Flere C25-virksomheder har en ansat en ny form for leder: »Nu ser de det som en reel udfordring, der betyder noget for forretningen«

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier – denne lørdag byder på lidt mere minkkommission og kommunalvalg, og så runder vi to nye hjørner: nye bilafgifter og en ny form for chef.

Novo Nordisk er sammen med ISS og Danske Bank en af de C25-virksomheder, der har udnævnt en chef, som kun beskæftiger sig med et område. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til overflyvningen af et udpluk af dagens vigtigste nyheder denne lørdag morgen.

Ugen har budt på afhøringer i Minkkommissionen, kommunal- og regionsrådsvalg og coronapressemøde, og det er der også lidt af i dagens overblik.

Er du mest i humør til at lytte, kan du tjekke ud nu og i stedet lytte til Berlingskes nyhedsoverblik »Morgenposten« lige her:

Følg Morgenposten på mobil

Inden vi runder nyhederne, tager vi også lige et kig på de seneste coronatal, denne uge kom op over 4.000 nye smittede på et døgn:

Og nu til dagens historier:

Mogens Jensen bad minkavlerne få fart på – få timer inden godkendte han et notat om manglende lovhjemmel

Vi begynder hos Berlingske, hvor flere eksperter vurderer et »interessant fund« fra sidste uges afhøringer i Minkkommissionen.

Her kom det frem, at den forhenværende fødevareminister Mogens Jensen (S) inden et pressemøde 7. november 2020 – tre dage efter det famøse pressemøde om at aflive alle mink – godkendte et notat, som beskrev, at lovgrundlaget for den beslutning om aflivning af alle landets mink, som netop var truffet, var mangelfuldt.

Alligevel trådte han frem på pressemødet 7. november og gjorde klart, at der skulle fart på indsatsen med at få alle mink aflivet, og at aflivningerne således skulle fortsætte.

Det er »interessant fund«, siger Michael Gøtze, der er ekspert i forvaltningsret ved Københavns Universitet. Mogens Jensen har ellers holdt fast i, at han først blev orienteret om den manglende lovhjemmel flere timer efter pressemødet 7. november.

»Set med mine juridiske briller er det et relativt klart flag, der bliver rejst her, fordi det tydeligt fremgår, at der mangler juridisk afklaring. Det betyder, at der er et problem med lovgrundlaget. Det er jurasprog, men pointen er klar nok,« siger Michael Gøtze.

Vendingen kunne dog godt være skrevet mere direkte, pointerer Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet. Han påpeger, at der har været mange papirer at forholde sig til på det tidspunkt:

»Men det er der jo nogen, der skal fortælle til ministeren. Hvis han virkelig ikke – som han selv holder fast i – har fået den viden tidligere, så er rådgivningen af ministeren utvivlsomt mangelfuld,« siger Frederik Waage til Berlingske.

Hele historien finder du her.

Hvor meget stiger din bilregning næste år?

På nærværende avis er der blevet kigget nærmere på bilafgifter og ejerafgifter – de forventes nemlig at stige, fra når kalenderes viser 2022.

Særligt vil de meget populære plug-in-hybridbiler blive ramt af de højere afgifter til at begynde med. En beregning fra bilejernes organisation, FDM, viser, at en plug-in-hybridbil, der koster 250.000 kroner i 2021, vil være knap 10.000 kroner dyrere i 2022 på grund af den højere registreringsafgift.

Også elbiler med batteri på mindst 44 kwh i visse prisklasser vil blive ramt af en stigning i registreringsafgifter – og kigger man på ejerafgifterne, vil man se en generel stigning på 3,0 procent i 2022.

Du kan læse mere om, hvordan og hvor hårdt du kan blive ramt af de højere afgifter, her.

Flere kvinder på borgmesterposterne og i byrådene – »partierne kan tage sig sammen, hvis de vil have ligestilling«

De seneste uger har der været nok at læse om kommunalvalget, og det fortsætter en smule endnu.

For netop som valget er overstået, begynder de fleste medier at kigge på fordelingen af borgmesterposten og byrådsposter blandt partier – og blandt kønnene. Berlingske er ingen undtagelse.

Årets kommunalvalg har nemlig rykket en del ved fordelingen af borgmesterposter. I skrivende stund mangler det stadig at blive afgjort, hvem der skal være Dragørs borgmester, men den foreløbige fordeling viser, at der nu er mindst 20 kvindelige borgmestre, hvorimod der ved kommunevalget i 2017 var 14. Flere kvinder stillede op ved dette valg end i 2017, og desuden forventes det, at der vil være flere kvinder at finde i byrådssalene end efter sidste valg, når alt er gjort op.

Ifølge kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch skyldes det formentlig, at der har været stort fokus på køn det seneste år. Samtidig er det dog, som han påpeger, ikke en »objektiv sandhed«, at der skal være ligestilling på rådhusene.

Vil man alligevel kigge på, hvordan man kan der kan komme mere ligestilling, skal man også studere årsagerne bag, forklarer han:

»Kvinderne kan melde sig ind i partierne. Partierne kan tage sig sammen, hvis de vil have ligestilling. De spiller en vital rolle, for det er dem, der vælger, hvem der skal opstilles, og hvem der skal være spidskandidater. Vælgerne kan også gøre noget mere,« siger han og peger på, at vælgerne – hvis de går op i ligestilling – kan sørge for at sætte deres kryds ved en kvinde, de er enige med, i det parti, de stemmer på. Også medierne kan gøre mere ved at citere kvindelige politikere oftere og bevare fokus på køn og ligestilling.

Læs hele historien her.

En ny form for chef

Og nu til historien bag dagens overskrift.

Vi skal forbi Jyllands-Posten, der har foretaget en rundspørge blandt 23 ud af Danmarks C25-selskaber om en ny form for lederrolle, der har vundet frem de seneste par år som følge af det øgede fokus på ligestilling og øget behov for mangfoldigt talent.

Det drejer sig om stillingen som chef inden for diversitet og inklusion, som ifølge Sara Louise Muhr, der er professor i ledelse på Copenhagen Business School, ikke var noget der var fremtrædende for bare fem år siden. Det siger hun til Jyllands-Posten.

»Vi oplever en klar ændring i mange topledelser, når det handler om diversitetsproblematikken. Nu ser de det som en reel udfordring, der betyder noget for forretningen. Det betyder, at der bliver lyttet, sat penge af og handling bag ordene, hvilket ikke altid var tilfældet før,« siger hun, med henvisning til at pres fra blandt andet investorerne har været med til at skubbe til udviklingen.

I undersøgelsen svarer 11 af selskaberne, at de ikke har en ansat til at varetage området, men at de på den ene eller anden måde har fokus på det. Modsat svarer 12 af selskaberne, at de har en ledende medarbejder ansat, som kun beskæftiger sig med området – og hos syv af dem er den stilling placeret i niveauet, der er lige under koncernledelsens, skriver mediet.

Historien er, i skrivende stund, ikke at finde på jp.dk, men på avisens forside lørdag. En anden historie om emnet fra Jyllands-Posten kan læses her.

Det sker i dag:

  • Politik: Minkkommissionens afhøringer fortsætter. I dag skal Søren Andersen, tidligere rådgiver for Mogens Jensen, afhøres. Det starter klokken 09.00, og du kan følge med på Berlingskes liveblog fra begyndelsen.
  • Sport: Klokken 10 tildeles der EM-værtskaber i håndbold. Danmark ventes at blive medvært ved herrernes EM i 2026 og kvindernes EM i 2028.
  • Politik: Dansk Folkeparti holder hovedbestyrelsesmøde klokken 13. Det sker helt ekstraordinært efter det store valgsmæk, partiet fik ved kommunalvalget tirsdag.