Hvad er global opvarmning?

Antagelsen om, at vi mennesker er i gang med at ændre klodens klima, bygger på gammel viden. Siden 1800-tallet har forskere beskæftiget sig med drivhuseffekten og menneskets mulige bidrag til at øge effekten. Men først i dag er der udbredt videnskabelig enighed om at lægge til grund, at mennesket er med til at skrue op for varmen, og at vi derfor også har mulighed for at skrue ned igen.

En anfægtet sandhed

Tre plus tre er seks, punktum. Videnskabeligheden i regnestykket er uanfægtelig. Anderledes med påstanden: Mennesket bidrager selv til den globale opvarmning af kloden, som har fundet sted de seneste 150 år. Antagelsen er bragt i tvivl, den er anfægtet, fejet af bordet og gennemdiskuteret.

Og i dag er den stadig ikke så veletableret en sandhed som elementære facit fra folkeskolen.

Men siden de første forskere allerede i 1800-tallet pegede på en sammenhæng mellem klodens temperatur og koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, er vores viden blevet stærkt forøget. Tusindvis af videnskabelige artikler har ikke mindst de seneste årtier bidraget til en meget omfattende dokumentation under menneskets medskyld i klodens hedetur.

Artiklerne har beskrevet såvel naturlige som menneskeskabte klimaforandringer. Nogle har peget på, at de naturlige variationer betyder langt mere for den aktuelle opvarmning end de menneskeskabte. Flere har sagt det modsatte. Hvem har ret? Og hvem bestemmer, hvem der har ret og hvad der er rigtigt?

Overdommeren

Verdenssamfundet har udpeget en overdommer. Navnet er IPCC, et panel af eksperter, som FN oprettede i 1988 for at finde hoved og hale på klimaforskningen, så verdens beslutningstagere havde en samlet vurdering at støtte sig til. Panelet har siden givet omverdenen sin vurdering fire gange, nemlig gennem hovedrapporter i 1990, 1995, 2001 og i 2007.

IPCC har ikke fældet en endelig dom. Men den gennemgående udmelding fra panelet er, at jo mere dokumentation, der er kommet på bordet, jo mere sandsynligt er det blevet, at mennesket har en finger med i spillet. Og med sin seneste rapport fra 2007 er panelet tæt på at fastslå, at der med sikkerhed er noget om snakken.

En realitet at forholde sig til

Rapporten er i hvert fald blevet udlagt som en slags dom. Regeringerne er blevet enige om at lægge til grund, at menneskeskabt global opvarmning er en realitet, de må forholde sig til. Den internationale politiske dagsorden er ikke længere, om verden er vidne til en menneskeskabt opvarmning, men hvad man så skal gøre ved den.

Effekten fra 1827

Antagelsen om menneskets medansvar for opvarmningen af kloden har rod i den såkaldte drivhuseffekt.

Navnet er ikke nogen moderne opfindelse, den blev beskrevet allerede i 1827 af den franske matematiker Fourier og i 1896 vurderede den svenske forsker Arrhenius, at gennemsnitstemperaturen på kloden ville stige med fem, seks grader, hvis koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren blev fordoblet.

Den forudsigelse ligger ikke langt fra den, eksperterne peger på i dag.

Drivhuseffekten betegner den mekanisme, at visse luftarter som kuldioxid, vanddamp, metan og lattergas virker som et isolerende lag i atmosfæren, der lader solens stråler komme ind og hindrer varmen i at slippe ud – dvs. i princippet det samme som et drivhustag.

Kloden ville være ubeboelig uden drivhuseffekten til at holde på varmen.

I givet fald, ville temperaturen ved jordoverfladen være 33 grader lavere end i dag, dvs. en global gennemsnitstemperatur på minus 19 grader i stedet for plus 14 grader.

Men gennem de seneste 100 år, har mennesket bidraget til at tætne drivhustaget. Gennem skovrydning, intensivt landbrug og afbrænding af kul, olie og gas er koncentrationen af drivhusgasser forøget med en tredjedel og ligger i dag på et langt højere niveau end det naturlige gennem 650.000 år. I samme periode er den globale middeltemperatur steget med 0,74 grader.

Mangler fældende bevis

Forskerne har ikke det fældende bevis for en årsagssammenhæng mellem øgede koncentrationer af drivhusgas og den forøgede temperatur på kloden. Men kendskabet til de fysiske love kombineret med observationer og stadigt mere præcise computer-efterligninger af klimaet får de fleste klimaforskere til at fastslå, at sammenhængen er endog meget sandsynlig.

Det skyldes ikke mindst fraværet af andre kendte faktorer, der kan forklare temperaturstigningen. Klimamodellerne er netop bedst til at efterligne observerede ændringer, hvis såvel naturlige som menneskeskabte påvirkninger indregnes.

Solens indvirkning

Klimaet på Jorden har altid ændret sig naturligt. Skiftet mellem istider og mellemistider er et resultat af variationer i Jordens bane omkring Solen og i jordaksens hældning. Dertil kommer mindre udsving som følge af variationer i solens aktivitet over 11-årige perioder.

En tredje solfaktor er teorien om, at solen gennem variationer i aktiviteten styrer, hvor meget kosmisk stråling, der kan nå ned i atmosfæren og danne hvide afkølende skyer. Hvis solen er meget aktiv, lægger den ifølge teorien hindringer i vejen for den kosmiske stråling og dermed for dannelsen af kølende skyer.

Resultat: jo højere solaktivitet desto varmere. Ud over solen kan for eksempel vulkanudbrud og forskydninger i klodens interne klimasystemer påvirke klimaet.

Opvarmningen accelereret

Mens de naturlige faktorer kan forklare historiske og ret langsomme ændringer i klimaet, mener de fleste klimaforskere ikke, de kan forklare den relativt hurtige opvarmning, der er observeret over de seneste årtier.

IPCC konkluderer i sin seneste rapport fra 2007, at vi med stor sandsynlighed kan sige, at den globale opvarmning, vi har oplevet de seneste 50 år, er menneskeskabt. Og at den globale opvarmning foregår hurtigere nu end tidligere observeret.

Den dårlige nyhed er, at opvarmningen kan få katastrofale følger, især i udviklingslandene, der har den mindste skyld i problemet og er dårligst rustet til at tilpasse sig. Den gode er, at vi har muligheden for at skrue ned for den globale termostat, når det er os, der har skruet op.

IPCC siger at de værste følger kan afværges for en pris, der ligger under tre procent af verdens bruttonationalprodukt.

Her på siden kan du i artikelserien "Sådan skruer vi ned for CO2-blusset" debatere og læse mere om de forskellige løsningsforslag, som man lige nu arbejder med.