Interview: Man skal kunne stole på politiet

Justitsminister Brian Mikkelsen giver politiet tre uger til at forklare, hvor politireformen ikke virker, hvorfor den ikke gør det og hvad der kan gøres ved det. Reformen skal kunne udløse et mere effektivt og nærværende politi.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Justitsminister Brian Mikkelsen sætter med en undersøgelse af politiets problemer alt ind på at overbevise borgerne om, at de kan stole på, at politiet er der for dem - også selv om de 12.000 ansatte har travlt med at finde sig til rette i en ny struktur som følge af den storstilede politireform.

Kritikken af politiet er i løbet af sommeren taget til i styrke - blandt andet i takt med at Berlingskes læsere har deltaget i avisens kortlægning af politisvigt, som kulminerede i sidste uge, hvor Rigspolitiet kunne oplyse, at der på landsplan har været knap 300 sager om mulige svigt.

Tilbage står borgerne med en usikkerhed på, om de kan stole på politiet, en situation, der ifølge ministeren er ødelæggende og som der skal rettes op på hurtigt.

»Borgerne skal føle sig så trygge og sikre, at de har fuldstændig tillid til politiet. Derfor sætter jeg denne aktion i gang nu, før tilliden skrider. Politiets troværdighed skal være usvækket,« siger han.

Efter 14 dage i ministerstolen er det første gang Brian Mikkelsen går i dybden med reformen. Undersøgelsen søsættes af ren og skær nødvendighed, understreger han.

»Der har været så meget kritik, at vi bliver nødt til at gennemgå tingene. Vi må se på, hvordan vi kan justere. Der har uden tvivl været en række fejl og svigt. Men meget af kritikken har faktisk ikke noget med politireformen at gøre.«

Handler dit initiativ om at redde reformen eller om at undgå svigt i fremtiden?

»Vi skal undgå svigt i fremtiden og sikre en god betjening af borgerne. Samtidig skal vi sikre, at betjentene har en god arbejdsplads. Vi kan ikke have en situation, hvor borgerne har en opfattelse af, at der foregår svigt og at politiet ikke kommer ud og skaber sikkerhed og tryghed. Vi skal have udryddet fejl og vi skal også have udryddet nogle af de myter, der også er«.

Hvor lang tid går der, før reformen er på sporet?

»Det skal undersøgelsen vise,« siger ministeren, der afviser en udskydelse af reformens effekter om 200 mand flere på gaden i år og ialt 800 flere, når reformen er fuldt gennemført i 2011.

I redegørelsen om politisvigt, som Rigspolitiet udgav i sidste uge, havde rigspolitichef Torsten Hesselbjerg overvejet at konkludere, at der skulle gå 2,5 år før reformbøvlet i sig selv ikke længere ville være årsag til svigt. I den endelige redegørelse var det erstattet med, at reformbøvl som fejlkilde stort set er en saga blot. Hvad tror du?

»Det kan jeg ikke bedømme endnu. Jeg har siddet kort tid i stolen, og jeg må jeg have lidt længere tid for at kunne besvare detaljerede spørgsmål. Men efter blot 14 dage i ministerstolen sætter jeg gang i en gennemgribende undersøgelse. Det gør jeg fordi der ikke over lang tid må være usikkerhed om politiets rolle i samfundet. Normalt ville en minister sidde i stolen i meget længere tid, måske 100 dage, før man ville åbne så store opgaver. Men her skal handles hurtigt.«

Hvor længe skal reformbøvl og politisvigt fortsætte, før vi ser en ny rigspolitichef?

»Jeg sætter undersøgelsen i gang, fordi jeg lytter til kritikken og tager den alvorligt. Men undersøgelsen er ikke et udtryk for mistillid til ledelsen.«

Rigsrevisionen vil også kulegrave politireformen. Hvad siger du til det?

»Det er fint. Det eneste kan være bekymret for er, at man kan risikere at sætte så mange undersøgelser i gang, at politiet bruger for mange ressourcer på det i stedet for på politiarbejde.«

Forstil dig, at din hustru en aften er alene hjemme. Pludselig sparkes der kraftigt på døren. Der kastes sten mod ruderne og hun flygter sammen med jeres børn op på soveværelset og ringer til politiet. Mens vagthavende er i røret bliver der stille. Men din hustru er bange for at en eller flere angribere er trængt ind i huset. Hvad forventer du af politiet?

»Han skal sende en vogn. Nej. To vogne«.

I en lignende men virkelig situation fra Vestegnen afviste politiet at sende en patruljevogn. Det selv om kvinden frygtede, at en gerningsmand var trængt ind i huset. Der blev heller ikke noteret noget om hverken nødopkaldet eller afvisningen af kvinden i døgnrapporten. Berlingske Tidende har afdækket forløbet og politiet har erkendt fejl. Hvad siger du til sådan en sag?

»Hvis det er rigtigt beskrevet, så har politiet et problem. Selvfølgelig skal der rykkes ud med det samme. Borgere, der oplever sådan noget, må kontakte mig. Så vil jeg undersøge det«.

På et borgermøde i Kalundborg 10. November lovede du ifølge Kalundborg Folkeblad: »Hvis reformen viser sig ikke at virke, skal den laves om«. Er din undersøgelse første skridt?

»Ja. Hvis det er nødvendigt, er jeg klar til at ændre dele af reformen. Men jeg aflyser den ikke, for alle er enige om, at en modernisering af politiet er nødvendig.«

Politikredsene blev bedt om at indsamle alle kendte eksempler på politisvigt, så de kunne komme med i den rapport, der for nyligt blev udgivet om emnet. Har du tillid til, at kredsene er kommet til bunds?

»Jeg tror på, at politiet har rapporteret det, de skal. Hvis nogen ikke har gjort det, har de ikke levet op til deres ledelsesansvar. Vi skal kunne følge med i, at der ikke er for mange svigt og at politiet udfører det arbejde, de bliver sat til at lave. Det har jeg en grundlæggende tro på, at de gør.«