Garderne dropper gejlingen og gør vagttaskerne klar til kamp

I mere end 100 år har møjsommelig og tidskrævende »gejling« af vagttaskerne været fast praksis i Den Kongelige Livgarde, men nu er det snart slut. Det nye trusselsbillede betyder nemlig, at de ikke længere kun skal være til pynt.

En garder med blankpudset vagttaske står vagt ved Amalienborg i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

50-100 timer. Så lang tid har det typisk taget for gardere at gøre deres vagttaskers læder så flot og skinnende som lak, men nu er det snart slut. Det »nye trusselsbillede« betyder nemlig, at de fremover slipper for det møjsommelige og tidskrævende arbejde, kendt som »gejling« – der kan foregå med vædet vat, skosværte, nylonstrømpe og en god portion tålmodighed – som ellers har været en pligt for gardere i mere end 100 år.

Det skriver Den Kongelige Livgarde i en pressemeddelse.

Baggrunden for beslutningen er det nye forsvarsforlig, der betyder, at gardere med kort varsel skal kunne støtte politiet i forskellige beredskabsopgaver. Af samme årsag skal vagttasken igen kunne bruges til at opbevare for eksempel ekstra ammunition eller førstehjælpsmateriel, og når vagttasken er til andet end pynt, bliver gejlingen ødelagt.

»Derfor giver det ikke længere mening at gejle,« forklarer chefen for Den Kongelige Livgarde, oberst Mads Rahbek, i pressemeddelelsen.

At føre vagttasken tilbage til sin oprindelige funktion som funktionsdygtig patrontaske er ifølge pressemeddelelsen »kontroversielt«. Beslutningen er da også ifølge Livgarden truffet »i koordination med Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab«, der har orienteret Dronningen.

Chefen for Vagtkompagniet, major Søren P. Østergaard, understreger i anledning af den nye praksis,  at nedgraderingen af kravene til vagttaskernes udseende ikke betyder, at man bare lader stå til.

»Garderne skal stadig sørge for, at vagttasker er rene, pæne og blankpudsede, men når vi nu vælger at benytte taskerne med et operativt formål for øje, så skal de være funktionelle og ikke spejlblanke,« forklarer han og understreger, at man »selvfølgelig« fastholder gejling af både vagtstøvler og sabelskeder samt pudsning af messing.

Vedligeholdelse af udrustning har altid haft særlig bevågenhed ved hæren, herunder Den Kongelige Livgarde. I en lærebog for menige fra 1899 kan man således læse, at »sans for Renlighed og Orden er en nødvendig egenskab for Soldaten, og det bør være en Æresag for ham, at hans Udrustning altid er hel og godt pudset saavel i som uden for Tjenesten«.

Det var, fremgik det videre af lærebogen, den kollektive anseelse, der var på spil:

»Paa Grund af Beklædningens Særegenhed henledes Blikket nemlig mere paa ham end paa andre, og enhver Mangel falder ikke alene ham til Last, men også den Afdeling, ved hvilken han er ansat.«

Blankpudsning – eller det, der altså senere er blevet kaldt »gejling« – menes ifølge pressemeddelsen fra Den Kongelige Livgarde at være opstået i begyndelsen af 1900-tallet, hvor vagttasken havde mistet sin oprindelige funktion som ammunitionstaske.