I dag for 30 år siden blev Chris Geoffroy brutalt skudt ned ved Berlinmuren

Tyskland markerer i år 30 året for Berlinmurens fald. Året indledes tirsdag med en mindehøjtidelighed for den sidste tysker, der blev skudt ved Muren for 30 år siden. Få måneder efter kunne tusindsvis af østtyskere flygte, og november 1989 var DDR på vej til at blive en saga blot. Den dag i dag er det stadig ikke opklaret, hvor mange der døde ved grænsen mellem Øst- og Vesttyskland.

GERMANY-GDR-WALL
Tirsdag mindes det genforende Tyskland den sidste flygtning, der blev skudt ved Berlinmuren. Chris Gueffroy blev 20 år. Mindehøjtideligheden afholdes i kapellet på Bernauer Strasse. Fra 1961 til 1989 delte Berlinmuren menigheden i to. Fold sammen
Læs mere
Foto: Damiel Naupold/DPA/Ritzau Scanpix

»Et job og en lille bankkonto. Det er ikke godt nok til et helt liv. Du kan da nå at starte forfra.« Sådan sagde den 20-årige Chris Gueffroy til sin mor, Karin, da han i midten af 80erne forsøgte at overtale hende til at forlade DDR-staten. Men Karin ville ikke.

5. februar for 30 år siden blev Chris den sidste, der brutalt blev skudt ved Berlinmuren. Drabet fik konsekvenser for DDR-statens endeligt. Jubilæumsåret for 1989 tegner til at blive mere polariseret end tidligere.

Det sidste offer ved muren

Britzer-Allee-Brücke forbinder Neukölln i Vest og Treptow i Øst. I dag møder man motionsløbere og berlinere med barnevogne, men der står også et rustfarvet mindesmærke for Chris Gueffroy. For det var her, den 20-årige østtysker 5. februar 1989 kort før midnat blev skudt af en østtysk grænsevagt. Tirsdag mindes Gueffroy ved en højtidelighed i kapellet ved Bernauer Strasse og kransenedlæggelse ved Britzer-Allee-Brücke.

Berlinmuren skar Bernauer Strasse og en menighed midt over. Kirken blev fanget i »Niemandsland«. Fold sammen
Læs mere
Foto: EPA/Ritzau Scanpix.

Over 300 blev dræbt

327 blev dræbt ved grænsen mellem Øst- og Vesttyskland, inklusive Berlinmuren, i perioden 1961 til 1989. Men forskerne er ikke færdige med undersøgelserne, så det endelig tal er stadig ukendt. Dødsfaldene skete på trods af, at DDR-regimet hårdnakket benægtede, at det havde givet ordre om, at »republikflygtningene« skulle skydes.

DDRs mangeårige leder Erich Honecker pålagde efterretningstjenesten Stasi at dække over drabene. At DDR følte sig nødsaget til at skyde borgere, som ikke ønskede at blive, blev opfattet som et fatalt svaghedstegn.

Ved Bernauer Strasse findes der i dag et mindesmærke for Chris Gueffroy. Derudover er der opstillet et mindesmærke på et sted, hvor Gueffroy som den sidste blev skudt ved muren. Det skete 5. februar 1989. Han døde kort efter midnat. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOHANNES EISELE.

På toppen af »Harmonie«

Chris og hans ven Christian havde i februar 1989 fået nys om, at ordren om at skyde ved Muren var blevet ophævet. 5. februar 1989 sent om natten ventede de ved kolonihaven »Harmonie« på det rette øjeblik til at flygte.

Hurtigt lykkedes det dem at komme over »bagmuren«, men så aktiverede de alarmerne. Og pludselig stod grænsevagterne foran dem. Nyheden om, at der ikke længere blev skudt, var en and. Christian overlevede, men Chris døde kort efter midnat af et skud i hjertet kort.

Chris havde ønsket at flygte, da han stod til at blive tvangsindkaldt til den østtyske hær. Da han indtil videre havde nægtet, havde regimet blokeret for hans drøm om at uddanne sig til pilot.

Stasi-officer til Karin Gueffroy

»Deres søn har angrebet en militærenhed og er død. Har De brug for en læge?«


150 østmark og forfremmelse

De to grænsevagter modtog 150 østmark i belønning, og den ene blev forfremmet. Efter et timelangt forhør hos Stasi fik Chris’ mor, Karin, følgende besked: »Deres søn har angrebet en militærenhed og er død. Har De brug for en læge?«

Stasi nægtede, at hun måtte se sin søn og kremerede ham mod hendes vilje. Efterfølgende modtog hun regningen.

Kort tid efter drabet på Chris Gueffroy satte DDRs leder, Erich Honecker (t.h.) en stopper for, at der skulle skydes ved Berlinmuren. Her ses han sammen med Vesttysklands kansler, Helmut Schmidt, i 1981. Fold sammen
Læs mere
Foto: Chris Hoffmann/AFP/Ritzau Scanpix.

Problem for Honecker

Til Stasis frustration kunne drabet ikke holdes hemmeligt, da venner smuglede en dødsannonce over til en avis i Vestberlin. Drabet udløste fortørnelse hos de spæde demokratiske kræfter i DDR, og på grund af den megen medieomtale i Vesten følte Honecker sig nødsaget til at forbyde skud ved grænsen.

Forhørene fortsætter

Flere uger efter fortsatte Stasi med at afhøre Karin Gueffroy, og en af agenterne meddelte hende, at man i DDR gør det samme med mennesker, som ikke vil indordne sig som med vilde heste – »man skyder dem.« Ordvekslingen fremgår af en dokumentar, som tysk TV sendte søndag aften.

Få måneder efter Chris Gueffroys flugtforsøg tog begivenhederne i Central- og Østeuropa for alvor fart, og det lykkedes tusinder af østtyskere at forlade DDR via blandt andet den vesttyske ambassade i Tjekkiet. 9. november faldt Berlinmuren.

Glade østtyskere forlader DDR i september 1989, efter at Erich Honecker måtte indgå en aftale om, at de kunne forlade landet, blandt andet via den vesttyske ambassade i Prag. Fold sammen
Læs mere
Foto: CHRISTOPHE SIMON.

Efter Murens fald blev grænsesoldaterne i 1991 stillet for en domstol. Ingo Heinrich, der dræbte den 20-årige, fik først en dom på 3,5 år i fængsel. Den blev dog siden gjort betinget, da han »var langt nede i det militære hierarki«.

Kansler Merkel besøgte før sidste valgkamp Stasi-fængslet Berlin Hohenschönhausen. Hun har for nylig i et stort opsat interview i avisen Die Zeit sat ord på, hvordan det var at være østtysker i 1989 – og ikke mindst i dag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Wolfgang Kumm/AFP/Ritzau Scanpix.

Polariseret mindeår

Mindehøjtideligheden tirsdag er den første i en lang række begivenheder, hvor 30 året for Berlinmurens fald markeres i Tyskland.

I modsætning til ved de forrige jubilæer finder højtidelighederne sted i et mere polariseret klima. Alternative für Deutschland (AfD) har haft markant fremgang i det tidligere DDR, og målinger viser en forskel på, hvordan øst og vest i dag ser på demokratiet. Hvor kun 10 pct. af vesttyskerne mener, at demokrati ikke er den bedste styreform, er tallet i Østtyskland 23 pct.

Mange østtyskere udtrykker også frustration over, at vesttyskere ikke har tilstrækkelig forståelse for, hvor vanskeligt det var at finde sig til rette i det genforenede Tyskland. Mange job forsvandt, og pludselig var ens »hjemstavn« væk. Selv om det kun er ganske få østtyskere, der ønsker sig tilbage til en tid, hvor der blev skudt ved grænsen, oplever mange også et tab.

Kansler Merkel, der selv er østtysker, satte i forrige uge ord på følelsen:

»Jeg har bemærket, at den måde, vi taler om Østtyskland på, har forandret sig. Når vi i dag ser tilbage på 1989, bliver det langt klarere, hvor mange kræfter vi østtyskere skulle bruge på at gøre os fortrolige med den nye verden. Årene udgjorde et stor brud. Og mange mennesker lider i dag stadig under dette brud.«