Hvis klimaet tipper over...

Dramatiske, pludselige og selvforstærkende klimaændringer, såkaldte tipping points, er blevet et hot emne i videnskaben. Det afspejles på klimakongressen i Bella Center, hvor hollandsk professor mener, at vi kan forudsige, om et tipping point truer os.

Det ligner det perfekte manuskript til en science-fiction katastrofefilm fra Hollywood. Men i teorien kan det gå hen og blive den skinbarlige virkelighed. Ingen aner bare hvornår.

Vi taler om tipping points, der er et af de nyeste og hotteste emner i klimavidenskaben. Klimaet kan forstås som en gigantisk vippe, der er i en vis form for balance med sig selv. Men pludselig kan systemet nå et kritisk punkt, hvorefter vippen tipper dramatisk med ekstremt pludselige, selvforstærkende og kraftige ændringer til følge.

Det nærliggende spørgsmål lyder derfor, om vi i øjeblikket med den meget voldsomme menneskelige påvirkning af klimaet er på vej hen mod et tipping point med katastrofale følger for Jordens biologi?

Det emne blev intenst diskuteret på en af de mest besøgte sessioner i går på den store videnskabelige klimakongres i Bella Center »Climate Change«, der gør et alvorligt forsøg på at opdatere den seneste FN-klimarapport fra 2007.

Flere eksempler
Der blev ikke leveret noget entydigt svar på det presserende spørgsmål på første del af sessionen, som fortsætter i dag. Men det blev fastslået, at der har været adskillige eksempler på tipping points i forhistorien – alle karakteriseret ved kraftige og pludselige klimaændringer.

Det var f.eks. tilfældet ved afslutningen af den sidste istid for godt 10.000 år siden, hvor temperaturen på Grønland steg med adskillige grader inden for ganske få år – ja, måske inden for bare et enkelt år, forklarede isforskeren Trevor James Popp fra Niels Bohr Institutet i København.

På samme måde blev Nordafrika, nærmest som ved et trylleslag, ramt af omfattende tørke for 5.500 år siden, hvilket dannede grundlaget for dannelsen af verdens største ørkenområde, Sahara.

Simple modelleringer af fremtidens klima giver imidlertid ingen umiddelbar grund til at frygte snarlige klimatiske tipping points – f.eks. i form af en overraskende hurtig isafsmeltning fra Grønland eller i kraft af voldsomme udslip af den stærke drivhusgas metan fra oldgamle gaslommer, der ligger gemt i smeltende arktisk tundra.

Det sagde den canadiske klimaforsker Andrew Weaver, og den britiske isforsker Jonathan Bamber forklarede, at ifølge modelberegninger skal temperaturen over Grønland stige med hele otte grader, før afsmeltningen fra indlandsisen bliver hurtig og uafvendelig, hvilket i sig selv vil føre til en global havvandsstigning på 6,5 meter.

Her skal man dog erindre sig, at den globale opvarmning er og bliver væsentligt kraftigere i arktiske egne end i andre områder på Jorden, så en otte graders stigning er ikke nogen absolut umulighed.

Varsel om tipping point
Professor Marten Scheffer fra Wageningen-universitetet i Holland leverede det mest perspektivrige indlæg om Tipping Points. Han mener nemlig på baggrund af studier af ekstremt hurtige forhistoriske klimaskift, at vi kan lære at forudsige et kommende klimatisk tipping point ved at studere tidligere af slagsen.

»Vi har studeret otte episoder i forhistorien, hvor istider blev afsluttet med bratte temperaturstigninger, og de har alle som én noget til fælles. Perioden op til den bratte stigning er nemlig i alle tilfælde karakteriseret med et advarselssignal i form af en opbremsning af temperaturudsvingene,« forklarede han.

Perioden op til et tipping point ser med andre ord ud til at være præget af en næsten stabil og jævn klimaudvikling, stort set præcis som vi ser i disse år, hvor den globale gennemsnitstemperatur har befundet sig på et ret stabilt niveau i de seneste 11 år – en opbremsning af temperaturudsvingene simpelthen.

Professoren ønsker dog ikke på den baggrund at konkludere noget som helst om et eventuelt nært forestående dramatisk temperaturskifte på kloden.