Islands vulkaner kan nedkøle klimaet

Det er ikke utænkeligt, at den islandske vulkanisme kan blive så voldsom, at det globale klima nedkøles, skriver Berlingske Tidendes videnskabsreporter, Lars Henrik Aagaard, i denne analyse.

Vulkanisk aske stiger op fra Eyjafjallajökull-gletsjeren i Island. Fold sammen
Læs mere
Foto: HO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da den filippinske vulkan Pinatubo eksploderede med et enormt brag i 1991, dækkede askeskyen på et tidspunkt et synligt areal på hele 125.000 kvadratkilometer – tre gange Danmarks areal. I flere dage lå størsteparten af den filippinske hovedø Luzon hen i næsten total mørke som følge af den giftige kæmpesky.

Der var tale om det på alle måder største vulkanudbrud på hele kloden i mands minde, hvilket vil sige siden 1912.

Læs også: Vulkanaske lammer flytrafikken
Læs også: Vulkanaske fatal for flymotorer

Nærliggende landsbyer blev bogstavelig talt begravet, da aske og slagger begyndte at dale ned fra vulkanskyen, der på et tidspunkt strakte sig hele 24 km op i atmosfæren.

Men jetstrømme og fremherskende vinde sendte et slør af aske og svovlsyre-aerosoler praktisk taget den ganske klode rundt, hvilket virkede som et bortreflekterende spejl for sollyset.

I første omgang kunne man næsten overalt i verden, også i Danmark, nyde nogle af de smukkeste solnedgange, man kan tænke sig, fordi sollyset blev brudt anderledes i atmosfæren.

Men det giftige vulkanske slør fra adskillige kubikkilometer aske og gasser nedkølede også den globale gennemsnitstemperatur ganske betydeligt – med op mod en halv grad i mere end et halvt år.

Vulkanudbrud er dermed en af de vigtigste naturlige processer, der i hvert i en kortere periode kan modvirke følgerne af den menneskeskabte drivhuseffekt, der skaber tiltagende global opvarmning.

Det aktuelle udbrud under den islandske Eyjafjallajökull-gletsjer er en miniput i forhold til Pinatubo.

Billedserie: Eyjafjallajökull spyr damp
Web-tv: Askesky generer danske fly

Det islandske udbrud kan påvirke vejret lokalt, men på ingen måde globalt.

Men historien viser, at den islandske vulkanisme i den grad har potentialet til global nedkøling.

Det seneste klart dokumenterede eksempel er de katastrofale Laki-udbrud i årene 1783-84 – et af de største og giftigste vulkanudbrud på kloden i historisk tid.

Ikke nok med at de langvarige udbrud i en 30 km lang kraterrække slog mere end halvdelen af Islands daværende bestand af husdyr ihjel på grund af nedfald af store mængder særdeles giftig fluorsyre. Og ikke nok med, at afgrøder blev dækket til af aske og giftige kemiske substanser, som skabte hungersnød og sygdomme, der i sidste ende tog livet af næsten en fjerdedel af landets daværende befolkning.

Laki-udbruddene påvirkede hele den nordlige halvkugle – fra Alaska over Europa til Rusland og Japan – med et par af de strengeste vintre, man har oplevet. Visse historikere mener tilmed, at den franske revolution delvist blev udløst som følge af den kornmangel med efterfølgende hungersnød, der opstod i kølvandet på de iskolde europæiske vintre i midten af 1780erne.

Kan det ske igen? Kan den globale opvarmning tage sig en pause som følge af et tilstrækkelig stort islandsk vulkanudbrud?

Svaret er ja. Det vil ske før eller siden, og i værste fald kan det ske i forbindelse med det aktuelle udbrud deroppe i landet af ild og is i Nordatlanten.

Forklaringen hedder Katla – en nærmest gigantisk og yderst eksplosiv vulkan, der på en eller anden måde står i forbindelse med Eyjafjallajökull-vulkanen knap 30 km borte.

Næsten alt tyder på, at Katla vil gå i gang som følge af det igangværende udbrud. Der kan gå et halvt år – eller to. Men tiden er med stor sandsynlighed inde.

Katla har nemlig et cyklist udbrudsmønster – eruption omtrent hvert 100. år. Sidste gang var i 1918. Dertil kommer, at målinger viser, at det såkaldte magmatryk i vulkanens magmakammer – altså dens store hulrum af smeltede bjergarter – er meget højt og voksende.

Og endelig er samtlige tre forrige udbrud i Eyjafjallajökull efterfulgt af eruptioner fra Katla.

Det indebærer, at vi med en vis sandsynlighed står foran det måske største islandske vulkanudbrud i mange tiår. Men det indebærer ikke nødvendigvis, at det bliver stort nok til for alvor at nedkøle det globale klima. Flytrafikken vil til gengæld blive endnu hårdere ramt, end vi ser aktuelt og for den gældsplagede islandske nation kan de økonomiske konsekvenser blive omfattende.

Katla er formentlig en VEI 5-vulkan. Det betyder, at den er en såkaldt paroksymal vulkan, der har potentiale til at udspy over 1.000 milliarder kubikmeter tefra eller vulkansk materiale – lava, sod, slagger. Dertil kommer, at vulkanen ligger dybt begravet under Islands næststørste gletsjer.

Det har to vigtige konsekvenser. For det første vil et Katlaudbrud smelte kolossale mængder gletsjeris og dermed skabe deciderede mure af nærmest altødelæggende vandmasser, såkaldte jökelløb, som vil løbe ned over marker og bygder i dens bagland.

Men vandet vil også trænge ind i magmakammeret og skabe den eksplosive vulkanisme, som Katla er så berygtet for, og som vil sende vulkanskyer langt højere til vejrs, end vi har set i de seneste dage.

Et udbrud af VEI 5-styrke oplever verden måske kun fem-seks gange i løbet af 100 år.

Bryder Katla løs med så enorm volumen, vil det kunne give i hvert fald mindre og synlige askenedfald i Danmark. Vores vandløb, søer, marker og skove vil kunne tage skade af sur regn i så høj grad, at det teoretisk set kan påvirke nationaløkonomien.

Og klimaet vil blive påvirket.

Det er næsten for spændende tider, vi går ind i.