Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Tidligere undersøgte Københavns Politi en 'hændelse' i Københavns Lufthavn. Hændelsen viser sig nu at være et voldtægstforsøg. Politiet har frigivet billeder af den mistænkte, som stadig er på fri fod.
Københavns Politi beder offentligheden om hjælp til at finde den formodede gerningsmand til et voldtægtsforsøg, der blev begået den 8. juni omkring klokken 07.30 lørdag morgen i Københavns Lufthavn.
Manden, der er mistænkt i sagen, beskrives som:
25 til 30 år gammel
190 til 200 centimeter høj
Spinkel af bygning
Mørkebrun i huden
Krøllet, sort hår
Iført grå hættetrøje med grøn/gul t-shirt indenunder, sort/hvid-mønstree shorts, sorte bukser under sine shorts, hvide sko og hvide in-ear høretelefoner
Gerningsmanden er blevet set på overvågningskameraer klokken 07.35 på stationen ved Københavns Lufthavn, hvor han steg på Øresundstoget i retning mod Østerport.
Tidligere ville Københavns Politi kun fortælle, at der havde været en 'hændelse'.
»Vi er ude at undersøge en hændelse, der er fundet sted. Vi har ikke yderligere på nuværende. Vi holder kortene tæt på kroppen lige nu,« siger vagtchef hos Københavns Politi Kristian Rohdin.
Borgere, der har oplysninger i sagen, kan kontakte Københavns Politi på telefon 114 eller via e-mail på kbh@politi.dk. Københavns Politi kan på nuværende tidspunkt ikke give yderligere informationer om sagen.