Forskere: Økologiske fødevarer sætter langt større klimaaftryk end antaget

Økologisk dyrkede fødevarer belaster klimaet mere end hidtil beregnet, siger svenske forskere.

Økologiske ærter belaster klimaet 50 procent mere end traditionelt dyrkede ærter, finder svenske forskere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Økologisk landbrug belaster klimaet mere end konventionelt landbrug, og forskellen viser sig at være større end hidtil antaget.

Svenske forskere har beregnet, at økologisk dyrkede ærter i Sverige belaster klimaet halvanden gang mere end traditionelt dyrkede ærter. En afgrøde som vinterhvede giver 70 procent større klimaaftryk, når hveden er dyrket økologisk.

Det større klimaaftryk skyldes, at traditionelt landbrug har et større udbytte. Udledningen af CO2 (og ækvivalenter) måles i denne sammenhæng ikke pr. hektar, men på den mængde af fødevarer, som mennesker kan putte i munden. Og per kilo fødevare koster økologien mere på klimaet – de hyppigst nævnte overslag på merudledningen ligger på 20 til 30 procent.

Økologiske marker betyder færre skove

De svenske forskere er nået frem til det noget højere tal ved i beregningen at inddrage den afledte klimaskade, som ifølge forskerne sker ved, at dyrkede arealer ikke kan omlægges til skov. Skov er et vigtigt værn mod drivhuseffekten, fordi træerne og skovbunden kan opsuge og fiksere CO2 fra atmosfæren.

»Det, at økologisk dyrkning medfører et større behov for landbrugsareal, fører indirekte til større CO2-udledning på grund af afskovning,« forklarer Stefan Wirsenius, lektor ved det svenske Chalmers Tekniske Universitet, hvor beregningerne er udført.

»Verdens fødevareproduktion er styret af international handel, så den måde, hvorpå vi dyrker landbrug i Sverige, påvirker afskovningen i troperne. Hvis vi bruger mere jord til den samme mængde mad, bidrager vi indirekte til, at der bliver færre skove et andet sted i verden,« siger han til Nature.com, hvor den videnskabelige artikel er publiceret.

Svenskerne har ikke direkte målt på husdyrproduktion, hvor man allerede kender til et tilsvarende forhold: At den traditionelle drift medfører mindre CO2-udledning end den økologiske – målt per kilo kød eller mælk, vi kan sætte på bordet.

Arten af fødevarer betyder mere end Ø'et

Stefan Wirsenius lægger dog vægt på, at han på ingen måde vil opfordre forbrugeren til at begynde at købe fødevarer uden Ø-mærke.

»Det betyder mere, hvilken slags mad man køber. Det er for eksempel meget bedre for klimaet at spise økologiske bønner eller økologisk kylling, frem for at spise konventionelt produceret oksekød,« siger han, og minder om, at økologisk landbrug også har fordele frem for det konventionelle, såfremt man måler på andet end klima.

»Det er for eksempel bedre for dyrevelfærden at spise økologisk. Men når det kommer til klimapåvirkning, så viser vores studie, at økologiske fødevarer generelt er det dårligere alternativ,« siger han og råder forbrugeren til at skifte fokus til indholdet af kosten, hvis de gerne vil bidrage til de andre positive følger af økologisk dyrkning.

Man kan som forbruger eksempelvis kompensere en hel del for den øgede klimabelastning ved at købe økologiske fødevarer, der i sig selv har et mindre CO2-aftryk: Eksempelvis erstatte oksekød og hårde oste med planteproteiner som bønner, der giver mest effekt, eller med svinekød, kylling, fisk eller æg, der som hovedregel belaster klimaet mindre end rødt kød.

Den danske Fødevarestyrelse udgav forrige år en rapport med opgørelse af forskellige fødevarers klimaaftryk. Her er der ikke gjort forskel på økologiske og ikkeøkologiske fødevarer, men der er taget højde for transport ved udenlandske fødevarer.