Dette var fotografiet, der fik Cecilie til at handle. Bragt i Berlingske den 19. september. Billedteksten lød: ”I bagerste rum på Nepals fineste neonatalafdeling ligger en pige på en stol. Hun er halvandet år gammel og har intet navn. Ikke officielt. Personalet kalder hende Ghane – det betyder »stort hoved«. Den lille pige er født med vand i hovedet. En tilstand, der nemt afhjælpes i Vesten, men som nepalesiske læger intet kan gøre ved. Pigens mor forlod hende straks efter fødslen; intet børnehjem vil have hende. Så nu ligger hun her. Hun kan ikke bevæge sig, har liggesår og skader på rygsøjlen. Men øjnene følger med. Ingen ved, hvad der foregår derinde bag de lidt angste øjne. Et smil kan man få, når man aer hende over kinden og brystet. Spørger man lægerne til hendes fremtid, ryster de stille på hovedet. Der er grænser for Nepals formåen. Hvis der er en fremtid for Ghane, håber de alle, at den bliver nådigt kort.”