Ingen forlader lokalet

Verdens statsledere bestemmer selv, hvornår de skal hjem – hvis de kan blive enige.

Ingen forlader lokalet

Verdens statsledere bestemmer selv, hvornår de skal hjem – hvis de kan blive enige.

Klimatopmødet har i løbet af fredag eftermiddag udviklet sig til en klassisk krimi.
En egentlig aftale om at begrænse den globale opvarmning synes at segne om på filtgulvene i Bella Centret som offeret. Og som udredende ordenshåndhæver forsøger De Forenede Nationer sidst på eftermiddagen at råbe: ”Ingen forlader lokalet.” Det hed sig i hvert fald, at statslederne og deres forhandlere blev bedt om blive siddende ved forhandlingsbordene til sent, sove på det og derpå mødes igen. Underforstået, at først skal skylden placeres, offeret genoplives, og der skal gives håndslag på, at sådan noget ikke må ske igen.
Som illustration af hvor udsigtsløst COP15 sidst på eftermiddagen ser ud, er der kommer nyt om de ”mest forhærdede demonstranters reaktion”: De er er begyndt at rejse hjem.


14:15

Bubber fri – verden stadig fanget

Alle er trådt frem på COP15. Kun for at bogstaveliggøre udtrykket ”til ingen verdens nytte”.

Danmarks mest eksponerede TV-vært, Bubber, lå i morges og ventede på, at makkeren BS skulle komme og ”redde ham”, Værten var røget med politiets fejeblad til klimaarresten.

Verden har hele dagen ligget og ventet på COP15. Men klimatopmødet i København materialiserer sig tilsyneladende ikke og redder verden fra sig selv. Ikke som det ser ud i Bella Centret for øjeblikket.

Alle de store spillere er trådt frem. Udelukkende for at kundgøre, at klodens fremtid er på spil, at ”tiden er løbet ud”, samt at nogle andre må træde frem. Den amerikanske præsident Barack Obama vil have sin kinesiske kollega Wen Jiabao til at tilslutte sig kontrol med udledningen af CO2. Wen Jiabao vil have amerikanerne til at betale de fattige flere penge.

”At sige, vi er skuffede, ville være en underdrivelse,” sagde repræsentant for udviklingslandene, Lumumba Di-Aping.

Brasiliens præsident, Lula Da Silva, kastede sig ud i en opflammet appel om at følge Brasilien ind i en bindende aftale på knap 40 procents CO2-reduktion inden 2020 samt en betydelig økonomisk og teknologisk håndsrækning til udviklingslandene. Det lignede et sent forsøg på desperat at ændre forhandlingernes vaklende gangart mod evig hvile.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lignede mest af alt en formand for en grundejerforening, hvis generalforsamling er i opløsning over nye regler for skel. Regler han ikke magtede at forklare. Danmarks statsminister så ikke engang ud, som om han ventede på nogen mere.

Alle var trådt frem. Men forgæves. Derpå trådte alle tilbage til forhandlingsbordene igen. Men det skete med miner, som nærede ingen af dem illusioner om nogen forløsning. Bubber blev løsladt af sig selv. Uden jægersoldat-hjælp. Resten af verden sidder i overført betydning stadig i klimaarresten.


Kl. 11.50

Ny verdensorden født i København

Klimaaftalen i København bliver ikke så afgørende som Kinas møde med USA om aftalen vil blive.

Fremtidens verdensorden ser ud til at have valgt København som stedet, hvor den første gang træder i karakter.

Skal klimatopmødet fastfryses i et enkelt billede, er det ikke så meget sikringen af klar frost over indlandsisen, der presser sig på. Her er der tilsyneladende stadig langt fra den gode vilje i den kommende aftale til virkelighed. Alle er enige om, at aftalen er ”skuffende”.

Det egentlige historiske ved COP15 vil snarere blive Kinas indtræden som hovedrolle i forvaltningen af verdens gang.

Fremtiden er først og fremmest et spil mellem Kina og USA.

Førstnævnte huser en femtedel af Jordens befolkning og vil om få år overhale sidstnævnte som ubestridt økonomisk stormagt.

USA ved det. Kina selv ved det. Og iagttagere tøver ikke med at udnævne klimapolitiken til klodens nye sikkerhedspolitik. Og heller ikke med at udpege magtbalancen til at udspille sig om mulighederne for vækst med eller uden CO2 udledning. Og Kina har efter sigende allerede opkøbt halvdelen af Afrika for at mætte sit forslugne vokseværk i fossile brændstoffer.

Hvis klimaaftalen i København forekommer at være nedsmeltet fra en bindende traktat til en skuffende hensigtserklæring, er det et offer bragt i den første store kraftprøve mellem verdens to fremtidige supermagter.

Og aftalen er tilsyneladende skrøbelig. Som klimadirektørfra Mandag Morgen, Per Meilstrup, der skriver blog om klimatopmødet på Berlingske.dk, udtrykker det: ”Det er en soufflé, der har været i ovnen, så må vi se, om den falder sammen , når den kommer på bordet.”

Under alle omstændigheder er der serveret. Og ”de fattige nationer”, de såkaldte G77, føler ikke de rigeste lande, i særlig grad USA, har bidraget med det, de burde fra deres fadebur. Herfra er man bedre til at tale som en soufflé end stille med en ordentligt og mættende bagværk.

Der findes opremset fra de rige til de fattige nationer G7, G20 og G77. Måske vil man i fremtiden hævde, at den nyeste og egentlig styrende kraft blev født i under COP15 i København i december 2009: G2 – USA og Kina. Og under analysen anes konturerne af USA og Sovjet og en kamp om at besidde mest mulig af verden og dens resurser.

Weekendavisens redaktør, Anne Knudsen, skriver i sin leder i dagens avis: ”Der er én ting, man allerede nu kan fastslå COP15 vil blive husket for. Det var her Kina for alvor trådte frem som en imperial stormagt.”

Kina og USA er uenige om, hvordan man overvåger hinandens CO2-udledning. Lige som Sovjet og USA i sin tid var uenige om overvågning af hinandens atomvåben arsenaler.


Kl.10.01

Ikke optimalt for Obama

Verden er på vej mod to grader plus – Danmark på vej mod 20 grader minus.

Han er kommet for at imødegå global opvarmning. Men stiger ud i bidende kulde.

Ironien er til at få øje på, da den amerikanske præsident Barack Obama kører ind i et dansk decembervejr, hvis snefald, fygning og frost synes at dementere hele Cop15's sigte.
Eller som pensioneret trafikchef fra København Lufthavn Hans Christian Stiggaard sad og sagde det i TV2s studie om trafikvejret.

- Det er begyndt at sne derude. Det er selvfølgelig ikke særligt optimalt i situationen.

Ifølge vejrudsigten er Danmark på vej mod snestorm i weekenden. Her vil vinden få det til at føles som 20 grader minus. Udsagnet fra trafikchefen tåler at blive løftet til en kommentar af mere omfattende karakter. Vi fryser det et øjeblik.


Kl.08.17

Manden verden har ventet på

USAs præsident Barack Obama har meldt sit "touch down" i redningen af Jorden.

Det største vidnesbyrd, om at en klimaaftale er på vej, er landet. I form af en lyseblå Boing 747 i Københavns Lufthavn.

Nu håber verden, at den amerikanske præsident er en mand, der vælger sine nederlag med omhu.

Den amerikanske præsident har ikke de bedste erfaringer med at føre sig frem i Danmark.

Sidst Barack Hussein Obama var forbi blev det til et nederlag. Han fik ikke OL til Chicago i 2016. Heller ikke selvom han bød ind med al sin prestige i den danske hovedstad.

Men nu sættes København i undtagelsestilstand igen. Motorvejen spærres, og overvågningen af Bella Centret går på sit højeste.

Synes man, det kun er naturligt - verdens tilstand og Cop15's formål taget i betragtning - at vejen banes for Obama, gives der stadig ingen garantier. Man skal hen mod middag, før man ved, om opstandelsen matcher udfaldet.

Præsident Barack Obama begynder efter sigende med et længere møde med statsminister Lars Løkke Rasmussen, som leder klimaforhandlingerne. Dernæst skal han til stormøde i Plenarsalen i Bella Centret. Og endelig er tre timer afsat til at forhandle.

Det sidste vil først og fremmest være en forhandling med Kina. Riget i Midten. Nationen med hvem USA konkurrerer om at være førende i udledning af CO2.
Men det hedder, at Obama ikke ville komme til København, hvis ikke der var mulighed for i eftermiddag at lette som den fremmeste blandt klodens redningsmænd. En endelig klimaaftale er næsten på plads.

Barack Obama er landet i Københavns Lufthavn. Teksten er næsten klar. Præsidenten går ud af Air Force One og forhandlingerne ind i den afsluttende fase.
Sidst han var forbi, gjaldt det intet, vil flere påpege. Denne gang gælder det alt, vil de tilføje.


Journalist og blogger på Berlingske Tidende Mads Kastrup kommenterer løbende slutspillet omkring klimatopmødet i Bella Center.