FE: Påvirkningskampagner er en gråzone

Regeringen vil gøre det muligt at sende danskere i fængsel i op til 12 år for at hjælpe udenlandske efterretningstjenester med påvirkningskampagner. Det er dog en gråzone, hvornår noget er påvirkning og hvornår det er politik, vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste.

Rusland har været på omfattende charmetur i medierne og hos politikere omkring den omstridte gasledning i Østersøen, Nord Stream 2. Her et pressefoto af en del af den påtænkte rørføring.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Handout
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Påvirkningskampagner har meget høj prioritet hos efterretningstjenesterne i Danmark og i det politiske system. Regeringen har fremsat et lovforslag, som skal gøre det nemmere at straffe »påvirkningsagenter« med op til 12 års fængsel, ligesom Forsvarets Efterretningstjeneste har helliget en stor del af sin årlige risikovurdering og det tilhørende pressemøde til at tale om truslen fra russiske påvirkningskampagner.

Men hvad er en påvirkningskampagne, og hvad skal der til, for at den er ulovlig?

»Det er en hårfin grænse. Når vi beskriver noget som en russisk påvirkningskampagne, så er det, fordi det adskiller sig fra det, alle stater gør for at forsøge at skabe grobund for deres udenrigspolitik,« forklarer Peter Dahl Thruelsen, chef for Politisk & Militær Analysesektor i Forsvarets Efterretningstjeneste – altså manden, der holder øje med Ruslands bagside for os.

Den amerikanske ambassadør i Danmark har nyligt skrevet et debatindlæg i et dansk dagblad, hvor hun opfordrer os til oprustning. Den russiske ambassadør fremlægger det modsatte synspunkt i et interview i et dansk medie. Det er indlysende forsøg på politisk påvirkning – men det er en helt normal del af alle staters udenrigspolitik.

For Rusland er politik en kamp, ikke et samarbejde

»Vi ser, at Rusland anvender påvirkningskampagner som et integreret element af landets udenrigspolitik. Vi ser nogle andre instrumenter blive sat i anvendelse, som Vesten har svært ved at matche. Påvirkningskampagnerne har et klart fokus på at skabe omvæltninger – at forstyrre den politiske debat. De sigter mod at ødelægge ideen om den objektive sandhed og vil løbende forsøge at skabe en opfattelse af, at man aldrig rigtigt kan stole på, hvad nogen siger,« mener Peter Dahl Thruelsen.

Muligheden for at føre en påvirkningskampagne er blevet demokratiseret med de sociale medier og andre cyberredskaber. De kan i princippet anvendes af alle, men der skal være en politisk vilje til at gøre det:

»Ruslands vigtigste strategiske mål er stadig at være en ligevægtig stormagt med USA og betragter ikke samarbejde med USA og eller med Vesten som et mål i sig selv. Rusland ser stormagtspolitik som en kampplads, hvor man kan udfordre hinanden, og Rusland ser lige nu rigtigt gode muligheder for at styrke sit niveau over for et Vesten, som Rusland i stor grad ser være i forfald og splittet. De ser muligheden for at styrke den splittelse, især med fokus på at hjælpe til opbrud i det transatlantiske forhold, men også i de interne forhold i de enkelte lande inden for EU og NATO,« siger Peter Dahl Thruelsen.

Chef for den politiske og militære analysesektor i Forsvarets Efterretningstjeneste, Peter Dahl Thruelsen (th.) med FE-chef Lars Findsen (i midten) og Thomas Lund Sørensen, taler om truslen fra Rusland ved pressebriefingen på Kastellet i København i forbindelse med offentliggørelse af FEs »Efterretningsmæssig Risikovurdering 2018«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest/Scanpix Ritzau.

Samarbejde med fjenden

I den danske lovgivning er der lagt op til, at der kun er tale om ulovlig påvirkning, hvis man opererer i samarbejde med en udenlandsk efterretningstjeneste, det som FE kalder »statslige aktører«.

»Det er lidt af en gråzone, hvornår noget er en påvirkningskampagne, for der er mange, også ikkestatslige aktører, der kan anvende samme redskaber til at skabe en stemning af, at noget er mere højpolitisk, end det er. Vores fokus er på, hvem der står bag. For os som udenrigsefterretningstjeneste er det et spørgsmål, om vi kan spore aktiviteter tilbage til en statslig aktør, der har et bevidst politisk formål om at omvælte noget i modtagerlandet,« siger Peter Dahl Thruelsen.

Udenrigsministeriet har netop afdækket en formodet påvirkningsaktivitet omkring migrationspagten, som Danmark underskriver. Forsvarets Efterretningstjeneste har ikke kommenteret denne kampagne, der tilsyneladende ikke kan føres tilbage til en bestemt afsender, men den ligner et skoleeksempel på en forpurrende  påvirkningskampagne, der ikke sigter mod at gennemføre et bestemt politisk mål, men blot vil puste til ilden.

»Jeg kan ikke gå i dybden med det, vi ser foregå derude. Men vi prøver blandt andet på at beskrive russernes anvendelse af politiske netværker. Set fra Ruslands side er det ligemeget, om de støtter højrefløj eller venstrefløj, så længe de kan styrke noget opposition til regeringen i et land. Også selv om sagen ikke i sig selv direkte er i Ruslands interesse. Ruslands interesse er at vise, at Vesten er splittet,« siger Peter Dahl Thruelsen, der som eksempler på oplagte mål for påvirkningskampagner nævner de politiske processer omkring kontroversiel lovgivning som migration.

»Hvis man kan forstærke en uenighed, vil det være de oplagte indikatorer. Det er derfor, vi siger, at valg og EU-relationer er nemme steder at gå ind hos en vis del af befolkningen og forstærke en splittelse for at svække valgte samfundsinstitutioner,« siger Peter Dahl Thruelsen.

Journalistik og politik er stadig ikke ulovligt

Spørgsmålet om, hvad en påvirkningskampagne egentlig er, vil de fleste hellere besvare med, hvad påvirkningskampagner ikke er.

Forsvarets Efterretningstjeneste holder øje med påvirkningskampagnerne hos afsenderenden, mens PET og Udenrigsministeriet har ansvaret for at overvåge og håndtere modtagerenden. FE har gennem flere år haft nævnt truslen om påvirkningskampagner, men har endnu ikke fremlagt eksempler på en russisk påvirkningskampagne. I dette års risikovurdering nævner efterretningstjenesten dog – helt ukarakteristisk – et eksempel på påvirkningsaktivitet, som ikke er en kampagne.

»Vi har set en russisk interesse i Nord Stream 2 (påtænkt russisk gasledning i Østersøen. red.). Der er forsøg på at påvirke, men det er ikke en stor påvirkningskampagne. Vi kan se, at der er et samlet fokus, men hvornår det bliver påvirkning, og hvornår det bliver en legitim russisk interesse i forhold til at få udviklet et rørledningsprojekt, det er altså en hårfin grænse,« siger Peter Dahl Thruelsen.

Den russiske interesse i sagen kan blandt andet udmønte sig i, at danske journalister inviteres på reportageture. Og det kan journalisterne roligt blive ved med.

»Det er helt klart: At du som journalist tager ud for at se på et rørledningsprojekt og vender tilbage for at formidle det, du har set og hørt, gør dig ikke til en del af en målrettet kampagne,« siger Peter Dahl Thruelsen.

Rusland kan også være i kontakt til folketingsmedlemmer i Danmark i forbindelse med bestemte sager.

»Det er lige så klart, at politikere kan tale med dem, de vil. Det er et spørgsmål om, at man selv har en mavefornemmelse for, hvornår man føler, man er gået for langt i forhold til det hverv eller den funktion, man har i Danmark,« siger Peter Dahl Thruelsen.

Det lange seje obstruktionstræk

Aktiviteten i forbindelse med Nord Stream 2 er påvirkning på det mest konkrete niveau – det sagsdrevne – hvor man har en interesse i at få gennemført en helt bestemt beslutning. Der er også en event-drevet påvirkning, som kan være aktiviteter omkring et folketingsvalg. Regeringen lægger op til at skærpe straffen for påvirkning i forbindelse med valghandlinger.

Den påvirkningsaktivitet, som de fleste af os vil møde – og det oftest uden at lægge mærke til det – ligger på det tredje niveau.

»Den mere generelle dagsorden handler om at skabe splittelse i Vesten. Det er det lange, seje træk, der skal gøre os møre,« siger Lars Findsen, chef for FE.

Og det er på det lange sigt, at påvirkningskampagner adskiller sig mest fra staternes mere legitime forsøg på at skaffe indflydelse, for obstruktionskampagnerne behøver ikke fremme en bestemt politik, som gavner landet. Tværtimod vil Rusland ofte støtte begge sider i de kontroversielle sager.

»Man er ikke så karrig med, hvem man støtter. I USA har man eksempelvis både støttet Black Lives Matter, og man har støttet dem, der bakker op om politiet. Bare det er noget, der er egnet til at skabe splittelse. Det er ofte ude i kanten af samfundsdebatten, hvor man søger at skabe et indtryk af, at tingene bliver stadig mindre sammenhængende. Det er for at skabe kaos og gang i gaden og give indtryk af, at samfundet har forfaldstendenser,« siger Lars Findsen.