Husker du Kasper?

Den eneste danske soldat, der har fået et betalt turen til verdens bedste militærhospital ankom i sin kørestol - og løb ud af lejren fire uger senere.

Afghanistanveteranen, Kasper Kiran Larsen, var lænket til en kørestol efter tabet af en arm og et ben på grund af en landmine, men efter et ophold i Texas, USA, er han nu oppe at gå og kan sågar løbe. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For et år siden rullede Kasper Kiran Larsen ind på militærhospitalet Fort Sam i Texas i sin kørestol. Han var udvalgt som den første danske soldat, der skulle igennem verdens bedste genoptræning af sårede soldater.

Tidligere samme år ramte han en nedgravet mine i Afghanistan, som flåede hans højre ben og højre arm af. I et halvt år havde Kasper gået til fysioterapeut på Rigs­hospitalet i København. Og selv om det gik fremad med genoptræningen, var han stadig meget afhængig af hjælp fra andre.

»Jeg kunne gå lidt med en krykke, men jeg følte mig bedst tilpas i min kørestol,« fortæller Kasper Kiran Larsen i sin sofa hjemme i lejligheden i Brøndby Strand.

Kasper bekymrede sig sidste efter­år over, at det ikke gik hurtigere frem for ham. Hans arm- og benproteser fungerede ikke optimalt, og han havde svært ved at finde energien til at arbejde med sig selv i træningscentret på Rigshospitalet. De fleste medpatienter med amputationer var ældre mennesker med åreforkalkninger eller sukkersyge. De havde ikke rigtigt noget at tale sammen om.

I TEXAS VAR DE SÅREDE soldater under militær kommando. Selv fysioterapeuten gik i kakifarvet uniform og kommanderede med patienterne. Ligesom de sårede amerikanske soldater fik Kasper at vide, at han var på arbejde otte timer om dagen. Hans arbejde var at blive rask!

»Fysioterapeuterne råbte og pressede én til det yderste. Hvis du sad og fes den af, kom en af officererne snigende bagfra og gav én et slag i nakken med et skumgummi-bat. De ville se resultater her og nu,« fortæller Kasper.

Da lægerne så hans kørestol, spurgte de, om han var lam. Da de hørte, at han »bare« havde fået amputeret et par lemmer, bad de ham om at komme op af den stol i en fart. Og da de så ham stavre rundt med en krykke, fik han at vide, at det ville få ham til at gå skævt, så den kunne han trygt gemme væk. Resultatet blev, at Kasper i løbet af en uge parkerede kørestolen, smed sin krykke og begyndte at løbetræne med en specialdesignet skinne på benet.

»Hvis man i Danmark har problemer med sit ben, skal man rekvirere hjælp fra en bandagist, som tager mål og søger om økonomisk dækning, før de laver et nyt. Det kan let tage en måned. Derovre står bandagisterne ved siden af, så i Texas tager det ti minutter at få et nyt ben,« siger Kasper.

HJEMME I LEJLIGHEDEN i Brøndby Strand sidder Kasper og viser billeder fra opholdet i USA. På det ene foto ser man ham løbe fem miles, så hans venstre ben svulmede op til dobbelt størrelse. Men man ser ham også med et stort smil og en pokal, som han vandt for at være den sårede soldat, der er rejst længst for at løbe fem miles i Texas.

»Da jeg vendte hjem fra USA efter fire uger, satte jeg min kørestol ned i det fjerneste hjørne af mit kælderrum. Der står den endnu,« smiler Kasper Kiran Larsen, som netop har sagt sit job op i Forsvaret.

I torsdags landede hans kæreste i København for at holde jul og nytår. Til februar flytter de sammen til Filippinerne. Kørestolen bliver hjemme i Danmark.