Investor afviser Afrika-medansvar

Danske investeringsforeninger låner næsten 1,2 mia. kroner ud til syv af verdens mest korrupte og mindst demokratiske lande i Afrika. Lektor er kritisk.

Foto: Scanpix Denmar

Fem ud af de otte største danske investeringsforeninger låner næsten 1,2 mia. kr. til syv afrikanske lande, som kritiseres for at være korrupte og udemokratiske. Det viser en undersøgelse foretaget af Berlingske og det uafhængige researchcenter DanWatch. Landene, der i investorsprog kaldes emerging markets, er Angola, Republikken Congo, Nigeria, Gabon, Elfenbenskysten, Senegal og Den Demokratiske Republik Congo.

Manglende retningslinjer på området er et argument, som flere investorer gentager, når de skal forklare investeringerne. Men det er for tyndt, påpeger Erik Kloppenborg Madsen, lektor i virksomhedsetik og CSR på Aarhus Universitet.

»Der er allerede retningslinjer, som påpeger, at alle investeringer skal være gennemsyret af respekt for menneskerettigheder. Hvis ikke man kan forstå det på generelt plan, er det, fordi man ikke vil forstå det,« siger han.

Selv om den investerede milliard kun er en lille del af de godt 575 mia. kr., som de fem investeringsforeninger forvalter, så er princippet i investeringerne problematiske, lyder det fra flere kilder. De penge, som investeres i statsobligationer, er nemlig sjældent øremærket til særlige projekter, men går direkte ind i statens husholdningskasse.

Sydinvest, som er den klart største investor i landene, mener ikke, at de danske investorer har noget medansvar pga. deres investeringer.

»Jeg kan ikke se nogen kobling. At du låner penge til forbrydere gør dig ikke medskyldig. En bank, der låner penge ud til en dansk forbryder, er jo ikke medskyldig. Hvad regeringslederne måtte tage af uheldige beslutninger, som leder til den ene eller anden ulykke - det er deres ansvar. Jeg kan ikke se, hvad det har at gøre med os som investorer,« siger afdelingsdirektør Niels Skovvart.

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) understreger vigtigheden af, at investeringsforeningerne forsøger at skabe åbenhed - både om hvor de investerer, og om hvad de investerede penge bliver brugt til i landene. Lykkes det ikke, bør investorer overveje at trække sig ud af de pågældende lande, mener han.