Hvad er Den Europæiske Bankunion?

Ifølge Lars Løkke Rasmussen er løsningen på de omfattende sager om svindel med udbytteskat et stærkere europæisk samarbejde, hvor Den Europæiske Bankunion er en del af svaret. Men har bankunionen noget med bankers forbindelser til økonomisk kriminalitet at gøre? Bliv klogere på, hvad bankunionen egentlig drejer sig om.

»Det kalder på et stærkere internationalt samarbejde, og der er den europæiske bankunion en del af svaret,« udtalte Lars Løkke Rasmussen i forbindelse med torsdagens topmøde i Bruxelles. Fold sammen
Læs mere
Foto: FRANCOIS LENOIR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Det kan godt være, at de går i habit, men kriminelle er, hvad de er.«

Da Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, torsdag morgen ankom til EU-topmøde i Bruxelles brugte han lejligheden til at lange ud efter
bagmændene i den europæiske skandale om udbytteskat, der samme dag var blevet afsløret i en række europæiske medier.

Samtidig proklamerede statsministeren, at han mener, at løsningen er et stærkere internationalt samarbejde, hvor Den Europæiske Bankunion er en del af svaret.

Ifølge professor i statskundskab Peter Nedergaard er der dog ikke nogen direkte sammenhæng mellem Den Europæiske Bankunion og bekæmpelse af skattesvindel.

Men der kan være en indirekte sammenhæng i og med, at sunde banker formentlig vil være mindre tilbøjelige til at bistå med økonomisk kriminalitet.

»Men hvis man var med i det fællesskab, så kunne det tænkes, at samarbejdet blev udvidet til også at omfatte god bankvirksomhed i den forstand, at man ikke skal være med til at begå svindel med udbytteskat, som vi har set på det sidste,« siger han.

Men hvis bankunionen ikke direkte har noget med skattesvindel at gøre, hvad går Den Europæiske Bankunion så ud på?

Bankunionen kort fortalt

I kølvandet på finanskrisen for ti år siden, blev man i EU-kommissionen enig om nogle fælles regler. De skulle sikre, at den europæiske bankbranche var sig sit samfundsøkonomiske ansvar bevidst i fremtiden.

De nye regler blev døbt bankunionen. Helt forenklet går bankunionen ud på, at en central EU-myndighed fører tilsyn med, om bankerne overholder de fastlagte regler.

Hvis en bank i unionen kommer i fare for at krakke, er der også en EU-myndighed, som står for at planlægge, hvordan banken kan hjælpes eller eventuelt afvikles og lukkes ned.

De fælles regler gælder alle EU-lande, uanset om man er med i bankunionen eller ej. Det er kun EU-myndighederne for tilsyn og afvikling, som man skal være med i bankunionen for at være en del af.

Alle lande, der har euro som valuta, er forpligtede til at deltage i bankunionen. I Danmark har vi som bekendt holdt fast i kronen som valuta. Vi er derfor ikke forpligtet til at indgå i samarbejdet, men kan, hvis vi ønsker det.

Under finanskrisen brugte flere af medlemslandene enorme summer på at forhindre en eller flere bankers kollaps. Formålet med reglerne i bankunionen er at forhindre eller minimere en lignende situation i fremtiden.

Reglerne skal få bankerne til at handle mere hensigtsmæssigt og samtidig give bankkunderne nogle fastlagte rettigheder, hvis det på trods af bankunionen alligevel skulle gå galt i fremtiden.