Konservative vil indføre ny national sikkerhedsrådgiver

Pape Poulsen lægger i et udspil op til at indføre en national sikkerhedsrådgiver. De sikkerhedspolitiske trusler nødvendiggør bedre rådgivning af statsministeren, siger den konservative leder til Radio4.

Foto: Emil Helms
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ruslands angrebskrig mod Ukraine og fremkomsten af nye sikkerhedspolitiske trusler gør det ifølge den konservative leder, Søren Pape Poulsen, nødvendigt at styrke den sikkerhedspolitiske rådgivning af Danmarks statsminister.

Derfor ønsker han at indføre en ny national sikkerhedsrådgiver til at rådgive landets til enhver tid siddende statsminister.

- Vi er nødt til at mande op på det her, siger Søren Pape Poulsen til Radio4.

- Vi lever i en tid, hvor truslen er så høj, og hvor det, der foregår med krig i Europa – med krig i vores egen baghave – betyder, at vi skal have en stærkere rådgivning af statsministeren.

Søren Pape Poulsen peger i et længere interview med Radio4 på, at den amerikanske præsident får råd af en national sikkerhedsrådgiver. Men han fremhæver også, at den nye svenske statsminister Ulf Kristersson netop har sagt, at han vil nedsætte et nationalt sikkerhedsråd og indføre en national sikkerhedsrådgiver.

Ifølge Søren Pape Poulsen skal en national sikkerhedsrådgiver samle input fra relevante ministerier som f.eks. Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet, ligesom han eller hun skal følge med i, hvad der sker i de enkelte beredskaber samt følge tæt med i de sikkerhedspolitiske initiativer blandt Danmarks allierede.

Oven i det ønsker Pape med sit udspil at styrke forsvarschefens rolle. Han mener, at der er grund til at evaluere ledelsesstrukturen i forsvaret for at se på, om forsvarschefen skal have ”helhedsansvaret” tilbage.

Endelig appellerer Pape til, at der sættes turbo på forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig efter valget, ligesom han mener, at forårets nationale kompromis om Danmarks sikkerhedspolitik skal genbesøges: Han vil have afklaret, om Danmark kan leve op til NATO-målet om at afsætte to procent af BNP til forsvaret i 2033 før tid.

- Er det nok med de to procent, det må vi diskutere, men også om vi skal nå det før. Og hvis vi skal det, så er vi nødt til at sætte os ned og diskutere, hvordan skal økonomien hænge sammen i det, siger Søren Pape Poulsen til Radio4.

Og partiformanden mener, at forhandlingerne skal i gang hurtigt efter et valg.

- Vi er nødt til at sætte os ned, når der er dannet en regering, og få sat turbo på lige med det samme, fordi det haster. Forsvarsalliancen skriger på, at alle landene leverer det, de skal, og vi er bagefter, slår Søren Pape fast.

Han ønsker også at få militærfaglig klarhed over, hvad Forsvaret skal anskaffe hurtigt – hvilket ifølge Søren Pape Poulsen kan dreje sig om f.eks. anskaffelse af flere F-35 kampfly, indkøb af missiler eller genetablering af ubådsvæsenet.

Han vil ikke pege på konkret finansiering, men konstaterer, at større investeringer kan være nødvendige:

- Vores velfærdssamfund kan vi jo ikke bruge til ret meget, hvis vi ikke lever i frihed, og hvis vi ikke sikrer os, at vi har et stærkt forsvar, og at vi er en troværdig partner i vores alliance, siger Søren Pape Poulsen til Radio4.