Lars Løkke og Frank Jensen vil bygge ny ø med 20.000 boliger - men store usikkerheder lurer

Fra en bred kant får nyt storstilet projekt i København opbakning, men der udestår stadig store usikkerheder i projektet, lyder det fra flere sider.

Statsminister Lars Løkke og Frank Jensen præsenterer planerne for en ny bydel i hovedstaden. Også transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen og erhvervsminister Rasmus Jarlov er med i principaftalen om projektet. (Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Med et håndtryk, der meget vel kan gå hen og blive historisk, stillede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og overborgmester Frank Jensen (S) sig fredag bag en omfattende udvidelse af København.

Frem mod 2070 skal projektet udkrystallisere sig i en ny havnetunnel og metrolinje, men det helt store visionære slagnummer bliver en helt ny ø i Københavns havn med navnet Lynetteholmen, som skal skabes i forlængelse af Refshaleøen ved at fylde opfyld i havnen.

Her skal der efter planen bygges op mod 20.000 nye boliger, og 35.000 borgere skal bosætte sig i den nye bydel.

»Det er et kæmpeprojekt. Vores fælles udgangspunkt er, at det samlede projekt kan finansieres af egne indtægter uden udgifter for staten,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

Han kalder projektet et kinderæg, fordi det kan håndtere manglen på boliger i København, lave en fremtidig klimasikring af København og sikre midler til havnetunnelen, der potentielt kan løse dele af trængslen i hovedstaden.

Pengene skal komme ved at sælge grunde på den nye ø samt brugerbetaling af havnetunellen.

 

Varm modtagelse

Politisk har planen fået en varm modtagelse fra et flertal på Københavns Rådhus og rosende ord fra flere centrale aktører i byudviklingen - blandt andet pensionskasserne, der kan komme til at spille en central rolle i projektet.

Der er dog en lang række usikkerheder i det storstilede projekt, der endnu har til gode at blive vedtaget i Folketinget og på Københavns Rådhus, lyder det samstemmende fra eksperter.

Thomas Riisom, partner i Deloitte, har et indgående kendskab til risikostyring i den type megaprojekter. Han kalder projektet »intuitivt forførende«, men han konkluderer samtidig, at projektet rummer en lang række usikkerheder, der skal tages hånd om, inden projektet kan føres ud i livet.

»Det er jo et enormt visionært og ambitiøst projekt, der selvfølgelig også rummer store risici inden for miljø, økonomi og hele den tekniske del. Der er en hel masse projekter, der væver sig ind i hinanden. Hvis noget bliver forsinket, går det ud over de andre projekter,« siger Thomas Riisom.

En del af planen er, at en metrostrækning skal forene den nye bydel Lynetteholmen med resten af byen. Sker der en forsinkelse, vil det for eksempel kunne skubbe andre dele af projektet. På samme vis kan mindre biltrafik også få finansieringen af havnetunnelen til at vakle.

Efter planen skal de første dele af projektet gå i gang snarest muligt, men selve projektet ventes først at være helt færdig i 2070.

»Hele projektet kan komme til at hvile på nogle forudsætninger langt ud i fremtiden. Og de følsomheder kan vi ikke forudsige nu og her,« siger Thomas Riisom.

Forførende

Han opfordrer politikere og aktører i projektet til at være åbne om de mulige risici, så man i tide kan nå at tage hånd om eventuelle ekstraregninger og forsinkelser.

»Jeg er selv forført i dag, men i det øjeblik, hvor vi begynder at udløse bevillingen, bliver det alvor, og der skal vi undgå, at man styrer med bind for øjnene,« siger han.

Også ekspert i økonomistyring på offentlige projekter Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet hæfter sig ved, at projektet er særdeles ambitiøst. Men politikerne skal nok vente en større regning end bare de 20 milliarder, som Lars Løkke Rasmussen (V) nævnte, da planerne blev lagt frem, vurderer han.

»Hvis politikerne synes, at det er en god idé til 20 milliarder, skal de også have lyst til at betale 30 milliarder. For der er mange usikkerheder og risici, men de kan naturligvis opvejes af de samfundsmæssige goder, der kommer ud af projektet,« siger Per Nikolaj Bukh.

Den såkaldte principaftale for projektet kommer ikke med præcise rammer for projektet, men opremser derimod en lang række ting, som skal falde på plads, inden projektet kan gå igennem. Helt lavpraktisk skal der blandt andet flyttes et rensningsanlæg ved Lynetten, som adskillige kommuner står bag.

På den store skala kræver projektet også en blåstempling fra en lang række aktører, der skal stille sig bag projektet, inden det kan lykkes.

Politiske slagsmål i vente

Da Metroselskabet skal stå for linjeføringen, er det for eksempel afgørende, at Frederiksberg Kommune, som er medejer, vil give grønt lys til planerne. Den melding kommer borgmester Jørgen Glenthøj (K) dog ikke med nu og her.

»Det er glædeligt, at regeringen engagerer sig i hovedstadens udvikling. Nu ser vi frem til at se nærmere på, hvad der ligger i aftalen,« siger han i en skriftlig kommentar til Berlingske Business.

Politisk tegner der sig i København et flertal, fordi Dansk Folkeparti i kommunen bakker op om principaftalen, der ligger bag planerne. På Christiansborg er det dog mere usikkert, om Dansk Folkeparti vil give projektet sin velsignelse.

Finansordfører René Christensen (DF) kalder det et projekt, der er svært at forholde sig til politisk, fordi der er så mange ubesvarede spørgsmål.

»Det her er mest noget, der eksisterer på tankeplanet. Man siger: 'Var det her ikke en mulighed?' Det er sådan noget, man kunne sige ude i et forsamlingshus i en henkastet bemærkning. Men umiddelbart lyder det som en meget god tanke. København har nogle muligheder og udfordringer. Jeg vil ikke skyde det ned.«

Også socialdemokraterne hilser med transportordfører Rasmus Prehn som afsender projektet velkomment, men han hæfter sig samtidig ved, at der stadig er en del usikkerheder.

»Det er kun regeringen, der kender til detaljerne, og der har vi til gode at få noget mere at vide,« siger han til Ritzau.

Mulig støtte

Projektet, der også vil kunne betyde en øget klimasikring i København, kan umiddelbart ses som en godbid til pensionskasserne, der allerede står bag ejendomsselskabet bag boligerne på Refshaleøen.

Et nyt datterselskab til hovedstadens udviklingsselskab, By & Havn, skal stå for byggeriet, mens staten og Københavns Kommune kommer til at eje hver sin halvdel. Samtidig skal de pensionsselskaber, der ejer dele af Refshaleøen, også inddrages. De melder sig klar til at se på projektet, der potentielt kan blive en lækkerbisken i milliardklassen i form af et solidt afkast til pensionskunderne. Også her bliver det helt centralt at få landet havnetunnelen, påpeger Carsten Gröhn, chef for alternative investeringer i Pensam.

»Vi er bestemt positive over den melding, som regeringen er kommet med. Det er et skridt i den rigtige retning, for at vi kan få lov til at udvikle området og bygge boliger. Vores problem har hidtil været, at kommunen gerne ville have, at de trafikale udfordringer var løst først. Derfor har vi længe gået og ventet på en ny havnetunnel,« siger han og bakkes op af Michael Bruhn ejendomsdirektør i PFA.

»Vi har hele tiden haft en interesse i, at der skulle komme en havnetunnel og en metrostrækning. At det kan løses, ved at man sælger byggeretten og finansierer infrastrukturen med det, er en genistreg. Det giver en større sikkerhed for, at projektet kan realiseres inden for overskuelig fremtid,« siger han.

Frank Jensen siger til Berlingske, at han mener, at projektets udformning vil gøre projektet spiseligt på rådhuset, hvor der hidtil har været stor modstand mod en havnetunnel.

»Man har bare set et vejprojekt, som man ikke vil være med til at finansiere, fordi nogen nord for København skal køre gennem byen. Det er et helt andet projekt, vi præsenterer, som kommer mange københavnere til gode,« siger han og peger samtidig på, at projektet kan finansieres i sig selv uden udgifter efter de nuværende beregninger.

»Men kommer der nye krav til linjeføring, og skal der tilkøbes løsninger, så må man tale om finansieringen af det og skyde de penge ind i selskaberne,« siger overborgmesteren.

Han afviser, at der skulle være store usikkerhedsmomenter i projektet, men anerkender, at der er en del, der skal falde på plads, inden det kan lykkes.

»Vi skal i dialog med dem om, hvordan man kunne lave en juridiske og økonomisk attraktiv model for begge parter i forhold til at fremrykke udviklingen af Refshaleøen, og det kan vi så snart, vi har løst infrastrukturudfordringen,« siger han.

I alt ventes det, at der kommer til at kunne være op mod tre millioner etagemeter bolig i området på Lynetteholmen.