Lene E.: Nedlæg læreruddannelsen

Vicestatsminister Lene Espersen har masser af idéer om folkeskolen, men hun erkender, at regeringen ikke kan gøre meget.

Lene Espersen Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er store skoleuge på Chris­tiansborg. Den længe ventede PISA-undersøgelse om danske elevers færdigheder offentliggøres klokken 11, og i morgen løfter undervisningsministeren sløret for regeringens samlede folkeskoleudspil.

I Udenrigsministeriet har den konservative leder, Lene Espersen (K), også gjort sig provokerende tanker om folkeskolen. Tanker, som går et tag længere ud i fremtiden - til en dag, hvor læreruddannelsen på de gamle seminarier er nedlagt og kommende skolelærerne tager deres uddannelse på universitetet.

»Vi skal være åbne over for at diskutere, om det ikke var bedre, at folkeskolelæreruddannelsen var en universitetsuddannelse,« siger Lene Espersen.

Altså præcis som regeringens eget rejsehold for folkeskolen anbefalede i sommer?

»Ja.«

Flere timer bag katederet

Forslaget ligger ikke i regeringens udspil her og nu, hvor man vil forsøge at højne læreruddannelsens prestige ved at hæve adgangskravene. Men direkte adspurgt om hun på længere sigt vil tale om at flytte læreruddannelsen over på universiteterne, lyder Espersens svar:

»Ja, det synes jeg vil være rigtig godt, hvis vi ønsker, at vores folkeskolelærere bredt i samfundet skal have den respekt og anerkendelse, som er afgørende for, at der er autoritet omkring undervisningen.«

Helt aktuelt har udenrigsministeren, nøjagtig som ved det konservative landsråd i oktober, en besked med til landets skolelærere om, at de skal tilbringe væsentlig mere tid bag katederet.

»Et af de steder, hvor vi konkret ønsker, at lærerne skal gøre det bedre, er i forhold til, hvor mange timer de underviser. Vi ligger meget lavt, hvis vi sammenligner os med de øvrige OECD-lande i antallet af timer, som lærerne underviser. Vi ved, at ikke mindst de svageste elever får mere ud af undervisningen, jo mere de er sammen med læreren.«

Ministeren taler om, at det vil kunne frigøre 2,3 mio. undervisningstimer à 60 minutter, hvis alle skolelærerne underviste lige så meget, som de gør i de fem mest effektive kommuner på dette område.

Men det kniber gevaldigt, når Lene Espersen skal svare på, hvad regeringen i praksis vil foretage sig for at gøre op med de aftaler mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening, som fastlægger lærernes arbejdstid.

»Da det er noget, arbejdsmarkedets parter selv aftaler, kan vi jo ikke gøre andet end at opfordre til, at man nu får sat fokus på det. I og med at vi også tilbyder at se på, om der er steder, hvor man kan skrue ned på de administrative opgaver, så er der også en gulerod.«

Men undskyld, er det ikke lidt tyndbenet? I har jo tordnet mod det her i mange år. Du siger så, at I ikke kan gøre andet end at opfordre kommunerne og lærerne til at gøre noget mere. Hvad skulle der komme ud af det?

»Man kan jo ikke gøre andet. Det er jo arbejdsmarkedets parter, der selv organiserer det her.«

I Vallensbæk, hvor den konservative borgmester Henrik Rasmussen bestemmer, har Lene Espersen for nylig set et eksempel på, hvordan den samlede undervisningstid kan forbedres ved at bryde faggrænserne op og trække SFOens pædagoger med ind i folkeskolen i det SFO-tomme tidsrum mellem otte og 12. Espersen mener, at pædagogerne bør bruges mere som støtte i skoleundervisningen, mens lærerne skal bruges i SFOens lektiecafeer om eftermiddagen.

»Lærerne skal i fritten, ligesom pædagogerne skal i skole. Det gør man i Vallensbæk, så hvis man har en time eller to tilovers, er det fuldstændig fornuftigt at sige, at den tid skal udnyttes - f.eks. ved at skolelæreren kan bruge kræfterne om eftermiddagen på at hjælpe de børn, der er bagud med at få lavet lektier.«

Trivsel er også vigtig

En stor del af debatten om folkeskolen har i den senere tid handlet om offentliggørelse af de i dag fortrolige testresultater af skolernes faglige standard og trivsel, som regeringen ønsker. Den er Espersen helt med på, men hun betoner, at testdiskussionen ikke udelukkende bør handle om faglighed.

»Det er derfor, vi har sagt, at når vi skal offentliggøre testresultater for folkeskolen, der handler om, hvilke karakterer man får, skal vi samtidig offentliggøre resultater om, hvordan trivslen er. For mig at se går faglighed og trivsel hånd i hånd. Det er ikke hinandens modsætninger, det er hinandens forudsætninger.«