Ingen fuld aftale i København

Verdens lande bliver enige om, at temperaturen ikke må stige mere end to grader, og at de fattige lande have 100 mia. kr. om året i klimahjælp fra 2020, men ellers tyder nattens aftaleudkast på, at den store klimaaftale bliver fuld af huller.

Nicolas Sarkozy ankommer til Bella Center på den sidste dag. Fold sammen
Læs mere
Foto: ADRIAN DENNIS

Den store klimaaftale, som alle håbede blev resultat af topmødet i Bella Center, tegner til at blive fuld af huller.

Hullerne bliver først fyldt ud i fuldt omfang under videre forhandlinger næste år og skal senest gøres juridisk bindende ved den næste store FN-konference i Mexico om et år.

Det er op mod et halvt år senere, end der ellers var lagt op til.

Det fremgår af det aftaleudkast, som verdenslederne i øjeblikket diskuterer intenst i Bella Center, og som berlingske.dk er i besiddelse af.

Hullerne, der skal udfyldes, kommer især til at dreje sig om CO2-reduktionsmål. Det fremgår dog, at "der er behov for dybe beskæringer i globale udledninger."

Men det er specifik nævnt, at alle verdens lande skal arbejde sammen om at sikre en global temperaturstigning på højest to grader i forhold til før industrialderen.

Østater og klimasårbare lande får kapitalindsprøjtning

Endvidere er det udtrykkelig nævnt, at de mest klimasårbare lande skal tilføres 150 mia. kr. i alt i årene 2010-12. Pengene skal især gå til små-østater og afrikanske lande, der er udsat for tørke, ørkendannelse og oversvømmelser som følge af klimaforandringer.

Endelig er det nedskrevet, at landene (især de rige i-lande, red.) skal "støtte et mål om i fællesskab at mobilisere 100 mia. dollar om året (500 mia. kr., red) fra 2020 for at imødegå behov som følge af klimaforandringer i udviklingslande."

Fond i Københavns navn

I øvrigt kommer København også i fremtiden til at blive snævert forbundet med kampen mod klimaforandringer. Det fremgår således, at der skal oprettes en såkaldt Copenhagen Climate Fund, der skal varetage alle de finansielle spørgsmål i FN-regi i forbindelse med klimahjælp og lignende

I en kommentar til den teksten, siger den svenske miljøminister Andreas Carlgren:

- Tingene ligger nu i hænderne på stats- og regeringscheferne.

Vigtige regnskovslande er med

Landegruppen, der hamrede teksten ud i nat, er temmelig interessant i sin sammensætning.

De drivende kræfter til at få gang i forhandlingerne, har efter hvad berlingske.dk. erfarer, været Brasilien og Frankrig, derudover har arbejdsgruppen talt lande som Kina, Indien, USA, Sydafrika, samt repræsentanter fra EU's formandskab.

Desuden har Colombia, Costa Rica og Mexico deltaget fra Mellemamerika, for som det siges: – De er alle skovlande.

Og netop bevarelse af skovene som optagere af CO2, har været et af de mest omdiskuterede underpunkter undervejs i COP15 forhandlingerne. Ikke mindst fordi der også vil følge kontant kompensation til de skovrige lande, hvis de undlader at fælde yderligere regnskov.

Af aftaleudkastet fremgår det da også, at der skal sættes hårdt ind mod udledninger af drivhusgaser som følge af skovrydning.

Med i gruppen har også været Etiopien – der er formandsland i Den Afrikanske Union, og hvis præsident Meles Zenawi har vist sig kompromissøgende i forhold til f.eks. Sudan i G-77 gruppen - men også et land som Congo, der har Afrikas største regnskovsområde, har deltaget.