FDB vil udvikle klimamærke

Andelsbevægelsen FDB vil være med til at udvikle et klimamærke, der skal vise forbrugerne, hvor stor en C02-belastning et produkt har. Eksperter er skeptiske imod endnu en mærkningsordning.

Arkivfoto: Benita Marcussen Fold sammen
Læs mere

Danskerne skal have mulighed for at se og sammenligne forskellige varers klimabelastning og dermed være med til at reducere CO2-udslippet gennem deres forbrug.

Det mener den nye formand for andelsbevægelsen FDB, der står bag detailkoncernen Coop.

FDB vil nu være med til at udvikle en ny mærkningsordning, der kan sætte fokus på, hvor stort et C02-udslip, der er i produktionen, transporten og forbruget af en vare.
»Vi vil gerne være med til at udvikle et mærke, der kan informere om, at der er forskel rent klimamæssigt på at spise en agurk, der er dyrket henne om hjørnet, end det er at spise en argentisk oksebøf. Mærket skal være logisk at forstå og praktisk at håndtere for producenterne,« siger den nye formand for FDB, Lasse Bolander.

Lasse Bolander blev udnævnt til ny FDB-formand i sidste måned. I den forbindelse erklærede han, at andelsbevægelsen fremover skal være langt mere i aktiv for at påvirke både forbruget og debatten inden for en række mærkesager, der bl.a. spænder over miljø og klima.

»Det er netop her, FDBs rolle er vigtig. Det handler om at skubbe på en samfundsmæssig udvikling, der går i den retning, vi som organisation synes er fornuftig,« siger Lasse Bolander.

Han påpeger, at FDB før har haft succes med at fremme en større sag. FDB har f.eks. været med til at fremme økologien. Og før det var de med til at sætte fokus på ernærning bl.a. ved hjælp af kostpyramiden.

Forskellige ordninger
Men der er allerede så mange forskellige mærkningsordninger, at der er fare for, at et nyt klimamærke blot forvirrer forbrugeren yderligere, understreger eksperter.
»Der er allerede en del mærker på markedet, og forbrugeren lægger kun mærke til dem, som de allerede er interesseret i,« siger Suzanne Beckmann, professor i afsætningsøkonomi fra CBS.

Hvis sådan et mærke skal slå igennem, er det vigtigt, at alle varer mærkes med en værdi, for at forbrugeren kan forholde sig til det.
Og det er mindst ligeså vigtigt, at det er en uvildig afsender såsom Dansk Varefaktanævn, der står for mærket.

Med andre ord dur det ikke, hvis FDB udvikler mærket alene. Denne holdning deler lektor Mogens Bjerre fra CBS.

»Vi ved, at der er en gruppe af forbrugere, som går meget op i miljøet, og som vil følge et klimamærke. Men det er meget vigtigt, at det bliver løftet på branchebasis og ikke blot på kædebasis. Coop vil muligvis kunne stjæle markedsandel på det, men bagefter vil de andre konkurrenter blot kopiere det, og så stor vi i en situation med for mange mærkningsordninger,« siger lektor Mogens Bjerre.

Fælles klimamærke
Lasse Bolander understreger, at det ikke nødvendigvis skal være et mærke udelukkende for Coops butikker, der bl.a. spænder over Irma-, Kvickly- og Brugsen-kæderne. FDB vil være med til at udvikle et mærke, som hele detailhandlen kan benytte.

»Det er ikke nødvendigvis Coop og FDB, der skal gøre det alene. Vi kunne gå med i et projekt f.eks. med Landbohøjskolen,« siger Lasse Bolander.
Men selv med et fælles klimamærke har adjunkt Esben Rahbek Pedersen svært ved at se klimamærket slå igennem.

Han har forsket en del i de eksisterende miljømærkninger og mener, at det er svært at skille klima og miljø fra hinanden.

»Hvordan skiller man miljøeffekten fra klimaeffekten? Der skal ikke mere end en dårlig sag til at ødelægge mærket. Hvad sker der, når et miljøforurenende produkt har åbnet et klimamærke alene fordi, det ikke bruger megen energi,« siger adjunkt Esben Rabhek Pedersen.