Lærere dårligt klædt på til skolen

Læreruddannelsen giver ikke unge lærere et realistisk billede af den virkelighed, de møder som færdiguddannede, vurderer eksperter, som anbefaler indslusning af de nye lærere i folkeskolen. Selv mener de unge, at de har brug for efteruddannelse.

De nye f¾lles ml i folkeskolen, der bliver offentliggjort mandag. Her er det skolel¾rer Lars Haagedal, der underviser 2. klasse p Kildev¾ldsskolen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Henriksen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hverken på skolebænken eller i praktikperioden bliver lærerstuderende rustet godt nok til at træde ind i klasselokalet som undervisere. Det mener både eksperter og medlemmer af Folketinget. Deres reaktioner kommer, efter at et flertal af unge lærere har efterspurgt efteruddannelse i at håndtere urolige elever og elever med sociale eller indlæringsmæssige problemer. Kun to procent af lærerne mener, at de ikke har brug efteruddannelse, ifølge en undersøgelse, som Danmarks Lærerforening foretog i foråret. »Der er en stærk tradition for, at man på seminariet underviser meget teoretisk og abstrakt. Det er misforstået akademisk. For den teori, lærerstuderende bliver undervist i, skal være orienteret meget mere mod praksis, og praktikken skal i højere grad kobles sammen med det, de har lært,« siger Jens Rasmussen, som er professor ved læreruddannelsen på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (PDU).

Langt fra virkeligheden

Egon Hedegaard er lektor fra læreruddannelsen Blaagaard-KDAS og gæsteprofessor ved Frostburg State University og bakker op om den kritik. »For at opnå et samspil mellem teori og virkelighed er der behov for, at lærerne på seminariet kender mere til forskning i virkeligheden. Læreruddannelsens undervisning og underviserne skal knyttes mere til folkeskolens praksis,« siger han. Egon Hedegaard opfordrer derfor kommuner og skoler til at have mentor- og indslusningsordninger; netop fordi uddannelsen ikke giver lærerne et godt nok indblik i klasselokalets problemer. Og det er af største betydning, at lærerne får støtte i begyndelsen, understreger Egon Hedegaard: »For hvis de nye står helt alene med den erkendelse, at realiteterne er mere komplekse end det, de lærte i teorien, og de ikke har en erfaren kollega, som kan støtte dem, bliver de nødt til at skære langt ned på ambitionerne i starten,« siger han og spørger retorisk: »Men hvordan får de dem så skruet op igen, når de er blevet mere erfarne?«

National indslusning

Også Jens Rasmussen fra DPU anbefaler, at man etablerer en national indslusningsordning for nyuddannede lærere, hvor erfarne kolleger kan stå for supervision af undervisningen og fungere som mentorer for de nyuddannede: »Det vil virkelig give os value for money - vi vil få meget bedre lærere ud af det,« siger Jens Rasmussen.

Forhandlinger på vej

Fra politikernes side er reaktionen på forslaget entydigt positiv: »I efteråret vil vi kigge på læreruddannelsen, som skal forbedres, og det her er et rigtigt godt bud på, hvordan man kan hæve lærernes kompetence,« siger Rasmus Jarlov, uddannelsesordfører for De Konservative. Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, bifalder også for-slaget om et indslusningsforløb. »Det er en rigtig god idé at få en mentor eller supervisor til at støtte de nyuddannede, og i forligskredsen er vi parate til at kigge på forskellige modeller. Herunder om det skal være en mentorordning, og om der skal være et obligatorisk efteruddannelsesforløb for de nyuddannede, så vi får en samlet pakke, der introducerer de nye lærere bedst muligt på den skole, hvor de er ansat,« siger hun.