Flere sygehusinfektioner, lange ventetider og lavere tilfredshed: Region Hovedstadens sygehusvæsen klarer sig dårligst af landets regioner

På 21 ud af 27 sundhedsindikatorer ligger sygehusvæsenet i Region Hovedstaden under landsgennemsnittet. Det viser en analyse, som Berlingske har foretaget.

I 2016 blev sundhedsministeren, KL opg Danske Regioner enige om otte nationale mål for sundhedsvæsnet: »Bedre sammenhængende patientforløb« og »forbedret overlevelse og patientsikkerhed« hedder to af dem. (Foto: Nikolai Linares/Scanpix 2013) Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Patienter i Region Hovedstaden møder et sygehusvæsen, der på en lang række punkter præsterer dårligere end sygehusene i de fire andre regioner.

Blandt andet ligger Hovedstaden på en sidsteplads blandt landets fem regioner, når der måles på patienttilfredshed og patienternes ret til at blive hurtigt undersøgt. Også når det gælder sygehuserhvervede infektioner, kommer regionen ind på en sidsteplads.

Regionen ligger i gennemsnit seks procent lavere end landet som helhed og er dermed den region, der ligger ringest blandt landets fem regioner.

Det er konklusionen på en analyse, som Berlingske har foretaget på baggrund af 27 indikatorer, der viser regionernes »performance« på sygehusområdet.

Opgør man Hovedstadens placering ud fra de 22 indikatorer, som også fandtes året før, er der tale om en forværring. Forrige år lå Region Hovedstaden cirka én procent under landsgennemsnittet.

Indikatorerne er udarbejdet af sundhedsmyndighederne og indgår i Sundhedsministeriets årlige rapport, der tæller 37 indikatorer, samt Danske Regioners løbende opgørelser. Berlingske har fravalgt parametre som »middellevetid« og »rygning«, der ikke direkte siger noget om sygehusvæsenets håndtering af patienterne. Medtager man alle 37 indikatorer, lander Hovedstaden endnu længere nede, nemlig otte procent dårligere end landsgennemsnittet.

Mens Region Hovedstaden klarer sig godt på det nationale mål »behandling af høj kvalitet«, ser det skidt ud, når det kommer til »hurtig udredning og behandling« og »forbedret overlevelse og patientsikkerhed«. Sidstnævnte skyldes særligt, at flere patienter i Region Hovedstaden end i andre regioner får sygehuserhvervede infektioner.

70 borgere ud af 100.000 borgere i Hovedstaden fik i løbet af et år en tarminfektion med bakterien Clostridium difficile sig ved sygehusbesøget, hvilket er 30 procent højere end landsgennemsnittet. Bakterien forårsager diarré og tarmbetændelse, der især rammer svækkede ældre og kronisk syge patienter i behandling med antibiotika.

Den indikator, som Region Hovedstaden scorer lavest på, er udredningsretten på 30 dage for børn og unge med psykiske problemer. Udredningsretten indebærer, at sygehuset, inden for en frist på 30 dage, skal undersøge, hvad patienten fejler og informere om de behandlingsmuligheder, der findes. Men i Region Hovedstaden blev den ret kun overholdt i 42 procent af tilfældene i andet kvartal 2018. Region Sjælland lå på 68 procent, mens de andre regioner lå på over 90 procent.

En væsentlig forklaring er Sundhedsplatformen, fremgår det af Sundhedsministeriets rapport. Platformen blev implementeret i Region Hovedstadens Psykiatri i maj 2017. I 1. kvartal af 2017 blev udredningsretten overholdt i 75 procent af tilfældene ifølge Danske Regioners tal.

Det er dog ikke Region Hovedstaden, der flest gange kommer ind som nummer sjok af de fem regioner. Otte bundplaceringer ud af 27 bliver det til, mens Region Sjælland er oppe på 10.