Irans attentatplaner mod Danmark går verden rundt

En selvmordsbombe har dræbt mindst seks personer i Kabul. Hver tiende kvoteflytning, der får tilbudt asyl i Norge, siger nej tak, og så er historien om attentatplaner mod Danmark her til morgen at finde i samtlige internationale medier.

Politiafspærring på motorvejen ved Nyborg efter sidste afkørsel inden Storebæltsbroen, fredag den 28. september 2018, under jagten på en meget omtalt Volvo. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Historien om attentatplaner mod Danmark går verden rundt

Irans formodede planer om at gennemføre et attentat på dansk jord var tirsdag den helt store historie i danske medier.

Men nyheden, om at en iransk efterretningsvirksomhed ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) havde planlagt et drab på et iransk oppositionsleder i Danmark, nåede også spalterne i en lang række store, internationale medier.

Således har britiske The Guardian og BBC bragt nyheden på mediernes hjemmesider.

Det samme har blandt andet Al Jazeera, der har sit hovedkvarter i Doha, Qatar, samt den amerikanske avis The Wall Street Journal.

Samtlige medier gengiver historien om, at en norsk statsborger med iranske rødder blev anholdt 21. oktober.

Han er sigtet for at have sat "iransk efterretningstjeneste i stand til at virke i Danmark". Desuden sigtes han for at have taget del i forberedelserne til et attentat.

The Wall Street Journal hæfter sig ved, at statsminister Lars Løkke Rasmussen har opfordret EU til at reagere på de iranske attentatplaner.

Opfordringen kommer ifølge avisen på et kritisk tidspunkt i forholdet mellem Teheran og EU, der nu er tvunget til at tage stilling til den iranske aggression mod et medlemsland.

Al Jazeera vinkler på, at den danske ambassadør i Teheran er blevet hjemkaldt, og at EU nu tilsyneladende vil drøfte nye sanktioner mod styret.

Mediet spekulerer i øvrigt i, at de formodede attentatplaner kan hænge sammen med Irans overbevisning om, at Danmark huser medlemmer af en terrororganisation, der stod bag et angreb i det sydvestlige Irak 22. september.

Britiske The Guardian sidestiller sagen med en lignende sag fra Frankrig.

I oktober hævdede flere franske diplomatkilder således, at en iransk efterretningsvirksomhed stod bag et afværget bombeangreb mod et vælgermøde med en iransk oppositionsgruppe i nærheden af Paris i juni.

/ritzau/

Selvmordsbombe dræber mindst seks personer i Kabul

En bus med ansatte i et fængsel i den afghanske hovedstad blev tidligt onsdag ramt af en selvmordsbombe.

Mindst seks personer har tidligt onsdag mistet livet i et selvmordsangreb i Afghanistans hovedstad, Kabul.

Det oplyser Najib Danish, der er talsmand for indenrigsministeriet.

Angrebsmanden sprængte sig selv i luften nær indgangen til Afghanistans største fængsel. Ud over de dræbte kom mindst tre personer til skade.

- Angrebsmanden gik hen imod et køretøj, der var parkeret ved indgangen af sikkerhedsmæssige årsager. Han sprængte sig selv i luften, før køretøjet nåede at køre ind på fængslets område, siger han.

Der sidder hundredvis af fanger indespærret i det store Pul-e-Charkhi-fængsel. Heriblandt mange Taliban-oprørere.

/ritzau/Reuters

Høj andel af syriske kvoteflygtninge siger nej til asyl i Norge

Norge skal være bedre til at orientere kvoteflygtninge om landets kultur og værdier, mener udlændingestyrelse.

Op mod ti procent af de syriske kvoteflygtninge, der tilbydes asyl i Norge, takker nej. Det oplyser Norges udlændingestyrelse, UDI, i et brev til landets Justits- og Beredskabsministerium.

Det skriver den norske avis Vårt Land ifølge nyhedsbureauet NTB.

I et brev til Justits- og Beredskabsministeriet skriver UDI, at ti procent er en "høj andel".

Ifølge direktør i UDI Frode Forfang er der mange grunde til, at kvoteflygtningene siger nej til asyl. En af dem er, at Norge for sent i processen orienterer om landets kultur og værdier.

- Det handler om, at vi må afstemme forventningerne for dem, der kommer. Det er en fordel for alle parter, at de har de rigtige forventninger, siger Frode Forfang til avisen.

Kvoteflygtninge er særligt udsatte flygtninge, der udvælges blandt FN-flygtninge.

FN's højkommissær for flygtninge har bedt Norge tage imod 5000 kvoteflygtninge næste år. Regeringen foreslår selv 3000. Det er en stigning på 800 i forhold til i år, hvor man tog imod 2120.

I januar blev den norske regering, der indtil da havde bestået af det konservative Høyre og det indvandringsskeptiske Fremskrittspartiet, udvidet til også at omfatte det lille liberale parti Venstre.

Og det har længe været en prioritet for det mere socialliberale Venstre, at man skulle øge antallet af kvoteflygtninge.

Modsat Norge har Danmark siden 2017 afstået fra at modtage kvoteflygtninge. I starten af oktober annoncerede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (K), at Danmark heller ikke ville tage imod kvoteflygtninge i år.

- Selv om vi har fået markant bedre styr på tilstrømningen, er vi stadig i den situation, at vi kæmper med at få integreret de mange flygtninge, der er kommet til Danmark i de seneste år, udtalte hun i den sammenhæng.

/ritzau/

Kanye West føler sig misbrugt af amerikansk højrefløj

Hiphop-musikeren Kanye West tager afstand fra forsøg på at få sorte til at stemme på Det Republikanske Parti.

- Jeg elsker den her fyr, lød det fra hiphopstjernen Kanye West, da han for tre uger siden krammede USA's præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus.

Tirsdag har West skiftet tone. Han skriver på det sociale medie Twitter, at han føler sig brugt i en kampagne for budskaber, han ikke kan stå inde for.

- Mine øjne er blevet åbnet, og jeg indser nu, at jeg er blevet brugt til at sprede budskaber, som jeg ikke selv står inde for. Jeg distancerer mig fra politik og fokuserer fuldstændig på at være kreativ nu, skriver Kanye West.

Kanye Wests erklærede støtte til Trump kom samtidig med en politisk kampagne for at overbevise sorte amerikanere om at holde op med at stemme på Det Demokratiske Parti og skifte til republikanerne.

Kampagnen har fået navnet "blexit", der dels er en sammentrækning af ordene "black" og "exit" og dels en reference til Storbritanniens exit fra EU, det såkaldte brexit".

En af blexits toneangivende personligheder hedder Candace Owens. For to dage siden skrev Hollywood Reporter, at Kanye West havde designet noget merchandise for bevægelsen på hendes opfordring.

Men det afviser Kanye West tirsdag på Twitter:

- Jeg har præsenteret Candace (Owens, red.) for personen, som lavede logoet og ikke ønskede at bruge sit navn, så hun brugte mit. Jeg har aldrig ønsket at blive associeret med blexit. Jeg har intet at gøre med det.

Ved Kanye Wests besøg i Det Hvide Hus tidligere i oktober mødte han op med en kasket, hvorpå der var skrevet det karakteristiske Trump-slogan: "Make America Great Again".

- Den får mig til at føle mig som Superman, sagde West.

Han kastede sig herefter ud i en lang enetale, hvor Trump ikke fik mange ord indført. Samtidig sagde han, at mange havde svært ved at forstå, at han talte positivt om Trump, fordi han er sort.

/ritzau/