Hvornår går klappen ned i skolen

Det hidtil største initiativ i dansk uddannelseshistorie skal finde ud af, hvorfor cirka 20 procent af en årgang ikke får en ungdomsuddannelse. Som noget helt nyt skal børnene nu ses efter i sømmene, allerede fra de er et år.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvor knækker filmen for de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse?

Det spørgsmål skal det nye Center for Strategisk Uddannelsesforskning finde svaret på over de næste fem år, og det er samtidig et forsøg på at finde svaret på en af de største samfundsudfordringer: Cirka 20 procent af en årgang får aldrig en uddannelse, og det står i grel modsætning til regeringens målsætning om, at 95 procent skal uddanne sig.

»Det er det største initiativ, der er taget i dansk uddannelseshistorie. Vi får 53 millioner kroner til at undersøge, hvor filmen knækker undervejs i børn og unges liv, så de ikke får en ungdomsuddannelse og dermed kommer til at stå meget dårligt på arbejdsmarkedet,« siger professor Niels Egelund, der er leder af centeret.

Projektet, der blev indledt i marts i år, skal køre over de næste fem år og har hjemsted på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

Det nye center passer som fod i hose med anbefalingerne fra Skolens Rejsehold, som har efterlyst mere forskning i, hvad der foregår i klasse-lokalet.

»Det er ikke bare et fænomen, der skyldes, at nogen snubler på vej fra 9. klasse til erhvervsuddannelserne. Vi har en formodning om, at det er sket lang tid før. De unge har fået nogle knæk på et tidligt tidspunkt, der sidder som ar på sjælen og gør det at gå i skole til et helvede,« fortæller Niels Egelund.

Kritiske faser

Forskerne fokuserer på fire kritiske faser i børns opvækst. De yngste, der deltager, er blot et år gamle. Næs-te fase er overgangen fra daginstitution til skole, hvor børnene pludselig skal lære bogstaver, tal og begreber frem for bare leg og sang.

Næste kritiske fase er, om børnene har lært at læse, når de forlader 2. klasse. Endelig er der et kritisk tidspunkt mellem 6. og 7. klasse, hvor kravene til fag som fysik, biologi og geografi bliver skærpet.

»Der er meget, der tyder på, at mange af dem, der senere ikke klarer deres uddannelsesforløb, faktisk kan identificeres allerede i treårsalderen med sproglige og udviklingsmæssige problemer. Vi tror, at det grundlag, der dannes, fra du er et år, til du forlader folkeskolen, i høj grad er bestemmende for, hvordan det kommer til at gå dig senere i livet,« siger Niels Egelund.

Årligt tager 7.500 unge dele af folkeskolen om for overhovedet at blive i stand til at begynde på en ungdomsuddannelse. Berlingske Tidende har tidligere i sin serie »På 2. klasse« beskrevet, hvordan eksempelvis Stella ikke kunne løse simple regnestykker som fire divideret med to. På trods af, at hun fik topkarakteren tolv i dansk.

Den faglige oprydning efter folkeskolen koster årligt 180 millioner kroner.