Falske positive test får SSI til at ændre opgørelse: Nu kaldes svar på særlig test »mistænkt tilfælde«

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over de største nyheder fra ind- og udland.

Lyntesten er knap så pålidelig, men skal stadig ses som et meget vigtigt værktøj til at screene for coronavirus, siger myndighederne til Politiken. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Godmorgen til en gryende forårsdag, som for nogles vedkommende også er den sidste dag på arbejdspinden eller skolebænken før påskeferien.

Vi har vanen tro sammensat en lille spiseseddel med fem historier, som klæder dig på til morgenen.

Her bliver du klogere på afgørende nyt i sagen om de 19 danske børn, som befinder sig i syriske flygtningelejre. Et hovedargument for ikke at hente dem hjem viser sig ikke at holde vand.

Du skal høre om lyntest, som ikke skal smides ud med badevandet, selvom man ikke helt kan stole på dem.

Og får du at vide, hvordan coronavaccinen fra Johnson & Johnson allerede før sin ankomst til Danmark bliver mødt med spørgsmål. Hør hvorfor til sidst i dagens overblik.

Men før vi kaster os ud i nyhedsstrømmen, skal vi dykke ned i de seneste coronatal:

Ny lov skal tæmme Google og Facebook – men uden pisk

Vi starter med at vende os mod techgiganterne Facebook og Google.

Kulturminister Joy Mogensen (S) kommer nemlig i dag med et nyt lovforslag, som skal hjælpe danske medier med at få betaling for den journalistik, som techgiganter som Facebook og Google bruger på deres platforme.

De store techvirksomheder har længe både i Danmark og i udlandet været kritiseret for at bruge nationale mediehuses journalistik uden at betale for det. Det truer journalistikken, demokratiet og den offentlige debat, siger kritikerne.

Samtidig erobrer Facebook og Google på grund af deres mange brugere en stor del af annoncemarkedet fra mediehusene, som dermed har færre penge at skabe journalistisk indhold for.

Loven vil give mediehuse ret til at indgå kollektive aftaler med Google og Facebook om betaling for brug af journalistik.

Men Joy Mogensen vil dog ikke svinge pisken. Det skal nemlig ske frivilligt, fortæller hun i et interview i Berlingske.

Hun mener også, at techgiganterne skal have samtykke fra en presseudgiver, før de bruger deres indhold online. Det gælder dog ikke muligheden for at linke til artikler.

Hver anden test var falsk

Vi kender dem. Nok er de hurtige som lynet – men de er langt fra til at stole på.

Vi er kommet til dagens forsidehistorie på Politiken om lyntest for covid-19. 45 procent – altså næsten hver andet – positive testsvar fra lyntest er forkert. Det er det, der kaldes falsk positive svar. Det viser en gennemgang af testsvar, som Statens Serum Institut (SSI) har foretaget, skriver Politiken.

»Risikoen for en falsk positiv test er desværre ret stor, når smitten i befolkningen er lav,« siger Henrik Ullum, der er direktør i SSI, til avisen.

Derfor er det meget vigtigt, at man får taget en pcr-test hurtigt, hvis lyntesten var positiv. Men lyntestene er dog stadig meget vigtige i bekæmpelsen af corona, siger flere eksperter.

»Vi skal passe på ikke at smide barnet ud med badevandet,« siger overlæge Jens Lundgren, ordførende professor i infektionssygdomme på Københavns Universitet til avisen.

SSI har besluttet fremover ikke at omtale svar fra lyntest – antigentest – som positivt i deres opgørelser. I stedet kaldes det et »mistænkt tilfælde«.

Genåbningen er under pres

Vi havde lige glædet sig så meget.

Men nu er genåbningen kommet under pres, skriver Jyllands-Posten efter at have talt med en række eksperter og myndigheder.

Udfordringerne står nemlig i kø for vaccinationsindsatsen. Suspenderingen af AstraZeneca-vaccinen er forlænget, skepsissen over for vaccinen kan potentielt vokse, og samtidig modtager Danmark færre doser af den nye Johnson & Johnson-vaccine end hidtil ventet.

Torsdag besluttede Sundhedsstyrelsen at forlænge suspenderingen af vaccinen fra AstraZeneca med tre uger på grund af usikkerhed om sikkerheden. Derved blev tidspunkt, hvor samfundet kan genåbnes, når alle over 50 er blevet tilbudt vaccine, udskudt med to uger til midt i maj.

Og skepsissen kan mærkes ude hos de danske læger, rapporterer avisen.

»I øjeblikket får vi som læger mange henvendelser, om vi for eksempel kan skrive folk op til en anden vaccine, om det er sikkert nok at tage imod det andet stik etc., om man frit kan vælge, hvilken vaccine man vil have,« siger Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

Både eksperter og Lægemiddelstyrelsen opfatter stadig AstraZeneca som en sikker vaccination.

Argumenterne smuldrer

19 børn og deres mødre i kurdiskkontrollerede fangelejre i Syrien er blevet en varm politiske kartoffel herhjemme de seneste uger.  Arkivfoto: Delil Souleimann/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Så har Berlingske afgørende nyt i en af disse dages mest omtalte sager. Nu smuldrer endnu et af politikernes argumenter for, at man ikke vil hente 19 danske børn hjem fra de syriske fangelejre.

Argumentet går på, at mødrene potentielt kan blive familiesammenført med børnene, efter de er hentet hjem til Danmark. Men det argument er uden hold i virkeligheden, skriver Berlingske.

En bestemmelse i udlændingelovens paragraf 10 tilsiger nemlig sort på hvidt, at personer »ikke kan gives familiesammenføring«, hvis de anses at være »til fare for statens sikkerhed«, påpeger flere eksperter.

Dermed rives tæppet væk under en af politikernes hovedforklaringer på ikke at kunne afhjælpe situationen med danske børn, der sidder fanget i to kurdiskkontrollerede lejre i Syrien.

Nye spørgsmål rejser sig om vaccinen fra Johnson & Johnson

USA har for længst godkendt og er gået i gang med at bruge coronavaccinen fra Johnson & Johnson. De amerikanske sundhedsmyndigheder FDA har dog noteret sig, at der kan have været en statistisk overrepræsentation af vaccinerede, som fik blodpropper efter at være blevet vaccineret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix.

Til sidst skal vi runde den føromtalte Johnson & Johnson-coronavaccine, som efter planen lander på de danske hylder inden for de næste par uger.

Vaccinen fra Johnson & Johnson er blevet godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur. I USA har myndighederne ligeledes sagt ja til at tage vaccinen i brug. Den er en vigtig brik i kampen mod covid-19, og man skal kun have en enkelt dosis af den.

Men er alt nu også, som det skal være?

For vaccinen fra Johnson & Johnson er baseret på den samme teknologi som AstraZenecas coronavaccine. Og det har åbnet for nye spørgsmål om, hvorvidt der potentielt kan være bivirkninger ved at bruge den, skriver Berlingske.

Det er ikke slået fast, at der er en kobling mellem AstraZeneca-vaccinen og de dødsfald og anfald med blodpropper og blødninger, som har ramt flere i både Danmark, Norge og Østrig.

Men myndighederne tager uvisheden alvorlig og har sat vaccinen på pause. En dansk ekspert mener til gengæld ikke, at der er grund til bekymring om vaccinen fra Johnson & Johnson.

Dagens navn

Vidste du i øvrigt, at dagen i dag – årets 85. dag – hedder Gabriel? Opkaldt efter ærkeenglen, der var Guds sendebud?

​Det sker i dag

De danske børn i Syrien er atter på dagsordenen, når alle Folketingets partiledere er indkaldt til en fortrolig orientering af sikkerhedsmæssig karakter.

Tibetkommissionen fortsætter afhøringerne i sagen om, hvordan demonstranter fik frataget deres grundlovssikrede rettigheder under det kinesiske statsbesøg. Denne gang er turen kommet til tidligere rigspolitichef Torsten Hesselbjerg og en anonym person fra PET.

Så er EUs stats- og regeringschefer nået frem til andendagen for deres virtuelle topmøde i Det Europæiske Råd i Bruxelles. På dagsordenen er blandt andet coronasituationen, heriblandt udrulning af vacciner, digitalisering og situationen i det østlige Middelhavsområde.