Melania Trump vil have sikkerhedsrådgiver fyret

Mens du sov: Internationalt har Melania Trump valgt at sende sin talskvinde ud med beskeden om, at hun ønsker sikkerhedsrådgiver fyret. Derudover har canadisk by sagt nej tak til vinter-OL-værtskab. Herhjemme viser tal fra Arbejdstilsynet, at hospitalers påbud for stressende arbejdsmiljø er stigende.

Melania Trump vil have fyret sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus. Fold sammen
Læs mere
Foto: ALAIN JOCARD /Ritzay Scanpix

Melania Trump kræver national sikkerhedsrådgivers afgang

USAs førstedame, Melania Trump, pressede tirsdag offentligt på for en fyring af Mira Ricardel, der er stedfortrædende national sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus.

Den usædvanlige kritik kommer, midt i spekulationer om hvorvidt præsident Donald Trump er i gang med at rydde op i sin administration efter sidste uges midtvejsvalg.

»Det er førstedamens ståsted, at Ricardel ikke længere fortjener den ære, det er at tjene Det Hvide Hus,« udtaler Melania Trumps talskvinde, Stephanie Grisham, i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

Udtalelsen udgør et højst usædvanligt udfald fra en førstedame mod en højtstående embedsmand i præsidentens administration.

The Wall Street Journal rapporterer, at Mira Ricardel allerede er blevet fyret og eksporteret ud af Det Hvide Hus. Overfor journalister afviser embedsmænd i administrationen dog disse rapporter.

Mira Ricardel skændtes angiveligt med Melania Trumps personale under førstedamens tur til Afrika i sidste måned. Uenighederne handlede ifølge CNN blandt andet om brug af USAs nationale sikkerhedsråds ressourcer.

Samtidig mener flere iagttagere, at Ricardel er kilden til flere negative historier om den amerikanske førstedame.

Det skriver The Wall Street Journal, der citerer unavngivne kilder.

Mira Ricardel har ifølge CNN været en nøglefigur i den nationale sikkerhedsrådgiver John Boltons arbejde med at omstrukturere sikkerhedsrådet.

Hun har også hjulpet Bolton med at sikre hans position som en betydningsfuld rådgiver for præsidenten i udenrigsspørgsmål.

Efter sidste uges midtvejsvalg, hvor Republikanerne tabte flertallet i Repræsentanternes Hus til Demokraterne, er det forventet, at Donald Trump vil foretage nogle ændringer i sin administration.

Blandt dem, der er i farezonen, er ifølge AFP minister for indenlandsk sikkerhed Kirstjen Nielsen, der er en tæt allieret med Trumps stabschef, John Kelly.

Trump er angiveligt utilfreds med den måde, Nielsen håndterer situationen ved den amerikansk-mexicanske grænse, som tusindvis af migranter fra Mellemamerika i disse dage har kurs mod.

Direkte adspurgt af journalister om mulige udskiftninger i sin administration svarede Trump tirsdag:

»Vi kommer til at tale om det.«

/ritzau/

Indbyggerne i Calgary stemmer nej til OL-værtskab

Calgary. Calgarys bud på vinter-OL-værtskabet i 2026 ser mere eller mindre ud til at være dødt.

Det konstaterer nyhedsbureauet Reuters tidligt onsdag morgen dansk tid, efter at det står klart, at indbyggerne i den canadiske by tirsdag har stemt nej til OL-værtskabet.

Afstemningen er ikke bindende, men det ventes, at de 15 medlemmer af byens byråd vil følge indbyggernes ønske.

Hvis Calgary bliver nødt til at droppe OL-buddet, så er der kun Stockholm samt et fælles bud fra de italienske byer Milano og Cortina d'Ampezzo tilbage.

Problemet i Calgary handler om, hvem der skal bidrage økonomisk til begivenheden. Det drejer sig om støtte fra regeringen og andre regionale aktører, der kan være med til at finansiere det hele.

At afholde vinterlegene i 2026 ventes ifølge nyhedsbureauet AP at koste 5,2 milliarder dollar. Heraf har byrådet i Calgary ønsket sikkerhed for at få tre milliarder dollar i støtte.

Indtil videre har den canadiske regering lovet at bidrage med 1,5 milliarder dollar, mens den canadiske provins Alberta har lovet 700 millioner dollar.

Der er frist om at ansøge om at blive OL-vært i 2026 i april. Den Internationale Olympiske Komité (IOC) vælger olympisk vært i juni.

/ritzau/

Hospitaler får påbud for tidspres og for stor arbejdsmængde

2018 har indtil november budt på 34 påbud for det psykiske arbejdsmiljø til landets hospitaler. Heraf er 19 påbud givet for stor arbejdsmængde og tidspres. Det er flere påbud i år end i 2017.

Det viser tal fra Arbejdstilsynet, som avisen Danmark har fået aktindsigt i.

Til sammenligning gav Arbejdstilsynet otte påbud for stor arbejdsmængde i hele 2017. I hele 2016 gav det 13 påbud for stor arbejdsmængde og tidspres til landets hospitaler.

Tallene kommer frem, netop som Lægeforeningen har slået alarm i avisen Danmark over presset på personalet på hospitalerne.

Lægerne frygter, at patienterne lider under, at personalet løber stærkt.

Hos Overlægeforeningen er formand Lisbeth Lintz ikke overrasket over, at størstedelen af de påbud, der er givet til hospitalerne for psykisk arbejdsmiljø i år, skyldes stor arbejdsmængde og tidspres.

»Det er fuldstændig i overensstemmelse med de oplevelser, vi har ude på hospitalerne rundt omkring i Danmark. Det er et stort og tiltagende problem for alle faggrupper på landets hospitaler. I tallene fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, kan vi også se, at læger er den gruppe, der er hårdest ramt af stress. Konsekvensen er, at vi oplever, at personalet ikke har tid til at give patienterne den behandling, de har brug for, siger hun til avisen Danmark.«

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) lagde på et samråd i Folketinget tirsdag vægt på, at produktionskravet for sygehusene er endelig afskaffet med Økonomiaftalen for 2019, og at der med aftalen tilføres en milliard kroner til det regionale sundhedsvæsen.

»Det betyder, at økonomien i sundhedsvæsenet i 2019 er løftet med 5,5 milliarder mere end i 2015, da vi overtog regeringskontorerne. Det er vel at mærke inden de forhandlinger om finansloven, der pågår lige nu, hvor der er lagt op til yderligere løft,« sagde hun under samrådet.

De meldinger blev dog kritiseret af flere politikere, blandt andre Astrid Krag fra Socialdemokratiet, skriver avisen Danmark.

/ritzau/