Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Godmorgen.
Berlingske håber, du har sovet godt og er klar til at modtage denne tirsdags nyhedsoverblik.
Det indeholder blandt andet historien om, at statsminister Mette Frederiksen (S) møder hård kritik, ligesom man kan blive klogere på Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne. En fransk præsidentkandidat roser desuden Danmark for vores håndtering af flygtninge og indvandrere. Dagen byder også på en positiv historie om coronavirussen.
Inden vi går helt i gang med dagens store historier, får du her et overblik over dagens coronatal:
Mette Frederiksen får hård kritik
Først til en sag om Mette Frederiksen. Efter en tv-debat får hun hård kritik af to økonomiske eksperter.
I tv-debatten mødte Mette Frederiksen Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og Radikale Venstres formand, Sofie Carsten Nielsen, og her knyttede Mette Frederiksen det massive opsving i dansk økonomi sammen med sin egen regerings resultater.
Men sådan forholder det sig ikke, lyder det fra Michael Svarer, som er professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere overvismand. Regeringen har ikke gjort noget fundamentalt, som har ændret vilkårene i dansk økonomi.
»De har i grove træk ført en sund, økonomisk struktur videre med høj beskæftigelse, produktive virksomheder og sunde offentlige finanser,« siger han til Berlingske.
Samme toner lyder fra Torben M. Andersen, som ligeledes er professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Han mener, det er at »stramme den«, når regeringen går ud og tager æren for den nuværende økonomiske situation.
Det er »historieforfalskning« og »åndssvagt«, lyder det fra partiledere, men Socialdemokratiet afviser kritikken.
Læs historien her.
Få bliver kritisk syge af omikron
Fra en historie om landets statsminister til en glædelig historie om coronavirus.
Få bliver kritisk syge af omikronvarianten. Det kan man se i landets største region, Region Sjælland, hvor man nu vælger at skære ned på sit intensivberedskab mod coronavirus.
Det sker på trods af de tårnhøje smittetal, hvor omikronvarianten dominerer.
Antallet af coronapatienter falder på landets intensivafdelinger, og blandt de indlagte, som har en positiv test, er en voksende gruppe ikke i behandling for covid-19, men fordi de fejler noget andet.
Det får professor på Rigshospitalets intensivafdeling Anders Perner til at vurdere, at der kan være behov for at nuancere Statens Serum Instituts (SSI) tal på intensivområdet.
»Potentielt kan SSIs tal godt komme til at vise en stigende tendens af coronasmittede på intensivafdelingerne. Derfor vil det være vigtigt at få skilt tingene ad og få vist, at der ligger nogen med omikron, men at de ikke er syge af det. Det er vigtigt at have den viden, når man skal bedømme den samlede belastning af coronavirus på sundhedsvæsenet,« siger han.
Læs historien her.
Kyssende kvinder på forsiden af Vi Unge – et opgør er i gang
Fra en glædelig coronanyhed til et portrætinterview med Aller Medias administrerende direktør, Charlotte Riparbelli.
Siden marts 2020 har hun været permanent direktør for det næsten 150 år gamle mediehus. Charlotte Riparbelli har ikke givet mange interview siden da. Også selvom der har været masser at tale om.
Huset, der blandt andet rummer Femina, Vi Unge og Se og Hør, har skabt overskrifter om livsstilsjournalistikken.
Tilbage i maj havde Vi Unge for første gang et kyssende, lesbisk par på forsiden, og i oktober var der for første gang nogensinde et par nøgne bryster på forsiden af Femina.
Det vidner om en forandring i mediehuset. Aller Media er i gang med en stor, digital transformation, hvor aktivisme og substans skal med ind i magasinjournalistikken.
Og det står Charlotte Riparbelli, som er uddannet journalist, i spidsen for. Men kan aktivisme og journalistik kombineres?
Læs interviewet for at få et svar på det spørgsmål.
Løkkes nye parti vil have oplysning om klima og en »værdighedsydelse« på dagsordenen
Berlingskes kollegaer på Information bringer i dag et interview med Danmarks tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen. Det handler om Lars Løkkes nye parti: Moderaterne.
Information stiller spørgsmålet: Hvor er Moderaterne på vej hen?
For på den ene side vil partiet ændre SUen, så den nærmere bliver et lån, og samtidig vil de indføre en »top-top-skat« for de mest velhavende.
Med ideologiske øjne stritter Moderaternes politiske pakke i mange retninger.
Det har Information taget en snak med Lars Løkke om. Og om klimapolitik. Og om partiets mest »opsigtsvækkende« forslag.
Læs det fremragende interview her.
Ros til Danmark af nationalistisk præsidentkandidat
Fra en politiker til den næste. Hos DR kunne man i går aftes fortælle historien om, at den ultranationalistiske, franske præsidentkandidat Eric Zemmour roser Danmark for vores indvandringspolitik og EU-politik.
Danmark er hans politiske forbillede.
Det er specielt regeringens linje i forhold til hjemsendelse af illegale indvandrere, begrænsningen af sociale ydelser og loftet over antal personer med indvandrerbaggrund, som må bo i et socialt boligbyggeri, Zemmour roser.
»De danske socialdemokrater og den danske venstrefløj har i modsætning til Frankrigs venstrefløj ikke opgivet sit folk,« sagde Eric Zemmour i den internationale presseklub i Paris, ifølge DR.
Eric Zemmour annoncerede i november sit kandidatur til præsidentvalget og har i mange år været en kendt person i den franske debat, hvor han blandt andet har provokeret med udsagn om, at islam er Frankrigs »største problem«.
Af udenlandske medier er han blevet døbt »Frankrigs svar på Donald Trump«.
Læs hele historien, om Eric Zemmour og hans ros til Danmark, her.
Det skete i dag
På denne dag i 2002 sluttede borgerkrigen officielt i Sierra Leone. Krigen varede 11 år.
Det sker i dag
Erhverv: Goldman Sachs kommer med årsregnskab.
Retsvæsen: Højesteret behandler sag om blodtransfusion.
I dag behandler Højesteret en sag om blodtransfusion. Retten skal afgøre, om det var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at et medlem af Jehovas Vidner fik en blodtransfusion på et hospital, imens han var i bevidstløs tilstand. Inden da havde han klart givet udtryk for, at han ikke ønskede blod.
Det var alt for denne gang. Berlingske ønsker dig en god tirsdag.