Jæger nummer 249 - chef for eliten

De arbejder helst i det skjulte, men i den seneste tid har soldaterne i Jægerkorpset fået mere omtale, end de bryder sig om. Berlingske Tidende har mødt Jægerkorpsets chef. Hvad lavede Jægerkorpset i Afghanistan? Og hvad skal vi bruge korpset til i morgen?

Foto: Jens Astrup

Jægerkorpset har spillet en central rolle i medierne de seneste uger. Thomas Rathsacks bog »Jæger – i krig med eliten« har været på alles læber og genstand for en fogedretssag inden udgivelsen.

En sag som chefen for Jægerkorpset godt kunne have været foruden. I forvejen er han svær at få til at stille op i medierne, og den megen ballade om bogen har ikke gjort det lettere.

»Jægerkorpset har været en lukket klub i mange år. Det er først de seneste år, man har åbnet sig. Der har været en film om Jægerkorpset, »Eliten«, og der var en TV-serie om optagelsesprøven. De første mange år var der ingen uden for klubben, der vidste, hvad der foregik i korpset. Så der dannede sig nogle myter, som holder helt indtil i dag. Så jeg har ikke noget imod større åbenhed, og at der skrives bøger om Jægerkorpset. Hvis bare forfatteren og forlaget tænker sig om,« siger Michael Hyldgaard, som de seneste to år har været chef for hærens eliteenhed Jægerkorpset.

Michael Hyldgaard er stolt af sit elitekorps og mener, at myterne om korpset og de ansatte taler sandt.

»Ja, i forhold til kvaliteten af de mennesker, der kommer igennem nåleøjet. Der synes jeg, at vi lever op til myten om elitesoldaten. Men det er da klart, at myten eller forventningen til os kan være svær at leve op til. Vi er jo også helt almindelige mennesker,« siger Michael Hyldgaard, som er uddannet jægersoldat nummer 249, da han kom ind i korpset i 1993.

I kølvandet på terroraktionerne i USA den 11. september 2001 besluttede Folketinget at sende danske tropper til Afghanistan. Den første gruppe var Jægerkorpset, som blandt andet skulle undersøge, hvor den danske hær ville gøre mest nytte. Ifølge Michael Hyldgaard er det en korrekt måde at udnytte korpsets specielle egenskaber.

Efterfølgende er Jægerkorpset blevet kritiseret i medierne for deres rolle i udleveringen af afghanske krigsfanger, som det blandt andet er beskrevet i dokumentarfilmen »Den hemmelige krig«. Så i de næste år brugte politikerne ikke korpset af landets dygtigste soldater til større, samlede aktioner – indtil sidst i dette forår, hvor 65 jægere blev sendt til Helmand.

»Vi var udsendt på baggrund af en politisk beslutning i foråret, fordi der skulle være præsidentvalg i Afghanistan. Danmark ønskede at stille med en ekstra indsats, og der mente man fra politisk hold, at Jægerkorpset var en kapacitet, man kunne tilføre det danske operationsområde. Vi skulle bidrage til at øge sikkerheden i det område, hvor danskerne opererer.«

Var I kun i Helmand?

»Ja, vi var indsat i en overordnet ramme, fordi ISAF (International Security Assistance Force) gerne vil have, at specialstyrker fra alle lande arbejder under den samme hat. Derfor kan man sagtens handle med nogle nationale agendaer, men de vil bare meget gerne vide, hvad man går og laver. Denne gang var vores begrænsning, at vi skulle fokusere på det danske operationsområde. Vi var derfor en del af ISAFs specialstyrkestruktur, men samtidig en integreret del af de danske styrker i området.«

Jægerkorpset var også de første soldater i Kosovo og Irak, hvor små teams var nede for at skabe et indledende billede af situationen, inden Danmark sendte en bataljon af sted.

»I Irak skød fjenden dagligt ind i den danske lejr, og der var vores opgave at få det standset. Det var populært sagt som at finde en nål i en høstak, samtidig med at både nålen og høstakken flyttede sig.«

Fandt i jeres mål?

»Det vil jeg ikke kommentere.«

Stoppede raketterne med komme ind i lejren?

»Det var jo et kæmpemæssigt område. Og man kan ikke sige, at vores indsats alene standsede raketregnen ind i lejren, men den standsede affyring fra det område, hvori jægerne var indsat,« siger Michael Hyldgaard:

»Nu var vi jo 65 mand af sted til fods i Afghanistan. Jeg ved ikke, hvor stor en effekt man kan forvente, at 65 mand til fods har i forhold til ISAFs mange tusinde soldater. Men Jægerkorpset er en del af Forsvarets værktøjskasse, og når jeg kigger tilbage på det, vi opnåede, og især når jeg hører, hvad hæren fortæller mig, så har Jægerkorpset med denne indsættelse skabt effekt dér, hvor vi var indsat.«

Kan du komme det tættere, hvad korpset lavede i Afghanistan?

»Nogle af Jægerkorpsets stærkeste sider er, at vi agerer meget hurtigt – også selvom vi er til fods. Vi kan operere i små teams, hvor de danske ISAF-styrker normalt opererer i meget store teams. Vi synes jo, at natten er vores ven, mens de færreste andre soldater bruger natten på samme måde, som vi gør. Dermed har vi kunnet introducere jægerne på kamppladsen på en overraskende og ny måde. Vi har kunnet bryde det vante operationsmønster og kunnet give noget ny energi i området. Vi kunne på kort tid sammen med de øvrige danske soldater opnå gode resultater.«

Går det frem eller tilbage i det danske område i Afghanistan?

»Det gode er, at hvert eneste hold, vi har ude et halvt år, siger, at fra de startede til de sluttede, skete der en udvikling. Hvis de alle sammen kan sige det, så må det jo gå fremad.«

Men syv år inde i krigen er der vel reelt ikke kommet gang i den civile genopbygning. Det må vel være skuffende?

»Jo. Taleban har jo sagt, at vi deler tiden op i uger, de har al den tid, det tager. De skal bare have én succes, så er de glade. Hvis de bare rammer os én gang ud af 400, så udråber de den ene gang til en succes. Hvis vi fejler én gang, så er det en fiasko. Det giver dem en fordel. Men jeg er blevet meget imponeret af at se de danske soldater i Helmand. De går til opgaven med krum hals og løser nogle meget vanskelige opgaver. Men de store projekter, hvor man kommer ned og asfalterer det hele, det ligger langt ude i fremtiden. Men vi skal ud at have fat i befolkningen.«

Burde Jægerkorpset være større?

»Ja, vi kunne godt have et højere ambitionsniveau med vores specialstyrker, end vi har det i dag. Men det er jo en politisk beslutning, for hvis vi får flere jægersoldater, så får vi færre af nogle andre. Men jeg kunne godt tænke mig flere jægersoldater i dag og lave et jægerkorps med nogle andre opgaver, end vi kender dem i dag.«

Hvad kunne det være for opgaver?

»Jeg drømmer om, at når vi får færdiggjort vores troppetransport-helikoptere, kan vi målrette et samarbejde mellem Jægerkorpset og Flyvevåbnet. Så vi får udnyttet vores potentiale på en helt anden måde, end vi gør i dag, hvor vi oftest går eller bliver transporteret rundt. Sådan et samarbejde kunne give os en helt anden effekt på kamppladsen.«