Halvdelen kan ikke skrive eller læse

Men det kommer de til. Uddannelsen til social- og sundhedshjælper i Greve konstaterer til sin egen overraskelse, at eleverne ikke kan skrive simple beskeder til aftenholdet. Men hvad folkeskolen ikke nåede på ni år, klarer de i Greve.

Medicinrester? Eleverne på SOSU-skolen i Greve er i gang med at lære om nyrene. Læreren er nødt til at forklare betydningen af ordet medicinrester. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som social- og sundhedshjælper skal man kunne skrive og læse. For eksempel når man skal aflevere følgende besked til aftenholdet:

»Borger Pedersen er træt og har ikke lyst til at stå op. Ødemer og problemer med urinen.«

Det kan mere end halvdelen af eleverne på SOSU-skolen i Greve ikke, når de første dag tropper op på skolen. De kan såmænd godt skrive en indkøbsseddel med gulerødder og kartofler, men en halvlang sammenhængende tekst er de ikke i stand til at skrive.

Og så er indvandrerne endda ikke med i skolens statistik. Skolen ramler lige ind i det samfundsproblem, som Berlingske Tidende har beskrevet gennem flere uger i serien »På 2. klasse«: 16 procent forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter.

Det vil sige, at de ikke er i stand til at gennemføre en uddannelse som social- og sundhedshjælper, fordi de blandt andet ikke kan skrive en overlevering til aftenholdet. Eller læse hvad lægen har skrevet. Nogle af dem er blandt de 7.500, som årligt tager dele af deres folkeskole om.

Skolen har af samme årsag ansat Bodil B. Pedersen som læsevejleder. Der er masser af ord, som eleverne - der er lige fra 16 år og op til 59 år - ikke forstår. Og problemet indtil videre har været, at lærerne ikke har anet, hvor skidt det stod til. Eksempelvis i faget anatomi. Det ord forstår eleverne ikke. Bodil har en liste med 72 andre ord, som de heller ikke forstår. Her optræder ord som hyppig, dilemma, imødekommende, afvigelse, bistand, undlade, håndtere, øge og overfladisk.

Og når anatomilæreren så står denne onsdag og fortæller om kroppens anatomi og aorta, så svarer det til at tro, at Søren Larsen kan begå sig i angrebet hos F. C. Barcelona.

»Hvad står der i anden linje,« spørger én af eleverne, som er i gang med at skrive fire linjer af fra tavlen. De handler om nyrernes funktioner.

»Medicinrester,« svarer læreren.

Men det foruroligende er, at SOSU-eleverne lærer at læse og skrive, så de kan lave en overlevering til aftenholdet. Foruroligende, fordi det igen rejser spørgsmålet: Hvad foregik der gennem ni-ti år i folkeskolen? Bodil B. Pedersen vil ikke kritisere folkeskolen. Der er forskel på at undervise teenagepiger i folkeskolen og en 22-årig kvinde, der selv har valgt sin skole. Hun er motiveret på en helt anden måde.

Læsestrategi

En af Bodils B. Pedersens metoder er en læsestrategi. Eleverne har fået avisartikler om plejehjemsskandalen Fælledgården, der udviklede sig til en skandale om dårlig omsorg og hård tone.

Eleverne læser ganske vist teksten. Fra ende til anden, men når dansklærer Christina spørger dem, hvad de har læst, så svarer omkring halvdelen, at det kan de ikke huske. Samme svar kommer, når de har læst i lærebøgerne. De har læst, men de har aldrig lært, hvad de skal bide mærke i. De mangler kort fortalt en »læsestrategi«.

Det betyder, at eleverne først skal svare på, hvorfor de skal læse teksten? Og hvad de skal vide, når de har læst teksten. På den måde bliver de i stand til at understrege vigtige ord og inde i hovedet skabe sig et overblik over, hvorfor de skulle læse om Fælledgården.

En af faglærerne er Jytte. Før Bodil B. Pedersen begyndte på skolen, gentog hun bare sine faglige ord uden at have blik for, at eleverne ikke forstod det. Hun forsøgte at undgå bøgerne, fordi hun ikke kunne holde ud at se eleverne komme grædende i skole. En af Bodils metoder er, at også lærerne skal til undervisning i faglig læsning hos læsevejlederne.

IT-rygsæk

En af dem, som aldrig var kommet igennem teksten om Borger Pedersens problemer med urinen, er Ivan.

Han er ordblind og har nu fået en IT-rygsæk. Han ved ikke, hvordan man staver til pessimisme, så han skriver »pe*ss«, og computeren kommer med forslaget. Den kan tilmed læse, hvad han har skrevet, og det betyder, at han har fået karakteren 12 for sin seneste opgave. Tidligere anede han ikke eksistensen af ord som »niveau«, og nu skriver han i sin opgave »drikker meget sparsomt og spiser næsten ikke noget.« Uden fejl. Længere nede i teksten bruger han ord som »arterierne«. Og forstår han ikke en besked, der er skrevet i hånden, så har han mulighed for at få den scannet ind på sin computer og få den læst op af computeren.

Ivan ligner en, der også selv er lidt forundret over, at han pludselig laver en opgave til topkarakter. Mange af eleverne kommer til skolen med det forfærdelige indtryk, at de er »dumme«.

»Den myte er det første, vi skal gøre op med. Og det gør vi. De lærer at reflektere over, hvad de læser, og efterhånden som den psykiske bar-riere bliver brudt, udvikler de sig,« siger Bodil, som efter ti år som folkeskolelærer godt vidste, at der var problemer i skolen og var forberedt på, at mange for eksempel ikke kender ordet »dokumentation«.

»Men efterhånden har vi fået så meget forskning, som betyder, at vi ved, hvordan vi kan hjælpe eleverne og faglærerne.«

Som Ivan, der nu bruger ord som arterierne, og hvor mange garvede avislæsere ved lige, hvad det betyder?