Mange covid-19-patienter plages af psykoser: »Nogle tror, at personalet er ved at slå dem i ihjel«

Nyt britisk studie viser, at en stor del af coronapatienterne får psykiatriske symptomer som hallucinationer, depressioner og vrangforestillinger under indlæggelsen. »Det viser, at covid-19 kan være en alvorlig sygdom,« siger dansk professor i neurologi.

På grund af besøgsrestriktioner og den strenge isolation af covid-19-patienter må de ikke få besøg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun lungerne, der påvirkes, når man bliver syg af coronavirus. En del af de mest syge covid-19-patienter får også psykiatriske symptomer som forvirring, hukommelsesproblemer, hallucinationer og vrangforestillinger samt depression og alvorlige søvnforstyrrelser. Det viser et nyt britisk studie, der har samlet forskningsresultater fra 65 studier af coronavirussygdommene sars, mers og covid-19, som netop er udgivet i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet.

De psykiatriske symptomer kan være en del af den psykoselignende tilstand delir, som mange respiratorpatienter kommer i. Tilstanden gør ofte patienterne bange for personalet, og de ting, der plejer at hjælpe – som besøg fra pårørende eller fysisk aktivitet med en fysioterapeut – kan ikke lade sig gøre med covid-19-patienter.

Nina Christine Andersen-Ranberg, der er læge og ph.d.-studerende på Sjællands Universitetshospital Køge, og som forsker i behandling af delir og dets senfølger hos intensivpatienter, fortæller, at mange covid-19-patienter i delir er angste og paranoide og kan nogle gange for eksempel tro, at personalet vil slå dem ihjel.

»Patienter oplever typisk ubehagelige synshallucinationer, hvor slanger fra drop og katetre bliver til slanger og kryb, som kravler i sengen. De udvikler også paranoide tanker om personalet, som de kan tro vil skade dem. Personalet er også svært at genkende, når de er iklædt værnemidler, og kan for en patient i delir hurtigt komme til at ligne rummænd eller onde væsner,« siger hun.

Ifølge Nina Christine Andersen-Ranberg viser forskning, at cirka en tredjedel af alle intensivpatienter får delir, og risikoen for delir hos covid-19-patienter på intensivafsnit er ifølge hende endnu højere på grund af en række faktorer.

»Deres hjerner er i forvejen påvirket af, at de er syge af iltmangel, og oveni kommer medicinen, som respiratorpatienter får, som også påvirker hjernen. Jo længere, man ligger i respirator, desto større er risikoen for delir, og mange af covid-19-patienterne ligger rigtigt længe i respirator,« siger hun.

Gunhild Waldemar er klinisk professor i neurologi ved Københavns Universitet, leder af Nationalt Videnscenter for Demens og overlæge på Neurologisk klinik på Rigshospitalet. Hun fortæller, at en stor del af covid-19-patienterne fortsat oplever symptomer på delir, efter de er blevet udskrevet.

»Hos en del af dem, der havde de psykiatriske symptomer i det akutte forløb, hang symptomerne ved i uger til måneder, efter de blev udskrevet fra hospitalet. Flere har depression, søvnbesvær og i nogle tilfælde faktisk PTSD. Det er opsigtsvækkende,« siger Gunhild Waldemar.

PTSD – Post Traumatic Stress Disorder – er typisk kendt fra soldater med krigstraumer eller ofre for voldelige forbrydelser.

»Det viser jo, at covid-19 kan være en alvorlig sygdom, hvor det i nogle tilfælde vil være denne form for symptomer som forvirring og hukommelsessvigt, der kan være indlæggelsesårsagen for covid-19-patienter, og at tilstanden kan forværres under indlæggelsen på intensiv,« siger Gunhild Waldemar.

Ifølge Gunhild Waldemar kan også unge friske mennesker udvikle delir, hvis de bliver udsat for lange hospitalsindlæggelser, og særligt hvis de ligger i respirator. Men patienter med en i forvejen svækket hjerne på grund af sygdom som for eksempel demens eller tidligere blodpropper i hjernen vil være mere udsatte.

En tredjedel får depression

Noget af det, der plejer at afhjælpe frygten og hallucinationerne hos delirpatienter, er svært eller umuligt at tilbyde covid-19-patienter.

Besøg fra pårørende er nemlig normalt noget af det, der effektivt kan afhjælpe delir, men på grund af besøgsrestriktioner og den strenge isolation af covid-19-patienter må de ikke få besøg. Fysioterapi og bevægelse plejer også at hjælpe, men på Køge Sygehus er adgangen for fysioterapeuterne begrænset, fordi risikoen for smittespredning er meget stor.

Det nye studie, der er udgivet i The Lancet, viser, at omkring en tredjedel af sars-, mers- og covid-19-patienterne fik mindst et af symptomerne konfusion (almen forvirring), angst, depression og hukommelsesproblemer under deres indlæggelse, og at over halvdelen fik søvnproblemer.

Der er behov for at arbejde på, hvordan man behandler delir hos covid-19-patienter og intensivpatienter generelt, mener Nina Christine Andersen-Ranberg. Hun mener, at behandlingen af delir nogle gange bliver glemt af personalet på intensiv, der oftere fokuserer kun på hjerte og lunger.

»De få covid-19-patienter i mit studie, der overlever indlæggelsen på intensiv, er meget medtagne kognitivt, og det har også en indflydelse på, hvordan de klarer hele sygdomsforløbet. Jo længere du er i delir, desto farligere er det. Jo længere du har delir, desto større risiko er der for, at du dør,« siger Nina Christine Andersen-Ranberg.