Flere partier vil gå til kamp mod »stikkersamfund«, der jagter ofre på flugt fra æresvold: Det er »vanvittige forhold«

Ofre for æresrelateret vold skal ikke leve et liv på flugt, hvor de risikerer at skjule sig på livstid fra de familier og tidligere ægtemænd, de flygtede fra.

Det mener flere af Folketingets partier nu, efter Berlingske har dækket, hvordan særligt etniske minoritetskvinder, der flygter fra negativ social kontrol og æresrelateret vold, kan have svært ved at gemme sig sikkert i Danmark.

Ifølge fagfolk på området bruger ægtemænd og familier ofte kontroversielle metoder for at opspore ofrenes lokation såsom skjulte GPS-trackere, adgang til ofrenes NemID og store »stikkersamfund« bestående af familierelationer og bekendte blandt eksempelvis taxichauffører, som holder øje med ofrene i gadebilledet. I den forbindelse udtalte blandt andre Anita Johnson, direktør i krisecentret RED-safehouse, at »Danmark simpelthen er for lille at gemme sig i« for ofre, der er på flugt.

Den problemstilling, mener udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), bør tages »dybt alvorlig«. Han understreger, at det er myndighedernes opgave, at folk kan føle sig trygge i Danmark.

»Det her bekræfter mig endnu en gang i, at en stor gruppe af unge kvinder lever i et usynligt fængsel af social kontrol i Danmark. Når Berlingske kan bringe den type af historie, så er det også et udtryk for, at nogle af dem forsøger at slippe fri. Her er det jo sørgeligt, at et helt stikkersamfund vil gøre alt, hvad de kan for at forhindre, at de lykkes med den frihedskamp,« siger Mattias Tesfaye.

»Vi er nødt til at tage de her trusler alvorligt. Socialdemokratiet gik til valg på, at der skal være tilstrækkelige med pladser på krisecentre, og at vi skal hjælpe folk med at kunne forlade de her miljøer bedre, end de kan i dag. Det har vi også tænkt os at prioritere både økonomisk og lovgivningsmæssigt. Historier som denne er en klar erkendelse af, at vi ikke er i mål med at beskytte de her mennesker,« tilføjer han.

Kamp mod »stikkersamfund«

Mattias Tesfaye understreger vigtigheden af, at de personer, der forsøger at bryde ud af negativ social kontrol, får den nødvendige opbakning fra Christiansborg.

Her foreslår regeringen blandt andet, at både udøvelse af og medvirken til negativ social kontrol betragtes som psykisk vold i straffeloven, som kan give op til tre års fængsel.

»Det skal ikke være en gratis omgang at deltage i de her stikkersamfund, hvor folk – hvad enten de kører taxi, er imamer, naboer eller i familie med folk – er med til at opretholde middelalderlige normer i Danmark ved at videregive oplysninger eller ved at hjælpe folk med at sprede sladder og trusler,« siger Mattias Tesfaye.

»Der er brug for, at indvandrermiljøerne i Danmark tydeligt sætter sig på retsstatens side og hjælper de her unge med at få de samme frihedsrettigheder, som alle andre, i stedet for at spænde ben for dem gennem trusler, intimidering og forfølgelser,« tilføjer han.

Det kan være svært at have overblik over, hvem der er en del af netværket, og hvilken type af oplysninger der viderebringes. Hvordan vil regeringen i praksis sætte en stopper for denne her opsporingsjagt?

»Det er jeg helt enig i. Vi har totalt undervurderet, hvor gammeldags en kultur, nogle indvandrere har med i rygsækken, og hvor stor en betydning det har for vores samfund. Det er jo ikke folk, der kommer fra Thailand eller Brasilien, vi har problemer med. Det er indvandring fra Mellemøsten. Derfor er hovedopgaven også at gøre, hvad vi kan for at begrænse indvandring for de her dele af verden og få en så stram udlændingepolitik, som det er muligt,« siger Mattias Tesfaye.

»Dernæst må vi jo håndtere de problemer, der er ankommet til vores samfund, og der mener jeg, at parallelsamfund trives i meget udsatte boligområder, hvor hovedparten af beboerne er af anden etnisk baggrund. Det fungerer som et væksthus for social kontrol. Derfor er den insisterende implementering af parallelsamfundsaftalerne vanvittig vigtig, så vi får ændret beboersammensætningen i de boligområder.«

Krav om særlige politienheder

SF mener heller ikke, at de, som er på flugt fra »vanvittige forhold«, skal risikere at blive forfulgt i Danmark. Derfor foreslår partiet, at man etablerer en specialiseret enhed i politiet, der efterforsker i sager om æresvold og negativ social kontrol.

»Når vi ser groteske sager med kvinder, der bliver jagtet af familienetværk eller ægtemænd, bliver fastholdt i skilsmisse, får frataget råderetten over egen økonomi eller gennemgår rituelle ydmygelser dagligt, er der ofte tale om sager, de færreste politimænd er vant til at møde. Derfor er det vigtigt at styrke kredsene med de kompetencer,« siger Halime Oguz, integrationsordfører for SF.

Partiet har i forvejen foreslået, at negativ social kontrol skal straffes som psykisk vold, hvilket regeringen har ladet sig inspirere af.

Men i kølvandet på Berlingskes seneste dækning på området mener SF ikke længere, at det forslag kan stå alene.

»Det nytter ikke det store at ændre loven, hvis ikke politiet er gearet til at rejse sagerne. Derfor går SF til forhandlingerne om politiforliget med krav om, at der skal ansættes personer med særlig viden om æresrelaterede forbrydelser, til at bistå med efterforskning af sagerne – og ikke mindst til at sikre, at ofrene får den hjælp, de har brug for,« siger Halime Oguz, som også fremhæver, at partiet ønsker at styrke frontpersonalet hos sociale myndigheder og i kommunerne.

»En lappeløsning«

Dansk Folkeparti støtter op om både regeringens og SFs nye forslag negativ social kontrol.

Ifølge partiets retsordfører, Peter Skaarup (DF), kan forslagene dog ikke stå alene.

»I situationer, hvor det er nødvendigt for folk at flytte til nye områder, fordi de bliver opsøgt af familien og derfor må flytte igen, der er samarbejdet mellem politienhederne for dårlige. Det skal være muligt at trække på de oplysninger, der ligger om en speciel person eller families chikane mod de kvinder, der er på flugt,« siger Peter Skaarup.

Peter Skaarup kalder i forlængelse heraf SFs forslag for »en lappeløsning« på et større problem, der ifølge ham er, at den islamiske kultur »ikke hænger sammen med den danske«.

»Den eneste løsning er, at man sender de personer, der ikke kan forene sig med, hvordan vi lever i Danmark, tilbage til deres hjemland. Derfor har vi i Dansk Folkeparti et forslag om, at alle dem, der for fremtiden bliver dømt efter den nye lov om negativ social kontrol aldrig kan blive danske statsborgere,« siger han.

Hjemsendelse kan være problematisk i forhold til menneskerettigheds- og flygtningekonventionerne. Vil I ud af dem?

»Konventionerne bør ikke være så hugget i beton, at man ikke kan udvise personer, der udøver social kontrol. Hvis ikke vi kan det, så må man bede om en undtagelse af konventionerne, eller også må man træde ud af dem,« lyder der fra Peter Skaarup.

Millionbeløb til foreninger

Hos De Radikale Venstre vil man foreslå at afsætte 31 millioner kroner til bekæmpelse af social kontrol i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger. Med de midler vil man blandt andet styrke indsatsen hos de foreninger, der arbejder med området.

»Det er frygteligt, at Danmark nærmest er for lille et land til, at man kan gemme sig, fordi der foregår en så intens jagt efter at finde de her mennesker på flugt. Det vidner om problemets omfang, og om at der er flere problemstillinger i spil. Derfor vil vi gerne støtte foreninger og frontpersonale i det forebyggende arbejde, men i lige så høj grad det arbejde, der ligger i, at ofrene kan leve et godt og sikkert liv på den anden side,« lyder det fra Anne Sophie Callesen, integrationsordfører for Radikale Venstre, som er positiv over for, at flere partier er gået ind i kampen mod negativ social kontrol:

»Målet er jo at få negativ social kontrol til at forsvinde fra det danske samfund, og det forsvinder jo ikke alene ved enkelte tiltag. Vi synes, det er godt og konstruktivt, at vi er flere, der kommer med forslag – så får vi forhåbentlig noget godt gennemført i sidste ende.«