Sådan fortæller Amalie Avnborg, der går i 9. klasse på Stubbekøbing Skole, om sine oplevelser med de såkaldte arbejd-hjemme-dage.

Fem til seks dage på et skoleår arbejder hun og hendes klassekammerater hjemme selv, typisk fordi klasselæreren har omsorgsdage, barns første sygedag eller er på kursus.

»Så får vi en stak papirer med nogle opgaver, hvor vi f.eks. skal analysere nogle film og tekster og lignende,« fortæller Amalie Avnborg.

En arbejd-hjemme-dag ser langt fra ud som en almindelig skoledag for Amalie Avnborg. Det, der ellers burde være som en skoledag, ligner mere en dag i weekenden.

»Jeg sover længere, end jeg plejer - typisk til jeg vågner ved ti-tiden. Så står jeg op og spiser morgenmad, slapper lidt af og går på computeren. Hen ad dagen får jeg lavet opgaven,« siger Amalie Avnborg:

»Men det er altså ikke sådan, at man får sat sig ned og arbejdet virkelig koncentreret med opgaven, som hvis man var på skolen og havde dansk. Det kan være svært at tage sig sammen og komme i gang, når man sidder med det selv derhjemme.«

I Amalie Anvborgs klasse får de oftest meget store og svære opgaver for, når de skal arbejde hjemme.

»Det er svært, fordi vi ikke har vores lærer til at vejlede os. Vi kan sende hende en sms, men det bliver man sjældent meget klogere af, og det er jo begrænset, hvor meget vi vil forstyrre hende, når hun har fri,« siger hun.

Amalie Avnborg er en af dem, der får lavet sine ting, når hun arbejder hjemme, men mange af hendes kammerater laver slet ikke deres ting. Amalie får dog langt fra det samme ud af hjemmearbejdet, som hvis hun var på skolen.

»Det er ikke det samme overhovedet, fordi man ikke har mulighed for løbende at snakke med læreren og få vejledning. Man kan heller ikke på samme måde sidde og snakke med de andre i klassen og få hjælp og andres vinkel på opgaven. Man kører nemt sur i det, fordi man sidder alene,« siger hun.

Amalie Avnborg har fuld forståelse for, at lærerne har omsorgsdage og skal på kursus. Og hun mener da heller ikke, at klassen ville få meget ud af at få en ung, uuddannet vikar.

Som Berlingske Tidende allerede har fortalt i serien »På 2. klasse«, har flere skoleelever svaret i en rundspørge, at aflyste timer og vikartimer er en fast del af ugens program. Samtidig svarer de, at vikartimer har en meget ringe kvalitet. Eksempelvis har Berlingske Tidendes gennemgang af kvalitetsrapporter vist, at de københavnske elever må leve med, at næsten to tredjedele af vikarerne slet ikke er uddannet til at undervise, og formanden for de Danske Skoleelever, Troels Boldt Rømer, har kaldt vikartimerne for »babysitting og ikke undervisning«.

Men selv om vikartimerne ikke byder på meget faglighed, mener Amalie Avnborg bestemt, at det er et problem at skulle arbejde hjemme.

»Når vi får en hel dag fri, ved vi det som regel i god tid, og så er det et problem, at vi ikke kan få timerne dækket af en ordentlig lærer, som kan undervise os,« siger hun og fortæller, at arbejd-hjemme-dage virker som en nødløsning fra skolens side:

»Der er ikke vikarer nok, og så prioriteres de store klasser fra, fordi de kan sende os hjem, men ikke de små. Vi har brokket os, men det virker ikke som om, de vil gøre noget. Det er jo besværligt og koster penge, og vi skal jo alligevel snart forlade skolen,« siger Amalie Avnborg.

Hun fortæller desuden, at der ingen konsekvenser er ved at slække på arbejdet hjemme. Det er sjældent, at de skal aflevere opgaverne, og holdningen fra lærernes side er, at eleverne bare snyder sig selv, hvis de ikke laver opgaverne.

»Som regel får vi bare nogle opgaver for at have et eller andet at lave. Så hvis det ikke er fordi, man gerne vil lave opgaverne, er der ingen grund til det. Der er ingen belønning og ingen straf.«