FAKTA: Golden Globe er Oscarens lillebror
Golden Globe bliver betragtet som en af de mest prestigefulde prisuddelinger og en strømpil for oscarshowet.

Golden Globe bliver betragtet som en af de mest prestigefulde prisuddelinger og en strømpil for oscarshowet.

Los Angeles. Den stod på rød løber, glamour og film- og tv-stjerner på rad og række, da Golden Globes-statuetterne blev uddelt for 76. gang natten til mandag dansk tid.
Prisuddelingen i USA anses af mange for at være Oscarens lillebror. Bliv klogere på den her:
* Den første prisuddeling fandt sted i 1944.
* Det er film og tv-serier fra det forgangne år, der bliver hædret.
* Vinderne modtager statuetter i form af gyldne globusser.
* Det er de omkring 90 udenlandske journalister i Hollywood Foreign Press Association, HFPA, der står bag prisuddelingen.
* Den årlige oscaruddeling er det største og mest prestigefyldte show, mens Golden Globe ses som det næststørste.
* Priserne tæller blandt andet bedste film, bedste tv-serie og en række priser for skuespilpræstationer.
* Selv om Golden Globe og Oscar officielt ikke har noget med hinanden gøre, opfattes Golden Globe som en strømpil for oscaruddelingen, som i 2019 finder sted natten til den 25. februar dansk tid.
Kilder: Goldenglobes.com og NBC.
/ritzau/