»Håbet er aldrig ude. For en drabssag bliver aldrig forældet«

»Hvis kniven har ligget to år i vandet, vil alle spor være væk,« siger fhv. drabschef Ove Dahl om sandsynligheden for, at en kniv fundet i et vandløb i Elverparken i Herlev kan føre til opklaring af drabet på 32-årige Louise Borglit i 2016. Men dermed er det ikke givet, at sagen aldrig opklares, understreger han.

Politiet og Søværnets Minørtjeneste gennemsøgte i 2016 søen i Elverparken i Herlev, hvor liget af den 32-årige Louise Borglit var fundet. Men man prioriterede ikke at undersøge det vandløb med metaldetektorer, hvor det mulige drabsvåben nu er fundet – mere end to år efter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Det er et åbent spørgsmål, hvor stor betydning fundet af en kniv mindre end en kilometer fra det sted, hvor den 32-årige Louise Borglit blev fundet dræbt 4. november 2016, kan få for opklaringen af forbrydelsen.

»For det første ved vi intet om, hvorvidt den har noget med sagen at gøre, og det er ikke engang sikkert, at man kan få det fastslået,« siger fhv. drabschef i Københavns Politi, Ove Dahl.

»Og det næste er, at hvis kniven har ligget to år i vandet, vil alle spor være væk.«

Så pessimistisk er tidligere kriminalinspektør Jørn Moos, dog ikke.

»Med vore dages teknologi kan der være en mulighed for at finde noget på kniven, men det kommer selvfølgelig an på, hvad den har ligget i, og hvor rusten og ødelagt den er,« siger han.

»I heldigste tilfælde – hvis det virkelig viser sig at være gerningsvåbnet – kan man måske endda finde DNA fra gerningsmanden i nogle sprækker, og hvis man så er i den heldige situation, at man har et match i DNA-registret, er man jo pludselig milevidt i efterforskningen.«

Metaldetektorer fandt kniven

Kniven blev fundet i et vandløb mindre end en kilometer fra det sted i Elverparken i Herlev, hvor Louise Borglit blev fundet. Men selv om politi og hunde i tiden efter drabet gennemsøgte området, er det først nu, hvor et hold af eksperter har søgt i vandløbet med metaldetektorer, at kniven er kommet for dagen.

På spørgsmålet, om man for to år siden prioriterede eftersøgningen forkert ved ikke at søge i åen med metaldetektorer, svarede politikommissær Ole Nielsen fra Københavns Vestegns Politi i Berlingske i går:

»Det kan godt være, vi burde have været derovre før, det kan også være, at vi burde have været et andet sted noget før. Vi kan ikke komme til alle steder på samme tid.«

Hertil siger Jørn Moos:

»Det er selvfølgelig nemt at være bagklog, men i en drabssag bør man virkelig – specielt med knivdrab – gå ud med alle de tekniske muligheder, man har til rådighed. Også selv om det skal tage en måned.«

Ove Dahl er enig:

»Det er snart ti år siden, jeg selv var i politiet, og jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad Vestegnens Politi har af ressourcer i dag. Men i min verden handler det ikke om at prioritere i en drabssag. Der skal man gøre alt, hvad man kan. Og så er den ikke længere.«

32-årige Louise Borglit, der var gravid i syvende måned, blev stukket ned og dræbt 10. november 2016, da hun luftede sin søsters hund i Elverparken i Herlev. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen.

Emilie Meng-sagen

En anden uopklaret sag fra 2016 er drabet på den 17-årige Louise Meng, der forsvandt i Korsør 10. juli, og hvis lig først blev fundet næsten et halvt år senere ved Borup 60 kilometer væk.

Også i den sag er der for nylig nedsat en ny gruppe af efterforskere og specialister, der skal se på sagen med friske øjne. Og det er en god strategi, mener Jørn Moos.

»Ingen er jo verdensmestre i alt, og man kan let komme til at stirre sig blind på nogle ting, hvor andre måske kan se nye muligheder,« siger han.

Om det fører til resultat, vil hverken han eller Ove Dahl dog spå om.

Ifølge Ove Dahl begås der ca. 50 drab om året i Danmark, og hvert år er der et par stykker, der ikke bliver opklaret.

»Personligt ville jeg gerne opklare alle sager, men på et tidspunkt rækker fantasien og kreativiteten ikke længere, og så er der ikke mere at gøre. Det må både samfundet og vi andre acceptere,« siger han.

Men selv om der er gået over to år uden gennembrud i både Emilie Meng- og Louise Borglit-sagen, er det langtfra givet, at de to sager aldrig opklares.

»Slet ikke. Der er eksempler på sager, der er 15 eller 20 år gamle, som opklares. Det er sagen mod Amagermanden (der i 2011 blev idømt livstid for rovmord, sexdrab og seks voldtægter, red.) et rigtig godt eksempel på,« siger Ove Dahl.

»I 2010 opklarede vi to sager, som han havde begået i 1987 og 1990. I hans tilfælde skyldtes det, at han begik en ny forbrydelse, og det var hans dumhed. Men det kan også ske, at nogle, der ved noget, først vælger at tale, når der er gået mange år. Så håbet er aldrig ude. For en drabssag bliver aldrig forældet.«

For Jørn Moos er det sagen om Blekingegadebanden (der under et røveri mod Købmagergadegades Postkontor i 1988 skød og dræbte den 22-årige politibetjent, Jesper Egtved Hansen, red.) der stadig spøger.

»Inden jeg forlader denne verden, vil jeg rigtig gerne finde ud af, hvem der i sin tid skød i Købmagergade,« siger han.

»Vi nåede jo frem til et ganske begrænset antal gerningsmænd, og mit håb er, at en af dem en dag får lyst til at tale med mig. Og ved du hvad? Jeg har en indgroet tro på, at det nok skal lykkes.«