Hvad styrer Jordens temperatur

Jordens klima er uendeligt kompleks, og videnskaben har ingen fuldstændig forståelse af klimasystemet. Men her følger en række af de faktorer, der har eller måske har indflydelse på, om der bliver varmere eller koldere på kloden.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Drivhuseffekten
Drivhusgasser som CO2, metan og vanddamp fanger Solens varme i Jordens atmosfære. Jo flere drivhusgasser, jo varmere bliver der. Ifølge FNs klimapanel kan menneskeskabt udledning af drivhusgasser med meget stor sandsynlighed forklare størsteparten af den aktuelt stigende temperaturkurve på kloden.

Jordens hældning
Kloden drejer om sin egen akse, men over tusinder af år ændres hældningsgraden i forhold til Solen, hvilket menes at spille en central rolle for klimaet og for den stadige vekslen mellem istider og mellemistider. Fænomenet kaldes Milankovic-cykler.

Solaktivitet
Periodiske ændringer i solaktiviteten, den såkaldte solpletcyklus, har efter alt at dømme en central indflydelse på Jordens temperaturer.

Vulkaner
Meget kraftige vulkanudbrud har en målbar afkølende effekt på kloden p.g.a. dannelsen af aerosoler, der virker som et slør for solindstrålingen.

Havstrømme
Ændringer i oceanernes havstrømme har en mærkbar indflydelse på klimaet. Temperaturerne i Jordens absolut største ocean, Stillehavet, er således påvirket af det opvarmende El Niño-fænomen og den afkølende La Niña. Disse fænomener påvirker hele Jordens klima og kan sandsynligvis medvirke til at forklare, hvorfor 1998 – et uhyre kraftigt El Niño-år – blev det hidtil varmeste år på kloden i mange hundrede år.

Albedoeffekt
Jo mere hvid is og sne, der er på kloden, jo mere solenergi sendes tilbage til rummet. En kraftig afsmeltning på polerne kan derfor være selvforstærkende i retning mod højere temperaturer.

Kosmisk stråling
Den danske forsker Henrik Svensmark arbejder med en kontroversiel teori om, at kosmisk stråling fra universet spiller en central rolle for skydannelsen og dermed for temperaturerne på Jorden. Mængden af kosmisk stråling, der rammer atmosfæren, veksler med periodiske ændringer af styrken i Jordens og Solens magnetfelt.

Dertil kommer en række andre vidt forskellige og omdiskuterede faktorer, herunder fordelingen af Jordens landmasser (kontinentaldrift), Jordens placering i Mælkevejen, metanudslip fra havbund og tundra og mængden af sodpartikler i atmosfæren.

DMI har netop offentliggjort den første danske oversættelse af IPCCs centrale klimarapport »Klimaændringer 2007: Synteserapport«. Download den på dmi.dk