Marius Godballe havde en drøm om, hvordan det ville blive at starte på Vallekilde Højskole.
Han skulle møde en masse nye mennesker og lære om tv for at blive klar til at søge ind på journalisthøjskolen.
Sådan blev det ikke.
»Det er nederen, for jeg havde jo en masse drømme, som jeg havde set frem til. De er lidt forsvundet, og det hele er bare sat på standby,« fortæller han.
Allerede i juni 2020 begyndte han at glæde sig til højskoleopholdet i 2021. Men tingene tog en drejning, da det blev meddelt på pressemødet 16. december, at blandt andet højskole- og efterskoleelever skulle sendes hjem.
Nu er 0.-4 klasserne tilbage i skolernes klasselokaler, men statsministeren har meddelt, at de ældre elever først kan vende tilbage i skole, når »vi har fuldstændig epidemikontrol«.
Marius Godballe er derfor slet ikke startet på højskole. Men sammen med 12.666 har han skrevet under på et borgerforslag om at undtage efterskoler og højskoler for nedlukningen.
Og selvom han og de 130 elever fra Vallekilde Højskole endnu ikke har mødt hinanden, er flere af eleverne gået sammen i Facebook-grupper, hvor de arbejder på at få politikere til at rette opmærksomhed mod de unge. Sammen kæmper de for at få lov til at lære hinanden at kende.
»Det er meget vigtigt at sige, at vi ikke vil have folks medlidenhed. Det, vi vil, er at finde løsninger sammen. Vi er godt klar over, at alle jo står i en lortesituation og ser frem til, at ting åbner igen. Men vi synes, der er et vigtigt hensyn at tage til netop de unge i den her situation.«
Uden bolig og job
Allerede i juni bad Marius Godballe sin arbejdsplads om orlov, og da hans lejekontrakt udløb 1. januar, passede det perfekt med højskolestarten – men nu står han uden job, bolig eller højskoleophold. Og han er blot en blandt 6.000 unge, der skulle være startet på højskole i begyndelsen af januar.
Vallekilde Højskole har foretaget en intern undersøgelse af eleverne, som viser, at 70 procent af eleverne havde job forud for januar 2021. De job har de nu mistet, og det kan vanskeliggøre økonomien for mange. Blandt andre Marius.
»Jeg arbejder som socialpædagog, og fordi min a-kasse mente, at min orlov var selvforskyldt, har jeg ikke fået penge i de første tre uger af 2021. Jeg bor nu hos min søster, og hele situationen er jo bare lidt rodet,« siger han.
DF, R og K er enige
Fælles for Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og De Konservative er, at alle tre partier efterspørger beregninger for, hvad en eventuel genåbning af efterskoler og højskoler reelt vil betyde for smitten i samfundet.
Dansk Folkeparti har længe efterspurgt beregninger og mener derfor fortsat, at det er nødvendigt.
»Vi har siden jul bedt myndighederne om konkrete beregninger for smitterisikoen ved at åbne efterskoler og højskoler, men vi har endnu ikke set dem. Vi synes, at nu bør man kigge på genåbning af efterskoler og højskoler, netop fordi de lever i et lukket miljø,« siger DFs sundhedsordfører, Liselott Blixt.
De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, kritiserer, at der endnu ikke er foretaget yderligere beregninger:
»Jeg synes ikke, at det er okay, at man ikke har lavet yderligere beregninger. Jeg mener, at man bør lave dem, så vi har noget at forholde os til, når vi drøfter muligheder for genåbning. Hvis eleverne kan testes to gange, inden de kommer, og lærere bliver testet hver dag, så kan det jo godt være, at det vil give mening.«
Ligeledes mener Radikale Venstres sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, at det er essentielt at kende til beregningerne, for at man kan drøfte mulighederne for fremtidig genåbning.
»Mette Frederiksen siger, at der ikke kan foretages genåbning, før der er »fuldstændig epedemikontrol« – hvad det så end betyder. Jeg har bedt om, at Statens Serum Institut regner på muligheden for at genåbne detailhandel, højskoler og efterskoler og for de store elever, og hvis det tager for lang tid, så at de laver en prioritering af, hvad der kan åbnes først. Det bør vi vide, så vi kan tage beslutninger på baggrund af det,« siger han.
Undervisningsminister: »Der er ikke mere plads til smitte i samfundet«
Tidligere har Berlingske beskrevet, hvordan efterskoleelever også mærker store konsekvenser af nedlukningen. Men ifølge undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) Facebook-opslag fra 31. januar har sundhedsmyndighederne vurderet, at det ikke er forsvarligt at åbne for efterskolerne.
Hvad baserer du dit Facebook-opslag på?
»Jeg synes egentlig, at Henrik Ullum (Statens Serum Instituts direktør, red.) sagde det klart på pressemødet: Vurderingen er, at der ikke er plads til mere genåbning i samfundet. Det betyder jo, at hvis man har et bæger, der er fyldt, så lige meget hvilken dråbe man putter i, vil det flyde over. Hvad end det er erhvervsuddannelserne, efterskolerne eller noget tredje, så er svaret det samme: Beregninger viser, at der kun er plads til 0.-4 klasser og ikke mere end det.«
Hvordan kan man vide, at der ikke er plads til at åbne mere op, når Statens Serum Institut ikke har forsøgt at lave enkelte beregninger for, hvad det eksempelvis vil betyde at åbne op for højskoler og efterskoler?
»Det kan man vide, fordi man er nået en maksimal grænse med 0.-4 klasser. Det vil sige, at lige meget hvad du putter oveni, vil du komme over maks. for, hvad man kan genåbne.«
Hvad og hvem bestemmer, hvad der er maks.?
»Det skal du snakke med sundhedsmyndighederne om – det er dem, der laver beregningerne og ikke mig.«
Flere sundhedsordførere vil gerne have beregninger for smittestigningen ved at åbne for blandt andet højskoler og efterskoler. Vil de blive de næste, man vil kigge på?
»Det kan jeg ikke svare på. Det skal du snakke med sundhedsministeren om.«