Her er de fire områder, hvor Facebook vil reguleres

I et debatindlæg har Mark Zuckerberg opfordret lovgivere og regeringer til at regulere de sociale medier mere. Selv sætter grundlæggeren fire punkter i søgelyset - og de fleste har tidligere skabt problemer for Facebook. Her er topchefens ønskeliste.

(ARKIV) Fold sammen
Læs mere
Foto: SAUL LOEB/AFP/Ritzau Scanpix

Facebooks topchef, Mark Zuckerberg, udgav i weekenden en opsigtsvækkende udmelding i et debatindlæg. Det skete i den amerikanske avis The Washington Post, hvor det 34-årige tech-ikon opfordrede verdens regeringer og lovgivere til at styrke lovgivningen overfor sociale medier.

»Jeg tror, at vi har brug for en mere aktiv rolle fra regeringer og lovgivere,« lød meldingen, som fortsatte:

»Ved at opdatere internettets regler kan vi bevare det, som er bedst ved det - menneskers frihed til at udtrykke sig og for entrepernører til at skabe nye ting, mens vi samtidig beskytter samfundet fra større skade.«

I praksis er det dog især fire ting, som Zuckerberg gerne vil slå ned på. Og de fleste har på hver sin vis været grundstenene for nogle af Facebooks største udfordringer gennem de seneste år.

1. Skadeligt indhold

Spørgsmålet har omgærdet Facebook i årevis og har i årevis været en løbende diskussion. Lidt forsimplet er det et spørgsmål om kuratering - altså, hvad kan man lægge på de sociale medier, og hvad skal fjernes.

Tidligere har debatten blandt andet raset, efter at Facebooks egne retningslinjer bl.a. betød, at et prisvindende og historisk foto fra Vietnamkrigen blev fjernet fra mediet, mens tjenesten eksempelvis har været involveret i streaming i forbindelse med terrorangrebet i byen Christchurch i New Zealand, hvor 50 mennesker mistede livet. En problemstilling som efterfølgende også blev påtalt af Facebooks vicedirektør Sheryl Sandberg i avisen New Zealand Herald.

Det leder også Facebook-grundlæggeren til en konstatering: Måske skulle Facebook ikke tage beslutningen på de store spørgsmål alene?

»Internetfirmaer burde være ansvarlige for at håndhæve procedurer for skadeligt indhold,« skriver Mark Zuckerberg, der bl.a. foreslår muligheden for overstatslige retningslinjer eller kvartalsrapporter for, hvor effektive større internetvirksomheder er til at fjerne skadeligt indhold (hvilket Facebook allerede har sat i værk).

2. Sikring af integriteten ved valg

Efter Donald Trump blev valgt som præsident ved det amerikanske valg i 2016, var der flere spørgsmål om, hvorvidt Facebook havde lagt social båndbredde til russiske påvirkningskampagner mod bl.a. Trumps daværende modkandidat, Hillary Clinton. Siden har Zuckerberg selv anerkendt problematikken i et blogopslag i 2018, hvor han samtidig påpegede, at man i dag var bedre forberedt.

Det samme lægger topchefen vægt på i The Washington Post.

Her henviser han til, at Facebook i dag har skabt et onlinearkiv, som gør det muligt at se, hvem der står bag kampagner på det sociale medie. Men - fortsætter han - systemer ville være »mere effektive, hvis lovgiverne skabte fælles standarder for at verificere politiske aktører«.

3. Effektiv beskyttelse af privatlivet og data

Her har Facebook tidligere haft problemer. I 2018 rullede den såkaldte »Cambridge Analytica«-sag, der i grove træk handlede om, at Facebook havde været lemfældige med oplysninger fra 87 millioner brugere. Konkret blev de mange data videregivet til analysevirksomheden Cambridge Analytica uden brugernes samtykke. Det svarer ifølge de seneste folketal fra Danmarks Statistik til, at man fik udleveret data om rundt regnet 15 gange Danmarks befolkning.

Spørgsmålet betød også, at grundlæggeren selv blev afhørt i den amerikanske kongress i 2018.

I sit indlæg i The Washington Post efterlyser Mark Zuckerberg i dag en mere internationale retningslinjer og nævner specifikt den europæiske persondatalov - også kendt som GDPR. Netop principperne fra persondatalovgivningen ville ifølge topchefen skabe »et bedre internet«.

»Det skulle skabe en vej til at holde virksomheder som Facebook til ansvar ved at indføre sanktioner, når vi laver fejl,« skriver Zuckerberg.

4. Bedre databevægelighed

Databevægelighed handler i Facebook-chefens optik om muligheden for at dele oplysninger mellem forskellige tjenester. Groft sagt: Hvis du deler oplysninger med Facebook, skal det være muligt at overføre dem til en anden, hvilket ifølge tech-ikonet samtidig lader brugerne vælge selv og giver udviklere en mulighed for at være nyskabende og konkurrerer.

Men, påpeger han, »dette kræve klare regler for, hvem der er ansvarlig for at beskytte infomrationen når den bliver flyttet mellem (disse, red.) tjenester«.

Ifølge den 43-årige Facebook-grundlægger er det også grunden til, at Facebook nu støtter et projekt for standard datadeling.