Lærere køber stats-obligationer i Uganda

Mens en række af landets største fagforeninger fravælger lån til korrupte afrikanske regimer, forsvarer Danmarks Lærerforening en beskeden investering i Uganda.

Foto: Keld Navntoft. Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening.
Læs mere
Fold sammen

Har du penge, så kan du få. I Uganda er korruption så udbredt, at regeringslederen Museveni under sidste års historisk dyre valgkampagne åbenlyst afleverede kuverter med penge til vælgere i håb om, at de ville stemme på ham. Det rapporterede internationale medier og valgobservatører. Når fagforeningen Danmarks Lærerforening investerer et beskedent beløb af sine medlemmers strejkemidler i ugandiske statsobligationer, kan det derfor være svært at vide, hvor pengene ender.

Lærerne har som den eneste af ni af landets store fagforeninger købt statsobligationer for næsten 50.000 kroner i Uganda. Det svarer til et ikke-øremærket lån til staten, og Anne Mette Kjær, lektor med speciale i politik i Afrika på Aarhus Universitet, er kritisk:

»Uganda var længe en »donordarling«. Men korruptionsniveauet er nu så højt, at man på ingen måde kan vide, hvor pengene ender. Særligt ikke, når det drejer sig om ikke-øremærkede lån til regeringslederen Museveni, der er under stigende pres. Det svarer til direkte budgetstøtte, som er med til at holde ham ved magten.«

En rundringning til en række fagforeninger såsom FOA, 3F, Dansk Metal, HK, Lægeforeningen, DJØF, Dansk Sygeplejeråd og Dansk Journalistforbund viser, at de fravælger investeringer i de otte regimer, som Berlingske har sat fokus på.

Det går den forkerte vej

Anders Bondo Christensen, fmd. for Danmarks Lærerforening, kan se problematikken, men mener, det er for let at trække sig ud.

»Vi skal ikke drive udenrigspolitik. Hvis regeringen siger, der er nogle lande, vi ikke skal investere i, så gør vi ikke det. Men det er mere kompliceret end som så. Jeg ved godt, der er korruption og meget andet skidt i de lande, men hvis den ugandiske stat ikke har nogen penge, er der heller ikke nogen skoler til børnene,« siger han.

Flere investorer har de seneste uger understreget, at de vil blive ved med at investere, så længe det går fremad for landet. Men i Uganda går udviklingen den forkerte vej, vurderer Anne Mette Kjær.

»Omkostningerne for at blive ved magten vokser for præsident Museveni. Opbakningen er svundet, siden han kom til i 1986, og Museveni er nødt til at bruge flere penge på at købe stemmer og udpege loyale folk til vigtige poster. Chancen for at pengene bruges på skole- og sundhedsområdet, var større i 1996 (som Museveni udråbte til antikorruptionsår, red.), end den er nu,« siger hun.

Danmarks statslige udviklingsorganisation Danida investerer i flere projekter i Uganda, men udviklingsminister Christian Friis Bach (R) har tidligere sagt til Berlingske, at man ikke vil yde ikke-øremærkede lån i form af direkte budgetstøtte til landet.