Kommunikationekspert: 'Det er altid en god idé at lade andre trække medlidenhedskortet'

Portræt af  52-årige Henrik Sass Larsen (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

»Det virker stærkt, når man er en mand i hans position, men det er også ret belejligt - for så kan man tillade sig at sige ‘nu vil jeg ikke spørges om mere.'«

Sådan siger kommunikationrådgiver og direktør i bureauet 'WeDoCommunication,' Anna Thygesen.

Hun mener, at Socialdemokraten Henrik Sass Larsen mest af alt taler til sine tilhængere, når han står frem og fortæller, at han har været ramt af depression.

Og det er ikke en dårlig idé, fortæller hun, da B.T. taler med hende.

Anna Thygesen Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard.

»Det er jo vigtigt at få en godt kommunikation med dem, der godt kan lide ham. Han kommunikerer til de frelste. De har syntes, han var mærkelig, og nu kommer han så med en forklaring,« siger hun og henviser blandt andet til hans optræden i programmet Presselogen på TV2 News, hvor mange mente, at han virkede syg.

I programmet nævner S-gruppeformanden også, at han af private årsager er udeblevet fra nogle møder i Statsrevisorerne.

I et interviewet til Politiken, hvor Henrik Sass Larsen fortæller om sin depression, forsikrer han om, at hans psykolog har vurderet, at han er rask i dag.

Det har, ifølge ham selv, derfor ikke længere indflydelse på hans arbejde i Socialdemokratiet, og vil heller ikke påvirke hans evne til at bestride finansministerposten, hvis Socialdemokratiet vinder det forestående valg.

Gruppeformand Henrik Sass Larsen ses her på talerstolen ved Socialdemokratiets Kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter, lørdag 22. september 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

»Psykologen siger, at jeg ikke har depression længere. Det betyder ikke, at man ikke kan få momenter, hvor man er ked af det. Men man skal kunne tackle det, og det er det, jeg har fået redskaber til,« siger han til Politiken.

Politisk kommentator Jarl Cordua mener, at det er et klogt træk, når Henrik Sass larsen står frem med sin tidligere sygdom.

»Jeg tror kun det gavner Henrik Sass Larsen at lægge kortene på bordet og fortælle, at han har været syg. Så afliver han jo alle rygter og spekulationer, og så ved vi, hvad det hele handler om,« har han tidligere udtalt til B.T.

Og Anna Thygesen er ikke uenig.

Anna Thygesen

»Det er en vej, han kan gå, men han skal nok stoppe op nu«


»Det der er rigtig smart handlet, at han ikke trækker medlidenhedskortet - det er altid en god idé at lade andre trække det,« siger Anna Thygesen og fortsætter:

»På den måde synes jeg, at det er godt kommunikeret. For folk, der ikke kan lide ham, synes jo alligevel, at han er en idiot.«

Hvis nu du var kommunikationsrådgiver for Henrik Sass Larsen, ville du så have rådet ham til at gøre det samme?

»Ja, hvis han kan styre det. Men der er jo en grænse for, hvor langt han kan gå, før han bliver bedt om at sygemelde sig. Det er en vej, han kan gå, men han skal nok stoppe op nu,« siger Anna Thygesen.