Indien: Vi er tæt på en aftale

Opdateret kl. 21.25: Indiens indflydelsesrige miljøminister Jairam Ramesh siger til Berlingske.dk, at man er tæt på en klimaaftale. Lars Løkke orienterer om tingenes tilstand kl. 23.00.

Den indflydelsesrige indiske miljøminister Jairam Ramesh siger, at parterne nu er tæt på en aftale i Bella Center.

Han håber, at der komme en aftale på bordet, inden uret slår over i lørdag.

- Natten er ung, fortæller den indflydelsesrige indiske miljøminister Jairam Ramesh til berlingske.dk.

Inderne har tidligere på aftenen mødtes med den amerikanske præsident Barack Obama, som har lovet dem, at deres bekymringer omkring aftalen vil blive taget med i forhandlingerne.

Løkke orienterer kl. 23.00

De forhandlinger fortsætter på fuld drøn i Bella Center, hvor meldingerne flyver frem og tilbage. Der har for eksempel både været meldinger om, at den franske præsident Nicolas Sarkozy har forladt Bella Center, samt at han er tilbage.

Barack Obama afsluttede for kort tid siden sit tredje møde på få timer med Kinas premierminister, Wen Jiabao, og er nu nu gået til møde med den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, og flere fremtrædende EU-ledere som den franske præsident Sarkozy, den tyske kansler Merkel og EU-kommissionsformand Barroso, erfarer Ritzau.

Seneste melding er, at stats- og regeringscheferne skal mødes igen klokken 23.00, hvor den danske COP15-formand Lars Løkke
Rasmussen vil orientere om, hvor
langt man er nået med forhandlingerne.

Berlingske.dk følger forhandlingerne