Klimamilliarder er genbrug

Ulandene kræver, at pengene til klimatilpasning lægges oven i den almindelige bistand. Kravet afvises i lækket EU-notat.

Forandringer i klimaet er meget tydelige i Mali, hvor befolkningen oplever at ressourcerne bliver mindre pga. ørkenspredning, tørke, oversvømmelse, ustabilt vejrsystem og mindre vand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jakob Dall

Når de rige EU-lande lover at sende milliarder og atter milliarder af kroner til den fattigste del af verden som del af en global klimaaftale, er det så som så med den reelle gavmildhed.

En betydelig del af pengene findes nemlig ved at skære i EU-landenes eksisterende u-landsbistand, og dermed kommer mange fattige lande i f.eks. Afrika og Asien langtfra til at få den økonomiske indprøjtning, som stats- og regeringschefer over hele verden ellers har bebudet. Oplysningerne fremgår af et fortroligt EU-notat, som den britiske bistandsorganisation Oxfam er kommet i besiddelse af.

Fremgangsmåden med at genbruge u-landsmidler som klimapenge kan reelt få en global klimaaftale til at falde til jorden. De afrikanske lande er blevet enige om et - indtil videre hemmeligt - pengekrav, som de ikke vil gå på kompromis med, og forhandlingsdelegationen fra Mali bekræfter, at en aftale uden nye ekstra midler er uacceptabel.

»Alle os fra Afrika og Kina mener, at en aftale skal indeholde nye ekstra midler, ikke bare genbrug af gamle penge,« siger Boubacar Sidiki Dembélé, direktør i Malis miljøagentur.

Det svenske EU-formandskab afviser Oxfams udlægning af det lækkede EU-notat, men Sveriges chefforhandler i klimaforhandlingerne, Anders Turesson, erkender, at det ikke altid er klart, hvad de forskellige donorlande opfatter som nye penge. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) henholder sig til, at EU-landene i oktober blev enige om, at klimabistanden »ikke må undermiznere« den almindelige udviklingshjælp. Men Tyskland, Frankrig og de fleste mindre EU-lande har argumenteret for, at klimapengene skal kunne tages af de eksisterende budgetter.