Flere i Danmarks »hårde ghettoer« er i arbejde

En stigende andel af beboerne i landets hårde ghettoer kommer i enten arbejde eller uddannelse, det skiver Fagbladet Boligen.

Motalavej i Korsør er et af de boligområder på ghettolisten, der har oplevet den største fremgang i beskæftigelsen. Her er ti procent flere i job eller uddannelse i forhold til for fire år siden. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Færre beboere i ghettoerne end tidligere står uden arbejde og uddannelse. I løbet af de seneste fem år andelen faldet med 3,5 procent i landets 15 såkaldte hårde ghettoer, skriver Fagbladet Boligen.

Der bor også færre kriminelle i ghettoerne. Det viser en sammenligning af ghettolisten fra 2014 og den nyeste ghettoliste fra december.

Fleksibel udlejning

Hos Agervang i Holbæk har de oplevet stor fremgang i antallet af beboere med job eller under uddannelse. Hele 7,5 procent flere af ghettoens 1.400 beboere er i dag beskæftiget med job eller uddannelse.

Det er der ifølge forretningsfører i Lejerbo Holbæk, Mariane Toft-Dallgaard, en klar årsag til.

»Det skyldes den fleksible udlejning, der giver folk i arbejde fortrinsret til boligerne,« siger hun til Fagbladet Boligen.

90 procent af de ledige boliger i Agervang, der udlejes gennem ventelisten, tilbydes til folk i arbejde.

Det gælder også ved interne flytninger, hvor beboere i arbejde ligeledes har fortrinsret.

»Sådan fastholder vi beboere i arbejde og udlejer den lejlighed, der er blevet ledig, til folk med arbejde,« forklarer Mariane Toft-Dallgaard.

Jobcentre i ghettoerne

I Koldings to ghettoer har fire-fem procent flere beboere fået et job.

Det skyldes blandt andet, at jobcenteret er rykket ud i boligområdet Skovparken, hvor det både betjener ghettoens egne beboere og beboerne i det andet udsatte boligområde, Munkebo.

»Medarbejderne i det fremskudte jobcenter i Skovparken er gode til at prikke beboerne på skulderen og få dem i arbejde. Vi er slet ikke i tvivl om, at det virker,« siger Tobias Kristian Jensen Jørgensen (V) medlem af byrådet i Kolding til Fagbladet Boligen.

De to boligområder ligger fortsat et par procents beskæftigelse til at blive taget af ghettolisten. Men der er flere initiativer på vej, fortæller Tobias Kristian Jensen Jørgensen.

Udover at sidde i byrådet er han formand for Udvalget for udfordrede boligområder, hvor også de to lokale boligorganisationer bag Skovparken og Munkebo er medlemmer.

De er »på samme hold«, og ønsker alle at få beskæftigelsen i boligområderne op.

»Vi synes, Skovparken og Munkebo er rigtig dejlige steder, og de fortjener ikke at blive kaldt ghettoer,« siger han.

»Ikke sikkert de bliver boende«

Adjungeret professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, Hans Skifter Andersen, siger, at det selvfølgelig grundlæggende er positivt, hvis man i ghettoområder har succes med at få beboerne i beskæftigelse.

Men han maner alligevel til besindighed. Problemet er, at det ofte er svært at få folk til at blive boende i et udsat boligområde, efter at de er kommet i beskæftigelse. Med undtagelse af i København, hvor priserne er meget høje og boligmanglen omfattende.

»Erfaringerne viser, at mange flytter, så snart de kommer i arbejde. For her får de pludselig råd til et rækkehus eller et andet alternativ,« siger han til Berlingske.

Han mener ikke, at man kan være sikker på, at det langsigtet med flere i arbejde nu og her, vil ændre nævneværdigt på beboersammensætningen i de udsatte boligområder.