Fejlernæring er en tikkende bombe under u-landene

Når børn ikke får den rigtige ernæring, får de skader som aldrig kan rettes op. Læger uden Grænser kalder kosttilskud en nem og billig måde at redde millioner af menneskeliv.

Et barn får vand i en flygtningelejr i Darfur. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jim Watson / AFP

Hvad er vigtigst? At et barn i Afrika får noget at spise, eller at din bil kører på miljøvenlig benzin?

Det spørgsmål har Copenhagen Consensus med Bjørn Lomborg i spidsen forsøgt at besvare ud fra et økonomisk perspektiv. Resultatet er blevet en liste, hvor 30 af verdens mest presserende problemer er rangordnet. Øverst på listen står tilskud til børn med mikronæringsstofferne A-vitamin og zink.

Og selvom hun ikke er meget for at rangordne verdens problemer som Lomborg og company, hilser læge og bestyrelsesmedlem i Læger uden Grænser Vibeke Brix Christensen opmærksomheden omkring under- og fejlernæring til børn utrolig meget velkommen.

»Hvis man slet ikke får noget mad, så holder man sig kun i live i et par uger. Men når et barn ikke få nok mad – eller får ikke det rigtige mad – over en længere periode, så skader det både barnets helbred og intelligens. Og det er skader, som man aldrig kan rette op på. Det er ikke kun det enkelte barns egen fremtid, det går ud over, det er hele landets,« siger hun.

Får tomme blikke
Når hun taler om den manglende mad til alt for mange af verdens børn, bliver Vibeke Brix Christensens stemme påvirket. Man kan høre desperationen trænge igennem talestrømmen.

»Jeg tror, det handler om, at jeg har set konsekvenserne på helt nær hold. Jeg var i Darfur, da tsunamien ramte i Asien og oplevede, hvordan verden kun kan håndtere en katastrofe ad gangen,« siger hun.

I takt med at rationerne blev skåret, og donorpengene forsvandt til de nødlidende i Asien, oplevede Vibeke Brix Christensen den stigende grad af desperation.

»Børnene holdt op med at lege, fordi de ikke havde nogen energi. De fik sådan et tomt udtryk i øjnene og stod bare og så ud i luften. En dag kom en far med sit lille barn, som havde feber og hostede. Jeg sagde til ham, at det nok var en influenza, og vi godt kunne behandle det. Han svarede, at hvad nyttede det, når de stadig frøs hver nat og hver dag gik sulten i seng. Det gjorde et utrolig stort indtryk på mig,« siger hun.

Billig løsning
Vibeke Brix Christensen er enig i Copenhagen Consensus’ pointe i, at under- og fejlernæring er et område, hvor man for relativt få penge virkelig kan redde menneskeliv. Hun fortæller lidt opgivende, at det ikke behøver koste mere end 50 øre at give et barn det nødvendige A-vitamin til et helt et år.

Og hun understreger, at det netop ikke kun handler om at give børn – og voksne –
nok mad. Det skal også være den rigtige mad.

»Meget af det mad, der er råd til i de udsatte områder, særlig i byener, er sådan noget som majs. Det fylder i maven, men har slet ikke den rigtige ernæringsmæssige værdi. Især børn kan ikke tåle at leve af en alt for ensforming kost. Og det mad, det internationale samfund bringer ud, er simpelthen ikke god nok,« siger hun og påpeger, Danmark er langt fremme på det område, blandt andet gennem et samarbejde mellem forskere på Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet.

Hvad står efter din mening i vejen for at løse problemet med fejl- og underernæring?

»Indsigt i at rigtig ernæring er lige så vigtig som enhver anden livsvigtig medicin. Man bliver nødt til erkende, at fejl- og underernæring er en grundlæggende årsag til meget af den sygdom, vi ser. Og at vi kan redde flere millioner børns liv hvert år, hvis de bare får det rigtige at spise,« siger Vibeke Brix Christensen, som igen understreger, at tingene hænger sammen.

Et problem kan ikke løses alene.

»I Læger uden Grænser er vi utrolig glade for, at der bliver sat fokus på underernæring. Men det er os lidt imod at rangordne ud fra en økonomisk betragtning. Det er jo menneskeliv. Dem kan man ikke rangordne.«