Kapitel 4: Sagen henlagt

Husker du Pia Rønnei? Den 53-årige kvinde, som mistede livet trods fire opkald fra et vidne til politiet, da en jaloux bekendt førte hende i døden for ét år siden. Nye oplysninger i sagen sår tvivl om politiets opklaringsarbejde.

38-årige Carsten Otto kom som den første frem til den døende Pia Rønnei. Hans observationer fra ulykkes­stedet kaster nyt lys over tragedien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Har dansk politi henlagt en drabssag uden en ordentlig efterforskning?

Nye oplysninger i sagen om den 53-årige Pia Rønneis død sår tvivl om politiets opklaringsarbejde. Politiet siger, at hun blev kastet ud ad forruden på en ulykkesbil. Centrale vidner afviser blankt politiets konklusion – forruden var hel.

Allerede i sommer måtte politiet erkende fejl på fejl i sagen, efter at Berlingske Tidende afslørede, at ordenspolitiet fik flere chancer for at komme Pia Rønnei til undsætning.

Nye oplysninger peger på, at Rønnei-sagen også er et problem for kriminalfolkene.

MEN FØRST HISTORIEN om Pia Rønneis død kort fortalt: 26. november 2007 kørte hun i sin Audi til et kolonihavehus, hvor en mand, hun have haft et forhold til, ventede. Et vidne i nabohuset hørte desperate kvindeskrig og lyden af dybe bump. Trods fire opkald fra vidnet Nino Chieu kom politiet aldrig Pia Rønnei til undsætning. I stedet bad politiet vidnet selv om at undersøge sagen. Han fik en søforklaring fra manden i nabohuset, men han så Pia Rønneis sorte Audi holde bakket helt op til havelågen med bagagerummet åbent. Kort efter kørte manden, som var bevæbnet med et ladt oversavet jagtgevær, ud på motorvejen og kolliderede med 150 kilometer i timen med en betonpille.

Ifølge politiet selv blev Pia Rønneis død efterforsket som en mulig drabssag. Efterforskningen er sket under ledelse af en af Danmarks mest erfarne kriminalfolk – efterforskningschef hos Vestegnens Politi Bent Isager-Nielsen, tidligere leder af Rejseholdet og aktuel med bogen »Man jager et bæst«.

Her er, hvad politiets efterforskning viser:

Pia Rønnei omkom, da hun blev slynget ud gennem forruden på sin bil ved ulykken. Konklusionen blev 28. december 2007 forelagt retten i Glostrup, da politiet anmodede om tilladelse til at indhente teleoplysninger:

»Føreren af bilen blev fundet på førersædet, mens en passager, Pia Rønnei, blev kastet ud gennem forruden. Begge blev dræbt,« fremgår det af retsudskriften.

Obduktionsrapporten fastslår, at Pia Rønneis læsioner stammer fra »grov stump vold«, som kan opstå »meget vel således som oplyst ved trafikulykke«. Der blev ikke fundet tekniske spor efter vold i kolonihavehuset.

Da offer og mulig gerningsmand omkom sammen, kunne der aldrig blive tale om en straffesag. Derfor lukkede Vestegnens Politi sagen i oktober.

Der er bare ét problem ved politiets konklusion: Den kan ikke passe. Flere øjenvidner slår uafhængigt af hinanden fast over for Berlingske Tidende, at forruden var hel. Den var krakeleret, men intet menneske kan være fløjet igennem den, siger de. Forklaringen bestyrkes af et foto taget af Vestegnens Brandvæsen.

Forruden er ikke det eneste problem. Et helt centralt vidne sidder inde med en afgørende oplysning, som politet slet ikke har undersøgt.

Carsten Otto er lastbilchauffør og uddannet sygehjælper fra Forsvaret. Carsten Otto så bilen køre galt og kom som den første frem til hende.

»Jeg løber frem mod bilen. Undervejs passerer jeg en bylt – en dyne. Jeg løber forbi den, men noget får mig til at stoppe. Jeg havde set et par ben stikke ud fra dynen. Jeg vender mig om og kigger. Jeg havde set rigtigt. Hun var viklet helt ind i dynen. Jeg måtte pakke hende ud. Dynen var pakket tæt omkring hende, den dækkede hendes hoved, og den var svøbt stramt omkring hele hendes krop ned til lige under knæene. Hvis benene ikke havde stukket ud, ville jeg aldrig have opdaget, at der lå en person inde i bylten.«

Bagagerummet i en Audi A 3 er ikke stort. Faktisk er der kun plads til en voksenkrop i halv længde – svarende til den bylt, Carsten Otto fandt.

»Jeg var i tvivl om, hvorvidt der overhovedet var en overkrop på benene, før jeg pakkede hende ud. Hun lå i en form for fosterstilling pakket ind i dynen. Næsten siddende med benene ud foran sig, men lænet helt ind over dem med overkroppen«.

Ifølge Carsten Otto havde han fortalt politiet om kvinden i bylten, da han blev afhørt i telefonen.

»Men der blev ikke spurgt ind til det«.

Hidtil har det været kendt, at den bevæbnede mand havde en gummihandske på venstre hånd. Hvis efterforskeren havde spurgt dybere og bredere til Carsten Ottos oplevelser den dag, kunne han også have fået at vide, at mandens fingerspidser på højre hånd var omviklet med tape.

Intet tyder altså på, at Pia Rønnei var »passager« i gængs forstand, sådan som politiet oplyste retten i Glostrup om. Tværtimod var hun stramt pakket ind i en dyne og blev altså – stik imod politiets konklusion – ikke kastet ud gennem forruden.

Selvom Pia Rønneis mand, Per Rønnei, fortalte politiet allerede på dagen for tragedien, at manden havde et kolonihavehus, gik der otte dage, før politiet kom til stede. De tekniske undersøgelser af huset viste angiveligt ingenting, men der er aldrig skrevet en rapport af kriminalteknikerne.

Det står også klart nu, at politiets teknikere aldrig undersøgte den smadrede bil.

Den sene kriminaltekniske undersøgelse af huset fik betydning for det grundlag, obduktionen blev foretaget på.

Obduktionsrapportens konklusion tager alene stilling til, om skaderne kan stamme fra kollisionen ved afkørsel 22. Retsmedicinerne tog på det tidspunkt slet ikke stilling til, om Pia Rønneis læsioner kunne stamme fra »grov stump vold« udøvet i kolonihavehuset.

Derudover er et vigtigt vidne helt forsvundet for politiet.

På dagen, da Pia Rønnei omkom, ringede en person og tippede politiet om, at der kunne være tale om en drabssag.

En vicepolitikommissær ved Vestegnens Politi, der var på vagt i vagtcentralen, tog telefonen:

»Han (vidnet, red.) oplyste, at det ikke ville undre ham, om kvinden var blevet dræbt af den person, hun var sammen med i bilen, og han sagde, at vi burde undersøge dennes bopæl«.

Men vidnets navn og kontaktoplysninger blev aldrig ført ind i hverken sagen eller døgnrapporten. Derfor ved ingen i dag, hvem manden er, hvorfra han havde sin viden, eller om han måtte sidde inde med yderligere oplysninger.

I et brev til Pia Rønneis efterladte kritiserer statsadvokaten netop det forhold:

»Vidnets henvendelse burde være noteret af politiet,« skriver Statsadvokaten 21. oktober 2008.

Der er altså tale om en stribe fejl og huller i politiets efterforskning.

Alt tyder på, at den jaloux gerningsmand anbragte en passiviseret og muligvis kvæstet Pia Rønnei i bilens bagagerum, hvorfra hun – stramt pakket ind i en dyne – blev kastet ud af bagagerummet, efter bilen fældede en lysmast og vippede op med bagenden, som var den en katapult, i mødet med betonpillen.

Retsmedicinerne så, at der var mærker på Pia Rønneis legeme, fordi hun var blevet flyttet efter sin død. Det er uvist, om mærkerne stammer fra, at den mulige gerningsmand har flyttet hende fra huset til bilen – eller om de stammer fra da redningsmandskabet flyttede liget fra vejbanen til ambulancen.

Man skal ikke bruge tid på at forfølge døde mennesker.
INGEN VED I DAG, hvordan Pia Rønnei døde. Alligevel lukkede Vestegnens Politi efterforskning i oktober.

Politiinspektør Bent Isager-Nielsen siger, at politiets efterforskning var grundigere og mere omfattende end, hvad Retsplejeloven forpligter politiet til. Det var den netop af hensyn til de pårørende.

Men der kommer også et tidspunkt, hvor politiet nødvendigvis må standse efterforskningen – også selvom hændelsesforløbet omkring Pia Rønneis død ikke er fuldt oplyst.

»Retsplejelovens slår fast, at en efterforskning har til formål at klarlægge om betingelserne for at pålægge strafansvar er til stede. Lidt populært sagt: Man skal ikke bruge tid på at forfølge døde mennesker. Det kan man mene om, hvad man vil, men den lov er vedtaget af Folketinget. På et tidspunkt når vi så et punkt i efterforskningen, hvor vi ved, at hvis der er sket en forbrydelse, så er den eneste mistænkte gerningsmand omkommet. Vi fortsatte sådan set vores efterforskning langt ud over, hvad vi ret beset behøvede – og det gjorde vi netop af hensyn til de efterladte og deres meget svære situation. Men i henhold til bl.a. Retsplejelovens paragraf 743 henlagde vi så sagen 17. oktober, og den afgørelse er nu påklaget til Statsadvokaten.«

Bent Isager-Nielsen erkender, at politiet gik i retten med fejlagtige oplysninger om forruden. Men hverken det forhold eller de nye oplysninger fra vidnet Carsten Otto tillægger han betydning.

»De to konkrete ting giver os bestemt ikke anledning til at genåbne sagen af egen drift, hvad vi godt kunne. Er hun røget ud ad forruden? Er hun røget ud ad bagruden? Det er næsten ligegyldigt, for det besvarer et spørgsmål, der er teoretisk. Enten er hun røget ud ad forruden eller bagruden: Ud er hun utvivlsomt røget. Samtidig har jeg undersøgt det med dynen, og vidnet nævner intet sted i vores afhøringer af ham den dyne. Derudover har vi ikke yderligere kommentarer.«

I dag gør hullerne i politiets efterforskning det meget svært for Pia Rønneis efterladte at komme videre.

Per Rønnei og hans datter er overladt til deres egen fantasi, når de igen og igen hører Pia Rønneis skrig i kolonihavehuset for deres indre høre.

»Efterforskningen har været konsistent mangelfuld. Pia døde, fordi ingen hjalp hende. Og fordi hun døde sammen med den mand, der har forfulgt os, får vi aldrig retfærdighed og fred,« siger Per Rønnei.

Familien til den afdøde mand har tidligere understreget, at der ikke foreligger en afgørelse fra domstolene om skyldsspørgsmålet. De har frabedt sig enhver kontakt. Pia Rønneis efterladte har givet deres tilladelse til, at hun optræder med navn og foto og understreger, at artiklerne er blevet til på Berlingske Tidendes foranledning.