Justitsministeren afviser undersøgelse af racisme i dansk politi: Har klar »forventning« om ingen diskrimination

I et svar til løsgængeren Sikandar Siddique afviser justitsminister Nick Hækkerup (S) at iværksætte en uafhængig undersøgelse af politiet. »Det er min helt klare forventning, at der ikke forekommer diskrimination, når politiet møder samfundets borgere,« lyder det.

Nu svarer justitsminister Nick Hækkerup på spørgsmålet: »Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at vi ikke ser en dansk udgave af politidrabet på George Floyd herhjemme?« stillet af folketingsmedlem Sikandar Siddique. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Drabet i USA på den sorte George Floyd i hvide betjentes varetægt har ikke alene skabt yderligere debat om racisme i amerikansk politi, men også sat gang i debatten herhjemme.

Det har blandt andet fået løsgænger i Folketinget og tidligere medlem af Alternativet Sikandar Siddique til at spørge justitsminister Nick Hækkerup (S), hvad han vil gøre for at sikre, at »vi ikke ser en dansk udgave af politidrabet på George Floyd herhjemme«, herunder om ministeren vil støtte en uafhængig undersøgelse af politiet.

I et svar afviser ministeren, at der er behov for en undersøgelse.

»Jeg vil gerne starte med at understrege, at jeg har stor tillid til det danske politi, som jeg synes gør et glimrende stykke arbejde. Hver dag går kvinder og mænd på arbejde i det danske politi for at sikre et trygt Danmark. Og det skylder vi dem en stor tak for,« lyder det fra ministeren, der fortsætter:

»Det er min helt klare forventning, at der ikke forekommer diskrimination, når politiet møder samfundets borgere, ligesom det er min lige så klare forventning, at politiet i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed overholder de gældende love og regler, herunder reglerne for magtudøvelse.«

Desuden fremhæver Nick Hækkerup, at der føres en række tilsyn med politiet, ligesom Den Uafhængige Politiklagemyndighed efterforsker strafbare forhold mod politiets personale.

»Jeg finder på den baggrund ikke anledning til at iværksætte en uafhængig undersøgelse af politiet, hvilket blandt andet skal ses i lyset af de allerede etablerede kontrolmekanismer for politiets arbejde, herunder Den Uafhængige Politiklagemyndigheds kompetence til at behandle klager over politiets adfærd og efterforske anmeldelser om strafbare forhold mod politiets personale. Dette skal netop sikre, at politiet udøver sin virksomhed inden for de gældende regler, herunder regler om diskrimination. Jeg vil dog gerne understrege, at det er min klare forventning til politiet, at der er den største opmærksomhed på at sikre, at politiet ikke diskriminerer borgerne.«

Ophedet debat

Emnet har de seneste dage skabt stor debat i Danmark og blev blandt andet taget op i radioprogrammet »P1 Debat« 2. juni, hvor Sikandar Siddique deltog sammen med blandt andre Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt.

Claus Oxfeldt sagde ved den lejlighed: »Der er ikke racisme i dansk politi« og »det er helt, helt, helt skudt over mål at begynde at sammenligne dansk politi med amerikansk politi. Det er lige før, jeg bliver småhidsig over at høre sådan noget pjat«.

Men det erklærede Sikandar Siddique sig tydeligt uenig i. Blandt andet pegede han på, at der er en »raceprofilering«, og at eksempelvis sorte oftere bliver stoppet til kontrol ved den danske grænse end hvide.

I diskussionen om, hvorvidt og hvorfor sorte oftere bliver stoppet til paskontrol ved den danske grænse, som Siddique mener, sagde Oxfeldt, at politiet har »en sjette sans«.

»Vi prøver at gøre det så godt og så professionelt, som vi kan, og hvis der nogle gange er en mistanke mod nogle af anden etnisk oprindelse, så kan det godt være, de bliver stoppet frem for en etnisk dansker. Mit tvivlsomme hår vil også gøre, at jeg fra tid til anden bliver stoppet mere end én, der har lidt mere hår på hovedet eksempelvis, og sådan er der nogle ting, som man må acceptere på et eller andet niveau,« sagde Claus Oxfeldt, der er skaldet.

Han påpegede samtidig, at »nogle gange qua vores sjette sans, så har vi en mistanke mod nogen«.

»Hvad er det for en sjette sans?« spurgte DR-værten.

»Jamen det er noget af det, man lærer på Politiskolen: at holde øje med alt, hvad der rører sig omkring i samfundet. Og nogle gange kan nogle kigge lidt mistænkeligt eller kigge væk, og det gør, at vi stopper vedkommende. Og det kan godt være, at man så stopper nogle flere af anden etnisk oprindelse, end man normalt ville gøre,« lød det fra forbundsformanden.

Politimand: De er ofte selv skyld i, at de bliver stoppet

Berlingske har tidligere bragt et interview med Hans Blaaberg, der efter 25 år som politibetjent ikke genkender et billede af, at dansk politi har racistiske tilbøjeligheder. Han er desuden folketingskandidat for Nye Borgerlige, og i valgkampen sidste år blev han i Berlingske beskrevet som »betjenten, der har fået nok«.

På spørgsmålet, om der er racisme i dansk politi, svarede han:

»Nej, jeg mener faktisk ikke, at der på nogen måde findes racisme i dansk politi. Det er ikke en del af vores kultur.«

Du har ikke oplevet, at kolleger er gået over stregen og har sagt noget nedsættende og borgere med udenlandsk baggrund?

»Jeg tror faktisk ikke, at den enkelt betjent kigger på hudfarven, men på opgaven.«

»Det er en helt grundlæggende erfaring, at der nogle persongrupper, som har en ganske anden mangel på respekt for politiet. Det gør, at man måske oftere støder på indvandrere i grupperinger eller som individer, som man er nødt til at tage fat i,« sagde han i et interviewet:

»Men det er deres handlinger, der gør, at man tager fat i dem.«

Tidligere er DR i dokumentaren »I politiets vold: Mørk og mistænkt« nået frem til, at der i 2014 var »65 til 70 procent højere risiko for at blive sigtet for noget, man ikke blev dømt for, hvis man var indvandrer eller efterkommer af indvandrere med ikke vestlig baggrund«.

Derudover fremgik det af dokumentaren, at »der var 86 til 88 procent højere risiko for, at indvandrere eller efterkommere med ikkevestlig baggrund blev anholdt uden efterfølgende at blive dømt sammenlignet med etniske danskere«.

I den forbindelse oplyste Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), at den i perioden 2012 til 2017 havde behandlet 39 sager om racisme eller diskrimination – langt de fleste efter 2015.