Klimaet skræmmer børn

Frygten for klimakatastrofer begynder at ligne 70ernes frygt for atombomber. Vi skaber unødig angst, mener psykologer.

Det kan være skræmmende for børn at høre, at "jorden græder". Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det store fokus på klimaproblemer og lurende katastrofer får børnepsykologer til at advare mod at skabe en klimafrygt hos børn på linje med 70ernes frygt for atomkrig, skriver Fyens Stiftstidende.

- Hele klimadebatten kan godt sammenlignes med snakken om den kolde krig. Forestillingen kører derudad, og al den snak om den fare, vi er i, og truslen om, at vores huse kommer under vand, er med til at skabe angst hos børn, siger børnepsykolog og næstformand i Børnerådet Ole Kyed til avisen.

Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen er enig.

- Det er helt fint at lære børn, at vi skal passe godt på vores jord, men vi er ved at have skabt sådan en koldkrigsstemning af, at det er dit ansvar, og lever vi nu også i morgen. Det er en ny angst, man sår i børn, og der skal vi voksne jo beskytte og signalere, at vi har styr på det, siger hun.

Jorden græder

I øjeblikket rejser 100 unge klimaambassadører rundt i landets 4.-6.-klasser for at fortælle børnene om jordens klimaproblemer forud for Klimatopmødet i december. "Helt uansvarligt", mener Venstres Søren Pind, der har hæftet sig ved formuleringer som, at jorden "græder" og har "ondt i maven".

- Når man har oplevet 70erne, hvor vi blev skræmt fra vid og sans med atomkrig, og at ressourcerne ville slippe op, så stritter hårene i alle retninger, når jeg oplever det her, siger han.

På Marie Jørgensens Skole i Odense lærer børnene i 4. klasse om klimaet i faget natur og teknik.

- Vi snakker om forurening, og at træerne kan visne, hvis man kaster skrald i naturen, fortæller 10-årige Oliver Motta Guedes.

SF vil have national strategi

Hos SF efterlyser folketingsmedlem Pernille Vigsø Bagge en national strategi for, hvordan klimaundervisning gribes an i skolen. Sådan en strategi har for eksempel Tyskland og Frankrig.

- Man kunne nøje tilrettelægge det, efter hvordan de små og de store elever kan håndtere det, så det ikke bliver sådan noget ups, hovsa og tilfældige indsatser. Al god undervisning kræver sin forberedelse, og at man har gennemtænkt, hvad man vil med det, siger Pernille Vigsø Bagge.

Martin Lidegaard, direktør i den grønne tænketank Concito, som står bag klimaambassadørerne, pointerer, at Concitos indsats netop er lagt an på humor og løsninger i stedet for dommedagsprofetier.