Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En kirketjener i Ribe Domkirke blev lørdag eftermiddag slået i ansigtet, da han ville bortvise to polske mænd.
Det skriver Sydjyllands Politi på Twitter.
»To polske mænd udviste utryghedsskabede adfærd fra toppen af Borgertårnet i Ribe, hvorfor de blev bortvist af kirketjeneren,« indleder politikredsen.
Men da mændene erfarede, at kirketjeneren også havde tilkaldt politiet, eskalerede situationen.
Mændene valgte nemlig at slå kirketjeneren i ansigtet, hvorefter de løb fra stedet.
»Takket være mange borgeres hjælp (udpegning af flugtretning), blev gerningsmanden fundet og anholdt,« skriver Sydjyllands Politi.
Vagtchef Ole Aamann uddyber over for B.T.:
»Vi modtog anmeldelsen klokken 17.12. To berusede personer opfører sig dårligt. De sidder og drikker i toppen af Borgertånet og har en utryghedsskabende adfærd, og det får kirketjeneren til at bede dem forlade kirken,« siger han og tilføjer:
»Men udenfor kirken finder de ud af, at vi er blevet tilkaldt, og det får den ene til at slå kirketjeneren med en knytnæve i ansigtet, hvorefter de løber fra stedet. Heldigvis er der mange turister i området, og de kunne let pege os hen mod dem, så vi kunne anholde dem.«