til at blive voldtaget af ham.

Jair Bolsonaro er kendt som stor beundrer af Donald Trump og for at have et nostalgisk syn på det militære diktatur i Brasilien fra 1964 til 1985.

Han var tæt på at vinde den første valgrunde af præsidentvalget i Brasilien i begyndelsen af oktober.

Med 46,3 procent af stemmerne førte han stort over Haddad, der fik 29 procent af stemmerne. Men det var ikke nok til at afgøre præsidentvalget, som derfor skal afgøres ved anden valgrunde 28. oktober.

/ritzau/

USA vil have panel til at vurdere international handelsstrid

USA har anmodet Verdenshandelsorganisationen (WTO) om at involvere sig i den internationale handelsstrid om toldsatser. Det oplyser en amerikansk embedsmand med kendskab til sagen.

Amerikanerne vil have et WTO-panel, der afgør tvister mellem stridende parter, til at gå ind i sagen.

I en anmodning, der blev indgivet torsdag, lyder det, at USA vil have WTO til at vurdere den told, som Kina, EU, Canada og Mexico har indført som følge af de amerikanske toldsatser, der blev indført i marts.

Her lagde USA's præsident, Donald Trump, 25 procent told på hele USA's import af stål og 10 procent på aluminium.

USA sagde, at beslutningen blev taget for at sikre nationens sikkerhed. Men den har altså kastet USA ud i en strid med flere internationale handelspartnere - heriblandt i særlig grad Kina.

Også Kina har bedt WTO om at gå ind i sagen. Kineserne vil således have undersøgt, om USA's forhøjede toldsatser på importeret stål og aluminium er lovlige. Det oplyser Kinas handelsministerium sent torsdag.

I en meddelelse på ministeriets hjemmeside lyder det, at USA's beslutning om at forhøje toldsatserne er et udtryk for protektionisme, der alvorligt underminerer multinationale handelsregler.

Striden har også fået Norge til at reagere. Nordmændene har ligeledes bedt WTO om at give en uafhængig vurdering af sagen.

- Vi mener, at den forhøjede amerikanske told på stål og aluminium er imod WTO's regler, lyder det fra Norges udenrigsminister, Ine Eriksen Soreide.

Den amerikanske handelsminister, Wilbur Ross, oplyste onsdag, at USA's handelssamtaler med Kina ser ud til at være sat på pause.

Han nedtonede samtidig sandsynligheden for, at USA og Kina gør nogen særlige fremskridt forud for G20-mødet sidst i november.

/ritzau/Reuters