Læger: Ingen gider være vagtlæge med regioner som chef

De praktiserende læger vil gerne være med til at forandre store dele af vagtlægesystemet. Men de vil ikke ledes af regionerne. Arbejdsvilkårene i sundhedsvæsnet er for dårlige, mener de.

Foto: ERIK JEPSEN

Når regeringens akutudvalg i dag præsenterer sin rapport om fremtidens tilbud til akut syge, er de fleste – både myndigheder, læger og eksperter – enige om store ændringer af den knap 20 år gamle vagtlægeordning.

Ændringer, som danskerne vil mærke helt konkret, når de eller deres familie i fremtiden får brug for akut hjælp til halsbetændelse, skoldkopper eller migræne.

Blandt andet kan danskerne forvente et nyt landsdækkende telefonnummer til vagtlægen. Vagtlægens konsultationer skal de fleste steder knyttes tættere sammen med den lokale skadestue. Ligesom lægerne er positive over for at indlemme sygeplejersker i mange flere opgaver på konsultationerne, end det er tilfældet i dag.

Men på ét punkt står lægerne og de øvrige parter stejlt over for hinanden.

Myndighederne ønsker at lægge vagtlægerne ind under regional ledelse. Dermed vil alle dele af akutsystemet være regionernes ledelsesansvar – og det vil give bedre sammenhæng, mener de.

Lægerne er uenige.

De praktiserende lægers formand, Henrik Dibbern, advarer om, at det i sidste ende vil betyde, at lægerne vil flygte fra vagtlægeordningen:

- Vi har ikke hørt nogen argumenter endnu, som overbeviser os om, at vi skal ind under regional ledelse. Lægevagten har gennem alle årene tilpasset sig alle de strukturforandringer, der er sket. Den praktiske afvikling af vagtlægen har gennem årene været udlagt til lægerne, som har erfaringen og viden på området. Det har fungeret rigtigt godt, siger Henrik Dibbern.
 

Uden ansvar, ingen pligtfølelse

Lægerne kan godt se det praktiske i, at vagtlæger, skadestuer og dermed hospitalsvæsnet knyttes tættere sammen. Ledende læger har over for Berlingske Tidende endda selv pointeret, at systemerne i dag er alt for præget af "silo-tænkning".

- Men den sammenkobling kan sagtens ske, selv om lægerne selv står for vagtlægeordningen, som vi gør i dag. Patienterne vil ikke kunne mærke den store forskel. Det vigtige for os er, at der er en kollektiv opbakning blandt lægerne til arbejdet med lægevagten. Den kollektive pligtfølelse vil forsvinde, hvis vi får at vide, at det fremover er regionerne som leder det. For regionerne har ikke indsigt i, hvad vi som læger har kapacitet og faglighed til at løse. Vi risikerer, at vi pålægges opgaver i en omgang og af en art, som vi ikke kan matche. Uden mulighed for at sige fra over for det, siger Henrik Dibbern.

Så I truer nærmest med, at jeres medlemmer vil vende lægevagten ryggen, hvis ledelsesansvaret flyttes?

- Vi vil ikke kunne forsvare at indgå i en aftale, hvor regionerne skal lede og kan bestemme omfanget og måden af arbejdet. Det vil være sådan, at de skal ansætte lægerne på samme vilkår og måde som andre medarbejdere i sundhedsvæsnet. Så vil vi hurtigt se, om de kan finde nok læger til det. Hvis regionerne agerer fornuftigt, kan de nok godt få en del læger til at stille op. Men de risikerer at lægerne vender det ryggen. Jeg har en klar fornemmelse af at de vil få forsyningsproblemer, siger Henrik Dibbern, PLO.